Fjollede / åndsvage skatteregler

Dette her er jo bare endnu en grund til at vi skal have lavet en total omlægning af vores fjollede skatte-cirkus/regler.

Lad lovmaskinen køre baglæns

Regeringen har jo som mål at forenkle lovbureaukratiet og energi og skattepolitikken er et suverænt sted at starte.

SKrot det hele og indfør emissionsafgifter i form af brændselsafgifter og lad market råde. Det er en forenkling som virker - og gode point i forhold til regeringens proklamerede politik.

Den svenske statsminister og EU formand proklamerede før sin tiltræden, at han ville afskaffe kvotesystemet og indføre emissionsafgifter. Regeringen burde skynde sig at støtte dette og give sagen fuld inerti i EU - så det lykkes.

Hvor meget varme mister vi så på industriens kompresser anlæg?

Her bliver varmen blæst ud til fuglene i stedet for ind i bygningen, det må også gælde mange andre steder.

Link til afgiftsregler?

Må vi bede om et link til afgiftsreglerne?

Og må vi bede om et taleksempel?

SKAT må naturligvis være på vagt overfor kreative erhvervsdrivende, og hvis gennemsnitsdanskeren fryser fordi varmen fra EON er for dyr, kan han jo tage hen på McDonalds og drikke en cola, og glæde sig over at også disse koncerner ulejliger sig med at servicere det danske marked, skønt forretningen kun lige netop løber rundt.

Re: Link til afgiftsregler?

SKAT må naturligvis være på vagt overfor kreative erhvervsdrivende,.....

- og det var netop grunden til at denne "sindsyge" afgiftsregel blev indført. Masser af steder blev der snydt på vægten og decideret indfyret afgiftsfrit brændsel for at producere afgiftsfri varme - varme, som der skulle have været betalt afgift af.

Alternativt - så blev der købt alt andet end energieffektivt udstyr, så man fik et større overskud af "gratisvarme".

Loven har derfor medvirket til at stoppe alle disse lokale suboptimeringer - og herved har den absolut genereret skatteprovenu - bare ikke på den stadigt tilstedeværende afkastvarme (Jeg nægter at kalde det for spildvarme).

Omlægger vi vores afgiftssystem til emissionsaftgifter - så giver det hele sig selv - så lad os komme igang nu.

Re: Link til afgiftsregler?

Må vi bede om et link til afgiftsreglerne?

http://www.skat.dk -> virksomhed -> vejledninger -> "Tilbagebetaling af energiafgifter og vandafgift" -> Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.8.6 om opgørelsen.
Punktafgiftsvejledningens afsnit F.6.6.

Og må vi bede om et taleksempel?

Der er eet nederst i artiklen

Re: Lad lovmaskinen køre baglæns

Regeringen har jo som mål at forenkle lovbureaukratiet og energi og skattepolitikken er et suverænt sted at starte.

Regeringer siger een ting og gør noget fjerde - HVIS regeringen virkeligt ville "forenkle" og "mindske bureakratiet" burde den tage på ferie!

Re: Link til afgiftsregler?

... og hvis gennemsnitsdanskeren fryser fordi varmen fra EON er for dyr, kan han jo tage hen på McDonalds og drikke en cola, og glæde sig over at også disse koncerner ulejliger sig med at servicere det danske marked, skønt forretningen kun lige netop løber rundt.

Kanon fredagshumor! :-D

Kan dog godt se pointen med, at hvis butikkerne køber billige anlæg med dårlig virkningsgrad for at tjene penge på salg af varme, så er det heller ikke til gavn for samfundet.

Det ville måske have klædt artiklen at lave så meget research, som at undersøge hvorfor loven blev indført i sin tid.

Fjern statsstøtte via afgiftrabat

En del af det grundlæggende problem er at vi i Danmark har så mange "miljøafgifter", som i praksis kun er miljø af navn idet virksomheder fritages så snart de begynder at skulle betale mere end småpenge i afgift.

For at føje spot til skade kan virksomhederne i praksis også undgå at skulle betale moms af afgifterne.

Det bliver spændende at se, hvor staten vil få penge fra, når vi alle bor i nulenergihuse, med regnvands i toiletterne og solceller/vindmøller på tagene (ved godt det næppe sker - bare en bitter kommentar).

