/transport

Dansk godstransport på skinner er i frit fald

I løbet af ti år er mængden af den nationale godstransport på de danske jernbaner reduceret med 80 procent. Langt hovedparten af det gods, der bliver transporteret på de danske skinner, er transitkørsel, der drøner lige igennem landet.

Af Michael Tornsberg, mandag 12. okt 2009 kl. 07:43

Det er efterhånden kun en lille del af den mængde gods, der ruller på de danske skinner, der har noget som helst med Danmark at gøre.

Den nationale jernbanetransport af gods, altså den transport, der ikke forlader landet, er på ti år faldet med 80 procent fra 617 millioner tonkilometer i 1998 til 122 millioner tonkilometer i 2008. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Med tonkilometer forstås vægten af lasten i ton ganget med det antal kilometer, den bliver transporteret.

De danske skinner bliver i stedet i stigende grad brugt til transitkørsel, altså godstoge, der kører gennem Danmark uden stop. Fra 1998 til 2008 er transitkørslen på de danske jernbaner fordoblet fra 657 millioner tonkilometer til 1387 millioner tonkilometer.

Udviklingen skyldes ifølge Stig Kyster-Hansen, der er administrerende direktør i landets altdominerende godsbaneselskab, DB Schenker Rail, at det simpelthen ikke længere er rentabelt at køre mange af de små ruter, man kørte tidligere.

»Vi har været nødt til at hæve priserne på de små ruter, fordi de kørte med underskud. Vi vil gerne køre nationalt, men vi er jo et privat firma, så vi må også tænke på økonomien i det,« siger han.

Nyt koncept skal ændre billedet
I et forsøg på at gøre national godstransport på de danske skinner til en bedre forretning har DB Schenker Rail forsøgt at tænke i nye baner. Det har resulteret i, at firmaet er begyndt at arbejde mere målrettet med såkaldte ”konsolideringszoner”, hvor gods fra flere firmaer samles og transporteres i længere tog. Ifølge Stig Kyster-Hansen vil dette koncept betyde mere nationalt gods på de danske skinner.

»Det er lykkedes os at lave et koncept, der gør det muligt at køre de kortere ruter ved at konsolidere store godsmængder i heltog mellem landsdelene. Derfor vil man se et andet billede, allerede på tallene for 2009,« spår han.

Hvis man for alvor vil have den nationale godstransport tilbage på skinnerne kræver det dog, at politikerne tager et kig på brugerafgifterne for godstransport, mener Stig Kyster-Hansen.

»Brugerafgifter er en stor del af omkostningerne ved den nationale transport, og især broafgift til Storebæltsbroen udgør en stor del af udgifterne,« siger han.

Godstog betaler i dag 5.905 kroner for at passere Storebæltsbroen.



12. okt 2009 kl 09:34

Niels Abildgaard

God udvikling

Det her betyder at der bliver bedre plads på Fehmern broen når der hverken er penge til eller brug for at lægge skinner på idet det rent Tysk/Svenske godsudvekslingsproblem med fordel kan færgificeres.
Diskussion om flere skinner til Ringsted dør sikkert også ud.
Hvis de 100 tog i døgnet under Storebælt hver betaler ca 6000 kr varer det vist noget inden forrentning og afdrag går i hak.
Vi får flere og flere kvinder på de bestemmende pladser.
Når jeg sammen med kone og sønnedatter er i en by er det helt klart at østrogen og modelbanedrømme ikke passer sammen.Om ti år er det nok lige så ukorrekt at sige jernbaner som Kærnekraft idag.


12. okt 2009 kl 11:03

Christian Halgreen

Nyt Koncept

Det kunne være rigtig interesant at høre nærmere om det nye koncept, DB Scenker omtaler i indlægget, for det er jo national trafik, import og eksport, der virkelig flytter trafik fra vej til bane i DK. Transitten flyttes vel nærmere fra skib til bane.
Tidligere er ruten mellem Århus Havn og Høje Tåstrup omtalt. Den tager trafik fra skibe, der anløber Århus Havn, men tager den også anden trafik mellem Århus-området og København?


12. okt 2009 kl 11:12

Anders Reinhardt Hansen

Betaling for passage af broen

Godstog betaler i dag 5.905 kroner for at passere Storebæltsbroen.

Det kan da ikke være den rigtige pris? Måske per vogn, men da ikke for et helt tog, I så fald kan jeg ikke se at prisen for at passere broen overhovedet er en faktor...


12. okt 2009 kl 12:55

Bendt Svane

Jernbane er ikke rentabel for distancer under 500 km

Godstransport følger de "økonomiske naturlove".

Dvs. at for de korte ruter er lastvognen den billigste løsning. Når vi kommer over transporter på 500 km, kan det betale sig at bruge jernbane, og når vi taler mere end ca. 1200 km er skibsfart (container) billigst.

Hvis leverandøren/kunden har egne spor direkte til lagerbygningen, kan transporter over kortere distancer af hele enheder (vagon/container) være rentable.

Naturligvis er pris pr ton/km IKKE den eneste variabel, når man vælger transportform, men den giver en idé.

Danmark er derfor til lastvognstrafik, for national transport.

Til slut: Det er noget sludder at transittrafik på bane ikke er interessant for Danmark. Det skæpper i kassen, fordi vi får en del af fragten. Når den kører på danske spor.


