Ugens ekspertspørgsmål: Hvordan virker en devaluering?

Oversimplificeret og nærmest misvisende forklaring

Om igen - spørgsmålet er ok, men svaret taler efter min mening ned til læserne og er ikke Ingeniøren værdigt.

En nationalbankudstedt valuta bygger på troen på at valutaen er bakket op af beskatningsretten, dvs. at alt af værdi og alle indtægter i samfundet reelt kan beslagslægges til at understøtte valutaen. Dette som alternativ til en aktiv-baseret valuta, hvor nationalbanken f.eks. skal opbevare guld svarende til den cirkulerende valutamængde. Hvis tilliden til beskatningsviljen eller -evnen til at understøtte valutaen falder, så falder hele valutaen.

For det første er valutaværdien tæt koblet til den underliggende produktivitet og innovation eller retter til den relative udvilkling i forhold først og frememst samhandelslande, men reelt hele verden.

For det andet er valutakursen eller -rente ofte misbrugt som politisk styringsinstrument til at skabe kunstig vækst - den økonomiske ekvivalent til at tisse i bukserne i forstvejr, regningen kommer bagefter. Det ser vi i Kina, hvor valutakursen er kunstigt lav. Det så vi i 70erne hvor regeringerne konkurrerede om at devaluere. og den seneste finanskrise er primært en følge af en kunstigt lavt rente kombineret med seddelpressernes overarbejde uden at devaluere.

For det tredje medfører en devaluering øjeblikkelige ændringer i alle ikke-faste aktiver og passiver (f.eks. jord, guld, maskiner). Gæld i fremmed valuta opskrives og aktiver i lokal valuta mister værdi - det er en form for konfiskation som man f.eks. forventer at US er nødt til at gennemføre for at kunne tilbagebetale den enorme gæld.


En fastkurspolitik er akkurat lige så høj grad en kunstig indgriben i økonomien som en politisk styret flydende valutakurs eller en valuta hvor seddelpressen er løbet løbsk (a la ZImbabwe) eller hvor renten bruges til at ændre kalkulationer så visse beslutninger fremstår klogere (f.eks. boligboblen i Danmark).

Svaret som det fremstår her synes fremlagt ud fra en keynesiansk / planøkonomisk forståelse uden så meget som at antyde at den forståelse lader en hel del tilbage at ønske. Det er som at bruge kommunisme som eneste forklaringsmodel.

Tillægs-spørgsmål

Hvis USA skal kunne tilbagebetale sin gæld, hvor meget skal inflationen i US$ så op på?

Re: Tillægs-spørgsmål

Hvis USA skal kunne tilbagebetale sin gæld, hvor meget skal inflationen i US$ så op på?

Jeg ved ikke om der er svar på lige netop dét spørgsmål, men måske:
http://www.pbs.org/wgbh/pages/...ion/
- Der er i hvertfald svar på meget andet! ;-)

Re: Re: Tillægs-spørgsmål

Jeg er trods ovenstående svar stadig i tvivl om det jeg tror var kernen i spørgsmålet:
"Kan man devaluere en frit flydende valuta?"
Umiddelbart synes, at jeg man er nødt til at have en eller anden grad af fastkurs-politik for at et land selv har mulighed for at rette kursen via devaluering.

Re: Re: Re: Tillægs-spørgsmål

Jeg er trods ovenstående svar stadig i tvivl om det jeg tror var kernen i spørgsmålet:
"Kan man devaluere en frit flydende valuta?"
Umiddelbart synes, at jeg man er nødt til at have en eller anden grad af fastkurs-politik for at et land selv har mulighed for at rette kursen via devaluering.

Ja man kan bare sætte mere fart på seddelpressen.

Re: Re: Re: Tillægs-spørgsmål

Jeg er trods ovenstående svar stadig i tvivl om det jeg tror var kernen i spørgsmålet:
"Kan man devaluere en frit flydende valuta?"
Umiddelbart synes, at jeg man er nødt til at have en eller anden grad af fastkurs-politik for at et land selv har mulighed for at rette kursen via devaluering.

Ja, der må være noget at måle en 15%'s devaluering ud fra. Men ellers er det vel bare at låne ud af de penge som man selv laver, indtil at pengene har fået den værdi som man ønsker. Alle ønsker vel at låne nogen penge som snart bliver mindre værd.