Masnedø

At Masnedø Værket lavede nogle gigantiske drivhuse som de så kunne opvarme med "gratis" overskudsvarme. Det var selvfølgelig stærkt konkurrence forvridende over for de Drivhusgartnere som måtte betale for deres varme.

MvH Peter Jørgensen

Re: Re: Link til afgiftsregler?

Og må vi bede om et taleksempel?

Der er eet nederst i artiklen

Ja af typen: To æbler + en banan = 3 frugter.

Jeg efterlyser et regnestykke af typen: Et frostanlæg til et frysegondol bruger 35.000 kWh/år

Uden varmegenvinding koster den indkøbte el butikken netto x kr/år

Med varmegenvinding, der leverer y kWh/år ved en vandtemperatur på z °C bruges mere el, der koster butikken mere pr kWh, grundet formindsket refusion.

Reduktionen i refusion beregnes ved hjælp af ?

En fiktiv COP beregnet ud fra temperaturen på det varme vand?

En konkret energimåling på den leverede varme?

Terningkast?

Re: Masnedø - termodynamik

At Masnedø Værket lavede nogle gigantiske drivhuse som de så kunne opvarme med "gratis" overskudsvarme. Det var selvfølgelig stærkt konkurrence forvridende over for de Drivhusgartnere som måtte betale for deres varme.

MvH Peter Jørgensen

Hvorfor det?

Marginalt set - hvis gartnerierne kunne klare sig med varmen i kølevandet fra værket - så medgår der ingen ekstra energi til opvarmningen - principielt vil varmen være gratis.

Hvis de får varmen ved eksempelvis 30 C, så er det sandsynligvis den temperatur som dette værk har i kølevandsstrømmen - ergo er det gratis.

Skal man gå lidt hårdere til den, så kan man stille det op i forhold til det bedst kølede kraftværk i Danmark. Lad os sige at kølevandsstrømmen er på 15 C. Det vil sige at dampturbinen har lavet strøm ned til måske 20 C i runde tal. Ergo mister Masnedø værket den sidste elproduktion til fordel for varmeproduktion. Den teoretisk mistede elproduktion - er udtryk for varmeomkostningen på Masnedø, idet man skulle fyre en smule brændsel mere ind her for at opnå den mistede produktion.

Det kaldes for kraftvarmefordelen og er rent termodynamisk begrundet. Langt hen ad vejen er det det samme som gartnerierne i Odenseområdet udnytter. På Masnedø kunne man dog gå længere ned i temperatur, fordi man lagde drivhusene i "baghaven". Derfor var Masnedø mere ideel.

Fjern fradrag for overskudsvarmeafgift

Så vidt jeg forstår det, så skal virksomhederne betale afgift for den varme der opstår ved deres elproduktion, men de slipper for at betale, hvis de kan dokumentere at de smider varmen ud.

Det sidste er da tåbeligt. Hvorfor skal man belønnes for at smide noget ud? Der burde hellere være en ekstraafgift hvis man ikke udnytter spildvarmen.

Re: Fjern fradrag for overskudsvarmeafgift

Hov der var en fejl i mit indlæg: "elproduktion" skulle have været "elforbrug".

Re: Re: Masnedø - termodynamik

At Masnedø Værket lavede nogle gigantiske drivhuse som de så kunne opvarme med "gratis" overskudsvarme. Det var selvfølgelig stærkt konkurrence forvridende over for de Drivhusgartnere som måtte betale for deres varme.

MvH Peter Jørgensen

Hvorfor det?

Øhh, Du mener så ik at det er konkurrence forvridende at lave gratis varme til sig selv, mens andre må betale? Jeg kan godt se det praktiske i det, men forvridende er det da.

Re: Re: Re: Masnedø - termodynamik

Det er også uretfærdigt at der nogen der hedder Hækkerup ..... de har lettere ved at blive opstillet til folketinget.

Den fremgangsmåde at straffe kollektivt, når man finder en snyder i et produktionsområde, istedet for at afklapse synderen, er en rygmarvs reaktion fra politisk side.

Alle der har proces varmeoverskud, bagere,støberier,plastfabrikker ejere af kølerum og diske. er tvunget til at fyre for gråspurvene.

Hvis der noget der er åndsvagt så er det præcis det.

For når det beskattes at bruge det fornuftigt er der jo intet spare incitament.

Re: Re: Re: Masnedø - termodynamik

Øhh, Du mener så ik at det er konkurrence forvridende at lave gratis varme til sig selv, mens andre må betale? Jeg kan godt se det praktiske i det, men forvridende er det da.