12. okt 2009 kl 13:05

Christian Halgreen

Re: Betaling for passage af broen

Prisen reguleres af bekendtgørelse af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane, Heri sår afgifterne for godstrafik som
2,05 kr/togkm på på all strækninger bortset fra Storebælt
5.905 kr/tog for passage af Storebælt

men der gives omvendt tilskud til banegodstransport på 0,012 kr/ tonkm ( altså ikke per togkm).



12. okt 2009 kl 13:10

Anders Reinhardt Hansen

Re: Re: Betaling for passage af broen

OK tak for info, men 5900 kr kan da ikke reelt have særlig stor inflydelse på rentabiliteten? Det virker ihvertfald ikke særlig dyrt i forhold til at en lastvogn giver fra 1000-1500 kroner for at passere?


12. okt 2009 kl 13:24

Niels Abildgaard

Re: Re: Re: Betaling for passage af broen

OK tak for info, men 5900 kr kan da ikke reelt have særlig stor inflydelse på rentabiliteten? Det virker ihvertfald ikke særlig dyrt i forhold til at en lastvogn giver fra 1000-1500 kroner for at passere?

Altså :Lastbiler ,som kører mad,mælk,biomasse,kinesisk elektronik etc over broen til landets suverænt største samling overførselsindkomster,betaler for at nogle jernbanevenner kan glæde sig over at tyskere og svenskere får tilskud til at sende varer med tog gennem Danmark.
Det er lidt ligesom Frilandsmuseet:OK som det er, men hele landet kan ikke køre efter den model.


12. okt 2009 kl 13:26

Anders Reinhardt Hansen

Re: Re: Re: Re: Betaling for passage af broen

Tja, det er vel også en interresse for danmark i at mængden af gods gennem danmark bevæger sig på skinner istedet for lastbiler. Men ja ligefrem at give tilskud til det er måske fjollet.


12. okt 2009 kl 13:32

Niels Abildgaard

Betaling for passage af Danmark

Tja, det er vel også en interresse for danmark i at mængden af gods gennem danmark bevæger sig på skinner istedet for lastbiler. Men ja ligefrem at give tilskud til det er måske fjollet.

Det transiterende gods bør sejle mellem Skåne og Rugen; i særdeleshed fordi det er miljømæssigt bedre sålænge Danmark laver strøm af kul.Og så støjer det heller ikke så meget.


12. okt 2009 kl 13:34

Anders Reinhardt Hansen

Re: Betaling for passage af Danmark

Ja, det er klart bedst for miljøet i danmark hvis man kigger ensidigt på det. Men hvis alternativet istedet er at det bliver transporteret i lastbil igennem danmark så er det vel at foretrække tog.


12. okt 2009 kl 15:53

Niels Abildgaard

Re: Re: Betaling for passage af Danmark

Ja, det er klart bedst for miljøet i danmark hvis man kigger ensidigt på det. Men hvis alternativet istedet er at det bliver transporteret i lastbil igennem danmark så er det vel at foretrække tog.

Der var fine jernbanefærger,klapper,rangerterræn og tjenestemænd sidst jeg sejlede mellem Sassnitz og Trelleborg.


12. okt 2009 kl 16:16

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Betaling for passage af Danmark

Hvor lang tid tog turen på de 100 km til Rügen?


12. okt 2009 kl 17:43

Niels Abildgaard

Re: Re: Re: Re: Betaling for passage af Danmark

Hvor lang tid tog turen på de 100 km til Rügen?

EU hævder at gennemsnitshastigheden for jernbanefragt er 14 km i timen og da en jernbanefærge sejler 17-19 knob kan det faktisk blive hurtigere at sejle godset mellem tyskland og sverrige.
Er der nogen statistik for hvad det er for noget miljø -ødelæggende skrammel der skal forstyrre nattesøvn og finansministerium?


13. okt 2009 kl 11:43

Nis Christian Vilain Raun

Vi er bare dumme

Alle har ret, i der bør komme betalings system på. Og det kan ej gå stærkt nok.
Den Tyske ø Sild der ligger i Vadehavet, har ejen dæmning over, men alt gods transport sker i gennem Danmark og via et område der af Unesco, er udpeget til "Verdens arvens beskyttelse område".
Når denne nye forbindelse i mellem Danmark og Tyskland er færdigt, vil dansker være med til at øge co² udslip, pga. vi ingen speciale krav har stillet i nu?
Bare her vi er 13 forskellige mennesker, med samme holdning til sagen. Der er ingen specialle krav eller debat som er kommet i gang i nu herom?

Nogen kalder Fyn for en G-string i mellem Sjælland og Jylland, pga. der ingen Kattegat forbindelse findes i nu.

Det samme er gældende for alt der skal fra Norge, Sverige og Finland og syd på samt modsat. Vest for Danmark vi har Nordsøen, mends mod øst vi har Rusland. Derfor Danmark er EU´s G-string. Alt i mends vi gladeligt betaler for andre kan gi os miljø og trafik problemer osv.
Jeg er derfor personligt positivt indstillet, på en eller anden form for afgift, til denne form for transit transport. Teksten omhandler. Det skal være en eller anden der tvinger, denne form for transit, hvilket er magen til dem de har i Østrig og i Switz. Som er med til at tvinge noget over på jernbanen.


13. okt 2009 kl 14:30

Mads Mikkel Tørsleff

Sild.

Der er masser af godstransport mellem Tyskland og øen Sild, som foregår på jernbane.

Se fx. her:
http://www.bahnbilder.de/name/...html


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.