Re: Oversimplificeret og nærmest misvisende forklaring

En fastkurspolitik er akkurat lige så høj grad en kunstig indgriben i økonomien som en politisk styret flydende valutakurs eller en valuta hvor seddelpressen er løbet løbsk (a la ZImbabwe)

Nemlig. Graden af skader afhænger dog af, om der er fælles jævnbyrdighed og nærhed og enighed og ærlighed imellem landes evner og metoder og konjunkturer. Det giver således mening for Danmark at fæstne valutakursen over visse lande, og ikke over for andre.

Som betyder: At en devaluering altid er udtryk for en national katastrofe, at man indrømmer at man ikke har evner til at være med i den klub af lande som man havde håbet på at kunne være i selskab med. En devaluering giver således altid et elendigt omdømme i andre lande, fordi samtlige mennesker i disse lande tænker:

- »Nå da? Anser det land nu sin valuta for at være mindre værd end hidtil? Hvad skal vi tænke om det, at vi hidtil er blevet narret til at betale for meget for landets varer? Vi må vist hellere, før vi i fremtiden samhandler yderligere med det land, forlange nogle bedre kontrakter, billigere priser, højere kvalitet, længere kreditfrister for os. At de påstår at vi nu får lov til at købe deres varer billigere end hidtil, er fint nok, men måske var udgangspunktet forskruet, altså er landet måske ikke til at stole på.«

Sagt på en anden måde, som nævnt højere oppe i tråden: Devalueringer er som at tisse i bukserne på en iskold frostdag. Det luner, og det er tilsyneladende lugtfrit, men man scorer ikke, og sidenhen stinker man og fryser. Politikere der devaluerer deres lands valuta, er inkontinente.

Re: Tillægs-spørgsmål

Alle ønsker vel at låne nogen penge som snart bliver mindre værd.

Jep!
- Det var jo dét Anders Fogh Rasmussen, og alle de andre i '69-generationen gjorde!

Re: Re: Tillægs-spørgsmål

Hold nu op med det pjat John, du er for begavet til vedblivende ikke at ville erkende virkeligheden, bare fordi du ikke har været "smart" nok selv til at blive født et sted hvor man havde en guldske i munden ved den lejlighed.

Du devaluerer bare dine indlæg!

Mit perspektiv

"Nogle valutakurser er markedsbestemte (”flydende”), for eksempel kursen på dollar i forhold til kroner. Udbuddet af dollar i Danmark kommer, når danske virksomheder sælger varer i USA, når danskere arver deres rige onkler i Amerika, osv. "

Min påstand er at alle valutakuserser er markedsbestemte, men at den i artiklen nævnte fastkurspolitik er en art garanti som to eller flere stater stiller overfor hinanden om at ville modvirke den internationale efterspørgsel af en given valuta understreget *indenfor et vist spænd*. (normalt er centralbankernes støtteopkøb ved 'spekulative stormløb' nok til at holde brud på fastkurskriterierne fra døren, og lade 'normal' fluktuation på valutamarkederne renormalisere forholdene så bankorganerne kan sælge de opkøbte valuta tilbage, eller holde fast på dem uden væsentlige tab, men det kan i teorien tænkes at en ekstern markspåvirkning kan være så kraftig at det ikke er finansielt muligt for centralbankerne at fortsætte med valutaopkøb, hvorved fastkursaftalerne så vil være brudt sammen. Bemærk at jeg har sat både ordene normal og spekulative.. i anførselstegn da grænsen mellem de to er noget diffus - spekulation er nemlig også en del af en velfungerende markedsøkonomi i privatgoder).

Nu nævnes spekulation (noget tendentiøst desværre) som den eneste bevæggrund for at en køber af valuta vil vælge hvad der skal opkøbes eller holdes værdier i, men nærmere sanheden er at køb af valuta (og tilsvarende salg) afspejler køberens tiltro til det pågældende lands økonomi og stabilitet (og salg afspejler tab i tiltro), men så sandelig også om valutaen, når køberen har denne på hånden *kan forvente at den er et stabilt 'lager' for den værdi den ved køb represeterede*!