Der er jo ikke noget som er gratis. "Gratis varme" som på Masnedø værket kan kun lade sig gøre, fordi man har et dyrt elproduktionsanlæg baseret på biomasse.

Den marginale synsvinkel er, at varmen alternativt bliver kølet af under kondensdrift - forudsat, at Vordingborg ikke kan aftage varme. I sidstnævte tilfælde, så er der ikke noget "koldt kølevand", som man kan "opvarme" drivhusene med.

Så er der istedet varmt fjernvarmevand og det koster allerede en hel del mere "ofret" elproduktion at fremstille dette fjernvarmevand, som derfor koster noget - og altså ikke er gratis - heller ikke til gartnerierne - hverken på Masnedø eller andre steder.

Det er alle disse beregninger, som gør det vanskeligt at arbejde med en retfærdig afgift på "overskudsvarme".

Derfor er det så vigtigt, at få ændret afgiftssystemet til et emissionsbaseret system, hvor emissionerne fordeles på produkterne (Her el og varme) efter rene termodynamiske principper (exergibetragtninger) og så glemme al yderligere regulering. :-)

Der var engang et land..

- hvor man forsøgte at basere energi- og CO2 afgifter på faktisk brændselsforbrug & emission.

I dette land var der også en Elværksforening, hvis medlemmer lavede strøm og sommetider varme på dertil indrettede værker. Værkerne var af stærkt varierende alder og kvalitet, hvorfor den brændsels-baserede ELafgift blev beregnet på basis af en gennemsnitlig elvirkningsgrad.

Værkerne havde dog ét til fælles: Elvirkningsgraden faldt, når de producerede varme. Dvs. der skulle bruges mere brændsel for at producere den samme mængde strøm. Dette ekstra brændselsforbrug blev derfor beskattet separat som brændsel til varme.

I grunden rimeligt logisk.

Der var dog en enkelt hage ved systemet: For værker, der producerede rigtigt meget varme var der ikke rigtigt nogen grund til at bruge formuer på en højeffektiv lavtryks-turbine; dels var udnyttelsesgraden alt for lav, dels ville den forbedre værkets "kondens-reference" og dermed udløse højere afgiftsbetaling for varmeproduktionen. Alt i alt et rigtigt skidt regnskab. Så hellere en billig, halvsløj lavtryks-turbine.

Det syntes skatteministeren var noget snyd, så han gik i retten med sagen - og vandt.

Kalamiteten kunne måske have været undgået med en fælles reference for alle værker, men det blev pure afvist af Elværksforeningen - det kunne jo betyde at de ringeste værker ville komme til at betale brændselsafgift uden at lave varme!

I stedet fik vi så et rent fiskalt system med separate afgifter på el og varme - og uden nogen som helst forbindelse til det bagved liggende ressourceforbrug. Rent skatteteknisk er systemet naturligvis fuldstændigt logisk, men i forhold til den operative virkelighed er det rygende komplekst og bringer vanvittige resultater på stribe. Forbedringer er nærmest umulige, idet uoverskueligheden sikrer at enhver ændring får dusinvis af uønskede og uforudsigelige bivirkninger.

Alt i alt nok det suverænt største enkelt-problem for udvikling af energieffektivitet her til lands. Og også for udviklingen af eksport-produkter, for et tilsvarende vanvid findes mig bekendt ikke i noget andet land på kloden.

- Og således går det, når naturlovstof afgøres ved en borgerlig domstol...

Re: Der var engang et land..

Kalamiteten kunne måske have været undgået med en fælles reference for alle værker, men det blev pure afvist af Elværksforeningen - det kunne jo betyde at de ringeste værker ville komme til at betale brændselsafgift uden at lave varme!

Ja - i grunden rigtigt - "sådan har jeg aldrig fået den før". Afgift på dårlig elproduktion. Interessant synsvinkel - og rigtig.

I mit ovenstående eksempel refererer jeg jo også selv til det bedste kondenskraftværk som reference.

Det er lige præcis sådan man er nødt til at splitte emissionsafgifter ud efter - omregnet i form af brændselsafgifter.

En anden vinkel

»Vi har investeret i det mest moderne og energibesparende køleanlæg. Vores energiforbrug til køling ligger 25 procent under vore konkurrenters. Men overskudsvarmen ryger ud i luften. I det øjeblik, afgifterne gør det fordelagtigt at bruge varmen, laver vi det om,« siger teknisk chef Torben Thinggard

Enig i at systemet er totalt uigennemtænkt.

