/rumfart

Raketbyggere tigger jyder om hjælp til affyring

De danske raketbyggere Peter Madsen og Kristian von Bengtson gør klar til at affyre deres første rumraket fra Thyborøn. Nu kalder de på hjælp fra jyder med værktøj eller gode kontakter.

Af Julian Henlov, torsdag 08. okt 2009 kl. 14:15

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg allerede dengang tænkte på, hvad sådan en nordjysk fiskeskipper ville sige til nogle tovlige nogen ovre fra Djævleøen, der ville ud og skyde med raketter.«

Sådan skriver raket- og ubådsbygger Peter Madsen i sit seneste blogindlæg, hvor det fremgår, at basen for afsendelse højst sandsynligt kommer til at blive Thyborøn. Helt præcist fra en pram i Nordsøen, da denne vil give de bedst mulige betingelser for affyring.

De to raketbyggere, Peter Madsen og Kristian von Bengtson, har dog brug for hjælp i det nordjyske blandt andet på grund af de omskiftelige vejrforhold.

»Hvis noget ikke virker står vi måske på Thyborøn Havn og mangler en kilerem, eller en loddekolbe, eller et BNC stik - og så er det altså meget rart at kende nogen der kender nogen,« skriver Peter Madsen.

De er dog mest interesseret i folk med tilknytning til havnen, eller som er i besiddelse af større eller mindre både.

Med hjælp fra disse eventuelle frivillige, ser de gode chancer for at opsende Danmarks første rumraket allerede til sommer.

Læs mere på raketbyggernes blog: Rumfart på en anden måde - Se link herunder.



08. okt 2009 kl 15:56

avatar

Jens Christensen

"Tigger"??

Er udtrykket ikke nærmere 'beder', 'søger' eller 'spørger'? De ligger jo ikke ligefrem på deres grædende knæ og trygler.

Hvor jeg dog glæder mig til lidt mindre tabloid i overskrifterne :o)


08. okt 2009 kl 15:59

avatar

Kurt Birk

Fint nok

Sådan er hele konceptet og jeg vil gerne støtte det når jeg kan.


08. okt 2009 kl 16:04

avatar

Jens Christensen

Re: Fint nok

Jeg er helt med på, at projektet for en stor del baseres på ulønnet hjælp, men formuleringen i overskriften finder jeg meget mere desperat end artiklens indhold.

Jeg håber at jeg får mulighed for at hjælpe dem i deres fantastiske projekt :o)


19. okt 2009 kl 10:46

Kurt Birk

Re: Re: Fint nok

De får alt for lidt opmærksomhed i medierne. Det er synd at medierne kun kan bruge 'opsigtsvækkende' og helst negative overskrifter.

Tror sgu' jeg skriver rundt til nogle firmaer jeg kender og gør lidt reklame. Der er i hvert fald nogle medarbejdere i disse firmaer som vil være interesserede.

Drengerøv er nok det højeste trin i den menneskelige udvikling!

LOL!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.