Dette er som det oprindeligte spørgsml også berører, degt vi ser i denne tid, hvor US-Dollaren gik fra små 8 kr/$ i 90'erne til under 5 kr/$ i de sidste 18 måneder, i også i skrivende stund hvor den endnu engang fluktuerer omkring denne værdi.

Reduktionen i værdi har grund primært i at den Amerikanske centralbank har kørt til på seddelpressen i årevis med hvad der i fagjargon kaldes 'easy money politik', samt den amerikanske føderalstats elendige økonomiske ansvarlighed igennem små 10 år, med underskud p både statsbudget og handelsbalance, hvad der populært har været kaldt " the double deficit" - dobbeltunderskuddet.

Ovenstående med visse andre faktorer fra amerikansk politik som jeg ikke skal komme ind på her, er der god grund til at afholde sig fra at investere i amerikanske markeder og valuta, hvis man har respekt for sine midler.

Jeg takker da for svaret, men..

.. men jeg synes ikke der blev svaret på det, som substansen egentlig var. Og den er som følger:

Hvad er det, der gør, at markedet accepterer den nye kurs, hvis f.eks. USA beslutter sig for at devaluere. En devaluering kan jo ikke bare fungere, hvis nogen siger "så, kammerater, nu er dollaren sgu faldet i pris". Der skal jo noget markedsmæssigt til at støtte denne nye pris - og hvad er det, der overbeviser markedet?

Jeg nævner her specifikt USA som eksempel netop for at fjerne enhver mistanke om, at jeg mener 'Danmark'. Danmark deltager i et fastkurssamarbejde, men der er intet fastkurssamarbejde mellem USA og EU landene.

Det er devaluering af flydende valutaer, jeg er inde på.

Mikael Boldt er inde på, at lade seddelpressen køre, og det vil formentlig også virke - men devalueringer er i reglen noget, der gennemføres over natten - og man trykker vel ikke lige for 1000 milliarder dollars på en nat (siger jeg, vel vidende, at nationalbankerne formentlig råder over stakkevis af sedler, der kan kastes i omløb i særlige tilfælde).

Så please, hvad får markedet til at acceptere det signal, der ligger i en devaluering? Eller måske snarere, hvad kræves der af pengeudstederen for at han kan få markedet til at tro på den nye vekselkurs?

Re: Tillægs-spørgsmål

Bjarke Mønnike:

Du devaluerer bare dine indlæg!

Og du ser for meget "Vilde med dans" på DR! :-P

Re: Re: Tillægs-spørgsmål

Hedder det ikke "Vild med Dans" ?

Der kan du se John. Du har allerede devalueret sætningen med 9%, ved at ovresætte den til sy´fynsk :0D

Re: Jeg takker da for svaret, men..

Så please, hvad får markedet til at acceptere det signal, der ligger i en devaluering?

Eksempel: En nationalbank erklærer at landets valuta i fremtiden skal befinde sig inden for et interval af priser, angivet i et eller flere andre landes valutaer.

Virkeligheden er, at mennesker er ligeglade med hvad en nationalbank erklærer. Dette betyder, at selv hvis prisen stiger ovenud af den erklærede skala, da vil mennesker vedblive med at efterspørge køb af valutaen, uanset om prisen derved stiger endnu mere, lige så længe som at der ligner at være en forretning i det.

Nationalbankens modsvar er, i et sådant tilfælde, at sælge løs af valutaen, fordi store mængder af salg (i forhold til efterspørgsel) altid medfører en lavere markedspris, og som banker prisen til at holde sig inden for det erklærede interval.

En nationalbank, som er tilstrækkelig stærk, kan altid sælge mere end spekulanter har råd til at opkøbe, og omvendt: har altid råd til at købe mere end spekulanter ejer af valuta at kunne smide på markedet.

Og: Hvis nationalbanken har mistanke om at nogle meget store spekulanter har tænkt sig at udfordre (de findes!), da vil nationalbanken typisk indgå nogle aftaler med andre nationalbanker, om en fælles aktion. Hvis styrken er stor nok, til at kunne tonse løs med køb og salg hver dag, har spekulanter kun en mulighed for at spekulere inden for det betingede interval, fordi de ellers vil tabe.

Sverige oplevede for et par årtier siden, at nationalbanken blev slået af fremmede spekulanter, og som betød at banken tabte et katastrofalt beløb, vistnok cirka 100 milliarder, og at Sverige da også behøvede at devaluere kraftigt, et seriøst ansigtstab for Sverige.