Men kunne en god reklamemand ikke bruge det her til at fremme salget hos den "grønne" butik:
Her i butikken bruger vi afgiftbelagt "overskuds"varme. Det koster os xx kr, men sparer til gengæld vores miljø for afbrænding af xx kg fossil brændstof, og dermed xx kg co2

Er afgifter på overskudsvarme effektivt?

Det er jo noget vanskeligt ud fra artiklen at se, om der ville være økonomi i at udnytte overskudsvarmen fra de pågældende køleinstallationer. De kan jo åbenbart hver især kun levere små mængder varme (en årlig overskudsvarmeafgift på 72.000 kr svarer til et varmepotentiale på 1324 GJ). Derfor vil installationsomkostningerne til at fremføre varmen til forbrugerne jo blive ganske store, og et overskudsvarmeprojekt vil derfor i hvert fald kun være interesant, hvor der i forvejen er et fjernvarmesystem.

Afgiften på overskudsvarme svarer til afgiften på et 100 pct. effektivt varmeværk/kraftvarmeværk og meningen er, at differencen kan finansiere evt. installationsinvesteringer.

En af de helt store uoverensstemmelser mellem Skatteministeriets og virksomhedernes opfattelser af overskudsvarmeafgiften er, at Skatteministeriet lægger en livstidsanalyse ned over overskudsvarmeanlæggene, medens de fleste virksomheder regner med en langt kortere investeringshorisont.

Skatteministeriet lavede for et par år siden en rapport, der (ud fra en levetidsanalyse) påviste, at en række planlagte, men ikke gennemførte, overskudsvarmeprojekter, heller ikke burde blive gennemført uden overskudsvarmen.

N.B. Hvis virksomhederne selv udnytter overskudsvarmen, skal der ikke betales afgift i sommerhalvåret.

mvh

Thomas Sørensen

Re: Er afgifter på overskudsvarme effektivt?

"Skatteministeriet lavede for et par år siden en rapport, der (ud fra en levetidsanalyse) påviste, at en række planlagte, men ikke gennemførte, overskudsvarmeprojekter, heller ikke burde blive gennemført uden overskudsvarmen."


Mnja... og den rapport vil vel stadig ligge i ministeriet om 10 år til brug for afvisning af kritik?

Rapporter af denne art forsøger at levere generelle svar på specifikke spørgsmål - og er derfor generelt værdiløse. Alene ændringerne i brændselspriserne inden for de sidste par år sætter værdien af en to år gammel rapport fint i relief.

Tilgangen er dybt planøkonomisk med defacto detail-regulering, hvilket kan undre på baggrund af de i øvrigt stærkt liberalistiske holdninger i skatteministeriet.

Man kan også undre sig over at markedsfunktioner (bortset fra CO2-kvoter) iflg. skatteministeriet IKKE må anvendes i forfølgelsen af ressource- og klimamål. Tvært imod SKAL al energiPRODUKTION med djævelens vold og magt foregå på en ø i frihavnen, således at kun forbruget af PRODUKTERNE beskattes. At det giver enorme forvridninger imellem produktions- og forbrugssiden med tilhørende samfundsmæssige omkostninger er tilsyneladende ligegyldigt (og man kan jo altid lave en rapport..)

Teknologisk & anden udvikling er en fortløbende proces i et foranderligt miljø, hvor vi (forhåbentligt da) hele tiden finder på bedre svar på de udfordringer, der melder sig.

Og i den forbindelse hader jeg altså at blive belært af en djøf'er om hvad der kan betale sig! (Eller rettere: Hvad han mente, der kunne betale sig for nogle år siden)

Re: Re: Er afgifter på overskudsvarme effektivt?

Hm. Jeg forstår godt dine pointer. Men men, rapporten blev lavet med bistand fra ingeniørerne i COWI, så helt djøffiseret var den vist ikke.

Re: Re: Re: Er afgifter på overskudsvarme effektivt?

Er du helt sikker Thomas? :-)

Re: Re: Re: Link til afgiftsregler?

Jeg efterlyser et regnestykke af typen: Et frostanlæg til et frysegondol bruger 35.000 kWh/år

Hah - som om nogen frivilligt gider at bruge 10 timer på det!