I Danmark, i gamle dage, talte jeg med en gruppe af ledere i Nationalbanken, og de tilstod i vor lille kreds, at Nationalbanken altid i hemmelighed samarbejdede med Danske Bank, og måske også nogle få andre af de største banker i Danmark dengang, således at når Nationalbanken havde behov for at støtteopkøbe eller støttesælge danske kroner i markedet, for at holde kronen i det ønskede interval, at da deltog i hvert fald Danske Bank i disse operationer, for at forbedre slagstyrken i markedet, en indbyrdes fordel, fordi Danske Bank således hver gang fik foræret en næsten stensikker ekstra fortjeneste, og fordi Nationalbanken således undgik at gå fuld ud i market med statsmidler (som dæmpede graden af bivirkninger for statens finanser og forøgede chancen for at det ville gå godt hver gang.)

En nationalbank, og banker der fordækt samarbejder med en nationalbank, opnår hver eneste gang en fed fortjeneste, fordi de altid opkøber billigt og altid sælger dyrt, for sådan er mekanismen når man påvirker prisdannelser til at holde sig inden for et interval. Sådan spekulation, kan nu og da gå galt, som eksemplet i Sverige beviser, men da skyldes det typisk en usædvanlig skrøbelig situation, altså hamrende underskud i nationalregnskabet.

Re: Re: Jeg takker da for svaret, men..

Carsten!

Jeg kan ikke lide udtrykket foræret i forbindelsen med at en bank påtager sig en risiko som alene påviler Nationalbanken.

For at en handel skal indgås kræver det at begge har en fordel af handelen, Den Danske Bank er sat til verden for at tjene penge og er ikke et appendiks til nationalbanken.

Re: Jeg takker da for svaret, men..

.. men jeg synes ikke der blev svaret på det, som substansen egentlig var. Og den er som følger:

Hvad er det, der gør, at markedet accepterer den nye kurs, hvis f.eks. USA beslutter sig for at devaluere. En devaluering kan jo ikke bare fungere, hvis nogen siger "så, kammerater, nu er dollaren sgu faldet i pris". Der skal jo noget markedsmæssigt til at støtte denne nye pris - og hvad er det, der overbeviser markedet?

Man "beslutter" sig ikke for at devaluere en allerede flydende valutakurs - det er meningsløst.

Man kan derimod foretage tiltag til at påvirke prisdannelsen og udbud/efterspørgsel - såsom at sætte renten op som på kort sigt skaber efterspørgsel efter valutaten.

Men samtidig skaber det også forventning om en faldende kurs på valutaen over tid, fordi der ellers vil være arbitragemuligheder i det såkaldte terminsmarked hvor man låner i en lavtforrentet valuta, køber den højtforrentede valuta og sælger den højtforrentede valuta på et tidspunkt i fremtiden når lånet skal tilbagebetales. Det vil være en pengemaskine, hvis den fremtidige kurs ikke afspejler et kurstab, der modsvarer renteforskellen.

Så svaret er - som Carsten også skriver - at en devaluering af en fastkurs valuta kun kan gennemførs i det omfang markedet accepterer konsistensen med de underliggende produktionsforhold eller nationalbanken har finansielle muskler til at intervenere i markedet.

Danmark har f.eks. i forbindelse med bankkrisen i starten af 90erne oplevet endog meget høje dag-til-dag renter da den faste kronekurs var under angreb. Danmarks fastkurspolitik holdt, mens den svenske gjorde ikke.

Re: Re: Re: Jeg takker da for svaret, men..

Jeg kan ikke lide udtrykket foræret i forbindelsen med at en bank påtager sig en risiko som alene påviler Nationalbanken.

Enig. Lidt vanskelig at forklare for mig, dette, men, en storbank, i en sådan situation, kan vælge imellem to politikker:

(1) Enten at være en trofast samarbejdspartner med Nationalbanken altid, eller (2) vælge at være en uafhængig spiller der måske nu og da går i kødet på Nationalbanken ved at samarbejde med udenlandske storspekulanter, med formål at vælte den danske krone.

Denne sidstnævne mulighed (2), for en privat dansk storbank at vælge, er ikke hvad Nationalbanken har brug for i sit ansvar med at beskytte den danske krone imod for store udsving. Derfor, så vidt som at jeg husker, forklarede Nationalbankens ledere om, at Nationalbanken er/var nødt til at give Danske Bank en slags præmie for at være med på holdet, altså at Nationalbanken gør et eller andet, måske at advare Danske Bank om i god tid før en større markedsbevægelse, med akkurat en tilstrækkelig fortjeneste til Danske Bank i den forbindelse, således at banken ikke kan/kunne komme i den fælde at svigte sine aktionærer, som jo altid forlanger at størst muligt udbytte af bankens aktiviteter. Der indgår i dette også national patriotisme til en vis grad, og at den danske nationalbank ikke er ret stor i sin styrke, altså står meget stærkere når en stor privat bank hjælper til.

At jeg anvendte ordet "forære", skyldes at Danske Bank, når den bistår Nationalbanken i en konsekvent markedsmanøvre, har en meget stor sikkerhed for at det altid vil give overskud, som adskiller en sådan aktivitet fra alle andre bankaktiviteter, der jo normalt altid indebærer en vis forholdsvis høj risiko. Det er dermed en særstilling, og man kan godt forestille sig situationer hvor denne særstilling giver en skævforvridning af bankmarkedet i Danmark, hvis nogle af de andre private banker i Danmark ikke i tide indser at der foregår en markedsmanøvre, for da vil de forsøge at spekulere imod en bølge som de vil tabe i.

Som jeg husker samtalen, gav forklaringerne særdeles god rationel mening, altså på vegne af Danmark, men, der var også en følelse af, at Nationalbanken slet ikke er så stor som den bør være, og at Danske Bank har en størrelse så stor, at den på mange måder er et uundværligt privatiseret anneks til Nationalbanken, og som betyder, at hvis Danske Bank nogensinde krakker, vil det være noget nær en landsbankerot. Min viden stammer fra for måske femogtyve år siden, jeg var på besøg i Nationalbanken en aften, måske på vegne af Udenrigshandelsklubbens bestyrelse, eller som medlem af klubben, jeg husker ikke præcis hvornår, og der kan sagtens være sket ændringer siden.

Re: Re: Re: Re: Jeg takker da for svaret, men..

Helt enig med Carstens udlægning, selvom der selvfølgelig er tale om at nationalbanken betaler banken for at løbe en aftalt risiko.

Problemet er bare at Nationalbanken betaler med andres penge i et arrangement som ikke er transparant. Hvis det var et officielt arrangement ville markedsdeltagerne vide det og tilpasse sig efter det - hvis man forsøgte med magt at opretholde en kunstigt skæv valutakurs ville man i stedet betale ad andre veje f.eks. ved at jobs siver til udlandet.

Som opsamling omkring devaluering ligger at markedsmæssige devalueringer som dækker over at samfundet taber konkurrenceevne og produktivitet er både nødvendige og naturlige, mens politiske forsøg på at skævvride prisdannelsen også her fører til kriser hvilket den aktuelle finanskrise er det bedste eksempel på. Om det formelt sker indenfor et fastkurssystem eller et styret flydende kurssystem er reelt den grundliggende problemstilling uafhængig.

Læren er meget simpel - hvis man som samfund ikke vil arbejde (dvs. udvikle og levere konkurrencedygtige produkter og services som kan betale den levestandard man holder sig), kan man ikke nyde. Der er ingen nemme genveje og politiske forsøg på at manipulere strukturerne er som at tisse i bukserne i bidende frostvejr.

Re: Re: Re: Re: Re: Jeg takker da for svaret, men..

Skønt, tak. Det giver lidt bedre mening. Det er altså fastslået, at en devaluering er et resultat af, at man gøder markedet, så markedet accepterer 'den nye pris'.

I øvrigt en kærkommen lejlighed til at argumentere for, at basal nationaløkonomi kommer på skoleskemaerne. Der findes folk som tror, at pengenes værdi sikres af nationalbanken - og ikke af befolkningens arbejdsiver.

Måske kunne man også lettere forklare befolkningen, hvorfor staten ikke kan åbne for posen og bruge los af pengene, når det er gode tider.

Ingen EURO

Bemærk iøvrigt at den logiske konsekvens er det meningsløse i at indgå i et blokeret fastkurssystem a la EURO.