Du kan da *selv* læse ligningsvejledningen hvis du synes det er meget vigtigt at vide heelt nøjagtigt hvad din imaginære fryser skal koste - eller måske bede Skat selv om at regne det ud.

Det koster vistnok 300 kroner!

Re: Re: Re: Er afgifter på overskudsvarme effektivt?

Hej Thomas,

Mnnnnja, -den sidste røg vist ud mellem sidebenene.

Men man kan måske sige at selve tilgangen er statisk, og at den medfører alvorlig forvridning af den almindelige teknologiske udvikling. Og hovederne med, selv på disse sider ser man folk der har svært ved at holde styr på hvad der er naturlove og hvad der er tidsbegrænsede, politisk bestemte vilkår.

Under alle omstændigheder har jeg svært ved at bruge det nuværende system til noget som helst.

- I modsætning til brændselsafgifter, som er enkle, transparente, markedsegnede, kort sagt: Teknologidrivende & effektiviserende.

Re: Der var engang et land..

Der var engang en abe, som man savede arme og ben af, og forlangte af aben at klatre op i et træ og plukke nødder. En beskrivelse af nutids-Danmark.

Hele princippet om, at beskatte forbrug af energi, er komplet idioti. Jo billigere energi, jo mere kan man arbejde, og jo rigere bliver vi. Jo dyrere energi, jo mindre kan vi arbejde, og jo fattigere bliver vi.

En energibeskatning på nul, giver det rigeste samfund. Naturligvis under en forudsætning, at energiforbruget ikke udsprøjter miljøskader. Som betyder, at energi i Danmark bør være helt uden afgifter, og at vi samtidig forlanger at der ingen som helst forurening må ske. I så fald vil vi få det bedre i Danmark.

Desværre er der nogle danskere der er citrongule af misundelse, hvis nogen har det bare en lille smule bedre end andre. Hele energibeskatningen i Danmark, udspringer af, at nogen ikke kan tåle at høre eller se, at andre i Danmark fx opvarmer vand i et svømmebassin. Og som betyder, at man forlanger at save armene og benene af samtlige aber, og at man vælger totalt at ignorere at nødder oppe i træerne rådner op. Overskriften, »Skatteregler sender varme for en milliard ud til fuglene«, er bare et lille eksempel på al dårskaben.

Less talk, more action

Hjælp..!! EN ELLER ANDEN, GØR NOGET..!!

Det kan ikke være rigtigt at vi hellige danskere med vores glorie i form af COP15, ikke kan få gjort noget ved så tåbelig en situation. Jeg er sku lige ved at tude over det.

Det må frem i lyset, og der må være nogen der står til ansvar for sådanne tåbeligheder.

Re: Re: Der var engang et land..

Det er et godt initiativ, at Ingeniøren tager fat på et af de 3 værste paradokser i administrationen af dansk energipolitik, nemlig at man straffer dem, der udnytter varme, som ellers går til spilde.

Desværre er de mange kølediske et dårligt eksempel, og regneeksemplet overdriver mildt sagt CO2 besparelsen.

Den første misforståelse er, at det antages, at overskudsvarmen, der leveres til fjernvarmen erstatter en kulkedel på Avedøre, så 1,6 TWh spildvarme fra kølediskene erstatter 1,7 TWh kul. Det er snart 20 år siden den sidste MWh fjernvarme blev produceret på en kulkedel, ligesom de 3 decentrale kulfyrede kraftvarmeværker (Herning, Randers og HCV7) for længst er konverteret til hhv. biomasse og gas. Avedøreværket fyres med kul, gas og biomasse i stor skala og er derfor konkurrencedygtigt i elmarkedet selv om ca. halvdelen af den indfyrede energi smides ud i kølevandet. Når fjernvarmen har brug for varme udtages den med trinvis opvarmning efter mellemtryksturbinen, hvorved man mister ca. 0,15 MWh el pr MWh varme (som kunne være produceret i lavtryksturbinen). Det svarer til en varmepumpe med COP på ca. 7. Hvis den mistede el blev producert på Avedøreværket ville det koste ca. 0,3 MWh brændsel pr MWh fjernvarme.