Euro-området er på ingen måde homogent med flere lande som snylter groft på systemet og hvor forskellige lande har stærkt modstridende interesser. Se på Italien som eksempel.

Når valutaen skal dække over områder med håbløst forskellig produktivitet og konkurrenceevne vil andre mekanismer skulle overkompensere og alligevel skabe håbløse modsætninger.

F.eks. har Dagbaldet Børsen hele tiden talt for tilslutning til Euroen og alligevel skrev man i en leder for nylig at Danmarks fastkurs overvurderer den danske krone med 30% efter det har vist sig at den hidtidige opfattelse af dansk økonomi var et falsum som byggede på et lånefinanseret overforbrug grundet den politisk skabte boble som har gjort danske boliger til verdens mest belånte.

Re: Ingen EURO

F.eks. har Dagbaldet Børsen hele tiden talt for tilslutning til Euroen og alligevel skrev man i en leder for nylig at Danmarks fastkurs overvurderer den danske krone med 30% efter det har vist sig at den hidtidige opfattelse af dansk økonomi var et falsum som byggede på et lånefinanseret overforbrug grundet den politisk skabte boble som har gjort danske boliger til verdens mest belånte.

Tanker om EURO:

Et samfunds styrke afgøres ikke kun af rigdom (soliditet), men også af fleksibilitet. Man kan sammenligne det med ingeniørmæssigt spinkle konstruktioner, at hvis de er rigtigt udtænkte, da kan de tåle store belastninger på trods af spinkelhed.

Danmarks lille størrelse, og omtrentlige fravær af råstoffer, gør det nødvendigt for landet at være fleksibelt (IT-systemer, regler for opsigelsesvarsler, grad af offentlig understøttelse i tilfælde af arbejdsløshed, trafikal infrastrutur, og så videre), og det er vi efterhånden blevet, fleksible, relativt set, i forhold til fx Frankrig og Tyskland, som har meget større og stærkere men også stivere systemer.

Jeg har haft rig lejlighed i min karrriere til at sammenligne danskere og udlændinge, fx ingeniører og ledere, projektledere, analytikere, designere, sælgere, og uundgåeligt har jeg dannet mig min egen karrikatur af os i forhold til andre, subjektive og overdrevne for at fremme forståelsen af mine indtryk:

Danskere har én styrke, at vi er relativt fleksible, og vi har én meget stor svaghed, at vi gør alt hurtigt og sjusket, i forhold til fx tyskere, der på forhånd gennemtænker strukturelt i en grad så det ofte er uklogt ufleksibelt i danskeres øjne, vi banker dem når tidsplaner har en kort frist, og de tævers os i de lange baner. Hvis et dansk selskab har et tysk datterselskab, kan danskerne ikke styre tyskerne, fordi de sådan cirka vinder i alle diskussioner.

I Frankrig er man aldrig bange for at tænke elitært, som betyder enorm videnskabelighed i offentlige beslutninger; i Danmark er vi angste for at bygge på klogskab, måske med realitetssans bag, at vi ved at vi er relativt dumme i forhold til i andre lande, således at vi ofte vælger en allerlaveste fællesnævner i vore løsninger, fordi de i det mindste vil virke efter hensigten, om end aldrig godt.

I Belgien er samfundet korrupt, en veritabel bananrepublik, endda med brancher baseret på hæleri (baseret på tyverier i andre lande), belgierne misunder Danmark stort for vore tekniske installationer, at vore veje og vandhaner og nedløbsriste fungerer. Forklaringen er dog ikke at vi er dygtigere i Danmark, kun at ingen opgravede alt hvad vi ejede i Danmark af tekniske installationer under Første og Anden Verdenskrig. Belgierne har et mindreværdskompleks i forhold til udlande, fordi Belgien blev overfaldet af Tyskland under Anden Verdenskrig, og fordi krigshandlingerne i Belgien førte til Frankrigs fald, ikke belgieres skyld, men de følte katastrofen på nært hold, en forskrækkelse som de stadig har.

I Nederlandene, og delvist i Belgien, har man enorme evner i fremmedsprog, som gør mange af disse mennesker til dygtige internationale købmænd og til dygtige ledere af, eller deltagere i, internationale projekter. Belgiere er joviale, ønsker at have tillid til andre, fordi de leder efter venner til at gøre dem trygge, mens nederlændinge er kynikere med stor mistillid til andre, ligefrem grusomme i deres såkaldte samarbejde med andre, har jeg oplevet igen og igen.

Englænderne er fantastiske til at udregne nye metoder, helt fra bar bund, og måske knap så fantastiske til at implementere dem, men til gengæld i en fart; hvis man vil opleve praktisk innovation, bør man opleve at arbejde i London. I Danmark er vi også innovative, men først når andre gjort de første mange spadestik, vi har typisk ingen evner til at begynde på bar bund.

Norditalienere har en enorm viden, mens Syditalien deværre blev ødelagt under Anden Verdenskrig og stadig ikke er genopbygget, og dertil begik USA den utilgivelige fejl under Anden Verdenskrig at samarbejde med datidens ganske små mafia-banditter i tro på at dette ville medvirke til at jage nazisterne ud af Italien, det hjalp overhovedet ikke, til gengæld gav USA disse banditter en masse penge og magt og hjalp endda med til at skabe forbindelser imellem disse banditter og banditter i USA, forbindelser som hidtil slet ikke havde eksisteret, og som er den fulde forklaring bag mange af Italiens nuværende problemer med at styre den sydlige halvdel af landet.

Desuden, på grund af klimaforskelle, er der i Sydeuropa en vis tradition for at bygge private huse i flere omgange, med lang tid imellem, først indkøb af en grund, og dernæst laver man fundamentet, og i lang tid står et hus dernæst med nøgne mure, og når den nederste etage af huset er brugbart, indflytter familien, og først ti år senere er huset måske helt færdigt. Altså en metode til at undgå realkreditlån, og som gør det vanskeligt at sammenligne fx danske og Sydeuropæiske forhold direkte, fordi der således er relativt mere skjult opsparing i de sydlige lande, end i Danmark. Sydeuropæere har også en relativt større tradition for at opspare i guld og ædle stene og kunst, den slags, end i Danmark, som gør det usikkert, hvad der fx reelt befinder sig af velstand i Italien.

Alle disse forhold, og mange flere til, betyder at der er statiske og dynamiske forskelle imellem Europas lande. Italien bliver ofte beskyldt for at have rod i de offentlige finanser, men måske er det ikke helt så slemt som det ligner, metoderne og måderne er ikke magen til de danske. Der er begået megen svindel imod EU i Europas sydligste lande, men igen, vi har haft sager også i Danmark, og Danmark er et ganske lille land, burde være let at kontrollere, jeg har stor tillid til, at vi er lige så rådne som i alle andre lande, måske bortset fra i Belgien. Det geografiske område, som cirka er Belgien og Nederlandene, har altid været et område hvor smuglere og hælere har virket, fordi floderne og havet har masser af meget stærke strømforhold, lynhurtigt for skibe at bringe gods bort og til i en fart omtrent gratis, og fordi landområderne mange steder er fuldstændig flade, som gør det vanskeligt for myndigheder at observere hvad der foregår. Alle smykker, som røves fra fx danske smykkebutikker, havner i Belgien med meget stor sandsynlighed, bliver solgt igen som nye af tilsyneladende hæderværdige selskaber, med et rigtigt godt argument bag, at de ædle stene naturligvis stammer fra Afrika, som nogle af dem gør, deri det elegante.

En hovedfaktor i alle forskelle i Europa, er de midlertidige tidsmæssige konsekvenser af Anden Verdenskrig, også den spanske borgerkrig, og den sovjetiske besættelse af Østeuropæiske lande, de katastrofer og tab som dette medførte. Efterhånden som disse ar forsvinder, vil Danmark blive banket meget langt ned i rækken til hvor vi hører hjemme, fordi vi har klima og geologi og lokation imod os, mens Tjekkiet fx ligger i et smørhul af midte, et sted hvor der på ny i fremtiden vil blive stor rigdom. Naturligvis under forudsætning af at der ikke kommer flere store krige foreløbig.