Den anden misforståelse er, at det antages, at afkastvarmen uden videre kan anvendes til opvarmning. Det kan den kun, hvis varmen afleveres inde i butikken (godt om vinteren, men skaber kølebehov om sommeren). Hvis den skal skal udnyttes til opvarmning, skal den køles med mindst 60 grader varmt vand og ikke kold vinterluft, hvorved kølekompressorens COP forringes. Hvor meget den forringes vil afhænge af de lokale forhold, men et forsigtigt gæt er, at det vil koste mindst 0,15 MWh el for at nyttiggøre en MWh varme. Denne ekstra el, som skal bruges af kompressoren er reelt den samme el (plus marginalt tab i elnettet), som alt andet lige mistes ved kraftvarmeudtaget, da elnettet forbinder kompressoren og kraftvarmeværket.

Vi får altså en samlet brændselsbesparelse på omkring nul i dette eksempel. Dertil kommer, at det bliver dyrt at overføre så små mængder til naboerne eller til byens fjernvarme.

Det ser meget bedre ud i CO2 regnskabet hvis varmen kan erstatte varme fra en olie- eller gaskedel eller ligefrem elvarme, dog kun for en kort stund, da de fleste butikscentre, snart vil være forsynet med mere CO2-fri fjernvarme og evt. fjernkøling. Her vil det være oplagt at samtænke butikkernes fryse- og køleanlæg med fjernkøling og fjernvarme. Hvor der ikke er fjernvarme, kunne et butikscenter således bidrage til at etablere et lokalt nabovarmesystem.

Lad os håbe, der snart kommer en afgiftsreform, som vil fremme de løsninger, der er bedst for samfundet.

Re: Less talk, more action

Det kan ikke være rigtigt at vi hellige danskere med vores glorie i form af COP15, ikke kan få gjort noget ved så tåbelig en situation. Jeg er sku lige ved at tude over det.

Det her må være ugens citat.

Der er masser af action, men det gælder primært på skatte- og afgiftssiden, thi forudsætningen for alt dette her klimasnak er i DK, det skal være provenueneutralt. Det er således skattetekniske og ikke tekniske og økonomiløsninger der er væsentlige.

Men yderste relevant emne som kunne give masser af eksempler. På vores biogasfyrede kraftvarmeværk smider vi ca. 6000 mwh varme ud på græsplænen, et korntørringsfirma(Danish Agro) har vist samfundssind og sluttet sig på til korntørring.

Det tog 10 år at få dem med, idet oliefyring var billigere idet alle afgifter blev refunderet. Og sådan kunne man blive ved.

Men action skal vi nok ikke forvente meget af, nu bliver COP15 overstået, så rejser Connie H. nok til EU og bliver kommissær, ja så er den ged barberet.

Re: Re: Re: Der var engang et land..

Hvis den skal skal udnyttes til opvarmning, skal den køles med mindst 60 grader varmt vand og ikke kold vinterluft, hvorved kølekompressorens COP forringes.

Løsning: Fri lovlig krydsforbinding af enhvers behov for energimarginaler og uden offentligt regnskab af nogen art.

Skattereglerne er årsagen til forbud imod at naboer udveksler marginaler af kulde og hede.

Derfor, langt bedre: Hvis nabo A har en anelse spildvarme, har naboerne B, C, D og E (og også selve nabo A) måske nogle midlertidige behov for den marginal, som tilsammen måske betyder et permanent aftræk fra A's spildvarme, intelligente varmepumper er jo mulige, og hvis offentligheden undlader at blande sig, vil visse naboer vælge hinanden med omhu, så de rent faktisk har et behov for hinandens marginaler.

Der indgår også støjforurening, fordi luftkøling med ventilatorer larmer så det generer et helt kvarter, altså et plus hvis man evner at undgå det, ved at anvende væskekøling og krydsforbinde behov imellem naboer, med indbyrdes forbundne varmepumper i kældre, og måske med fælles lagre af kulde og af hede.

Det er en sådan indbyrdes omtanke og infrastruktur der mangler (fordi det er stemplet ulovligt i dag), og som skyldes beskatning. Hvis vi havde en energiskat på nul i alle arter, ville alle kunne optimere og standardisere indbyrdes, uden noget som helst behov for offentlig indblanding, bortset fra kontrol imod forureninger (af luft, vand, jord, støj, vibrationer).