Kan man sige, at nogle af de europæiske lande snylter på andre, i euro-samarbejdet? Måske, men der er mange fordele for alle deltagere, også for de deltagere der ikke snylter. Min mening har altid været, at euro-samarbejdet kunne risikere at eksplodere itu af poliske grunde, at Danmark gjorde klogt i at vente, men, efterhånden som euro-samarbejdet ligner at virke, bør Danmark overveje at hoppe med. Man kan sige, at den nuværende økonomiske krise er en eksamen: Hvis euroen stadig er fuldt i live om fx 5 år, er euroen sandsynligvis et tilstrækkeligt bæredygtigt system også på lang sigt. I Danmark gør vi klogt i at hægte os på Europa, fordi geografiske og geologiske og kulturelle faktorer betyder at de fleste sydlige lande vil evne at skabe rigdom i større grad end os, i det lange løb, fraregnet store kriges ødelæggelser, hvor Danmarks landområde er unikt: Ingen store lande vil tillade hinanden at besætte Øresund og Storebælt og Lillebælt, derfor får vi lov til (i tidsmæssigt gennemsnit) at være i fred.

Re: Re: Re: Tillægs-spørgsmål

Du har allerede devalueret sætningen med 9%, ved at ovresætte den til sy´fynsk

Skrevet af én som deler sammensatte ord. ;-)

Re: Jeg takker da for svaret, men..

Det lader lidt til at devaluering/revaluering er noget man gør i fastkurssamarbejder og at lande med flydende valuta i stedet foretager markedsoperationer eller andet, som medfører en mere flydende depriciering/appriciering af deres valutakurser.

keep it simple

ingeniører har ikke tålmodighed til bortforklaringer:

udsendelse af flere pengesedler = at skrive en dækningsløs check.
(det er derfor vi ikke skal have euro - selv mafien kan trykke pengesedler)

inflation = legaliseret lommetyveri
(100 kr i lommen i dag er måske kun 90 kr værd senere, fordi varerne er steget i pris)

devaluering kan jeg ikke definere så kort, men hvis finansministeren ringer til nationalbankdirektøren og siger: jeg er på den, jeg mangler USD til at betale for vores overforbrug af olie. Ka´du ikke stikke dem 6 kr for en dollar?
så vil nationalbankdirektøren i et langt mere betydningsfuldt sprog skrive til bankerne: vi gir´toppris for jeres valutabeholdninger, og banker vil sige til deres kunder: sorry guys, en USD koster 6 kr fra i dag.
og hvorfor skulle jeg så sælge mine USD for mindre end 6 kr?

forvrøvlet snak om devaluering

Altid når man taler om devaluering kommerder de velbjergede mennesker og tordner mod devaluering. De samme mennesker ser sjovt nok på det at konvertere til Euro som noget positivt.
Nuvel Hvis vi overnight konverterede til svenske kroner så mister vi jo ikke troværdighed men devaluerer de facto med 20% Forholdet i landet mellem rig og fattig forbliver det samme. Inportfirmaer som belaster vor økonomi vil stagnere og eksporterhvervet som er værdiskabende vil blomstre op. Og det er IKKE som at tisse i bukserne, men tværtimod at tisse på bl.a. Grækerne som har leveret en skodfærge til Samsøtrafikken mens vores egen værftsindrustri fyrer folk.
Ps Vi har så heller ikke råd til at tage på ferie dernede, men der findes jo smukke indenlandske feriesteder.

Re: forvrøvlet snak om devaluering

@Jens Buur

Altid når man taler om devaluering kommerder de velbjergede mennesker og tordner mod devaluering. De samme mennesker ser sjovt nok på det at konvertere til Euro som noget positivt.
Nuvel Hvis vi overnight konverterede til svenske kroner så mister vi jo ikke troværdighed men devaluerer de facto med 20% Forholdet i landet mellem rig og fattig forbliver det samme. Inportfirmaer som belaster vor økonomi vil stagnere og eksporterhvervet som er værdiskabende vil blomstre op. Og det er IKKE som at tisse i bukserne, men tværtimod at tisse på bl.a. Grækerne som har leveret en skodfærge til Samsøtrafikken mens vores egen værftsindrustri fyrer folk.
Ps Vi har så heller ikke råd til at tage på ferie dernede, men der findes jo smukke indenlandske feriesteder.

Det er en hård tone du lægger for dagen Jens Buur, så jeg håber næsten du er ironisk?
Hvis du vitterligt mener at en devaluering kun er godt for Danmark, så synes jeg du skal undersøge betalingsbalancen og se hvor meget vi importerer hhv. eksporterer.