Nogen anvender et argument, at vi ikke må sælge eller købe spildvarme eller spildkulde, fordi det konkurrenceforvrider markeder. Dét argument har kun gyldighed så længe som at der er skat på energiforbrug, fordi det er skatten der er skyldneren, skævforvrider alt. Det bør altid være sådan, at hvis tomater kan dyrkes billigere ved at vende spildvarme, da fortjener alle andre producenter af tomater at gå konkurs, hvis de undlader at udnytte spildvarme. Og hvis de ikke kan, fordi der ingen spildvarme er i deres nærhed, da er det blot afsløret af disse producenter befinder sig et helt forkert sted.

Ingeniørens køle-feler

Sidste uges forsidehistore i Ingeniøren om den manglende varmegenvinding i supermarkeder er bare helt i skoven. Det er absolut ikke rigtigt at der skulle mangle økonomisk incitament til at lave varmegenvinding fra køleanlæg.

Der hvor Ingeniøren går galt i byen, er på den basale viden om hvordan vores afgiftssystem for energiafgifter er opbygget i Danmark. Vi har høj afgift på energi der anvendes til opvarmning og lavere afgift på energi der bruges til processenergiforbrug.

Sådan var det ikke før 1996 hvor afgifterne blev lagt om. Den gang kunne almindelige erhvervsforbrugere få energiafgiften til opvarmning retur via momsen, og det betød at et almindeligt supermarked efter 1996 fik en varmepris der var dobbelt så høj som før 1996.

Hvis man genvinder energi fra et køleanlæg, skal man betale afgift for den varme man genvinder. Det er kun logisk, for ellers ville man se en masse fusk hvor erhvervene installerede nogle ineffektive procesapparater med varmegenvinding bare for at omgå at skulle betale den høje afgift for varmeforbruget.

Det ærgerlige ved Ingeniørens historie er at den bringer nogle fordomme videre, som man ellers skulle mene det måtte være Ingeniørens opgave af mane i jorden.

Det ville klæde Ingeniøren at sætte et dementi af historien på forsiden af næste nummer!

Interesserede kan evt. læse om afgifternes indvirken på rentabiliteten af projekter i Energistyrelsens publikation ”Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme” http://ens.netboghandel.dk/PUB...5601

Re: Ingeniørens køle-feler

Hvorfor skal supermarkeder i Danmark have refunderet energiafgift til køling, de er da ikke udsat for international konkurrence?

Som jeg har forstået er det kun eksporterhverv (Stålvalseværket og landbruget m.fl.) der slipper for energiafgift.

Re: Re: Less talk, more action

Det er således skattetekniske og ikke tekniske og økonomiløsninger der er væsentlige.

Shh! Nu har vi jo "valgt" at indrette samfundet så Cirkulationen af Skattekroner vel efterhånden udgør 2/3 af samfundsøkonomien .... så er det jo også helt naturligt at Skatte-effektivitet trumfer Energi-effektivitet!

En vigtig tilføjelse

Historien - med regneeksempel - blev bragt i Ingeniørens papirudgave i fredags. Desværre kom regneeksemplet ikke med i netudgaven i første omgang, og de fremførte påstande i artiklen kunne derfor se ud, som om de var grebet ud af luften.
Nu er regneeksemplet imidlertid tilføjet, så enhver kan regne efter - og selvfølgelig er det som altid tilladt at kritisere både beregninger og deres forudsætninger.
I papiravisen blev afgiftsreglerne også gennemgået i superkort udgave. Dem har Ingeniøren heller ikke selv fundet på, men behørigt citeret eksperter hos Skats Hovedcenter.

venlig hilsen
Kent Krøyer, journalist

Re: Ingeniørens køle-feler

Der hvor Ingeniøren går galt i byen, er på den basale viden om hvordan vores afgiftssystem for energiafgifter er opbygget i Danmark. Vi har høj afgift på energi der anvendes til opvarmning og lavere afgift på energi der bruges til processenergiforbrug.

Den opdeling er jo bare noget man tilfældigvis har besluttet een eller anden Onsdag!

Hvis man nu - bare for eksempel - beskattede energi til proces- og opvarmning eens var der jo ingen grund til at Skat skulle interessere sig for om energien bliver udnyttet på den ene eller den anden måde.

Fakta er Skatteminsteriet elsker at putte alting ind i småbitte kategorier og især hvis man kan beskatte det samme flere gange ... man mindes jo Emballageafgiften med dens mange dimensioner som lågstørrelse, form o.s.v. o.s.v.

Det er ikke en fordom, der skal dementeres, at afgiftsystemet er tåbeligt, for der *er* det!!

Endnu et tegn

"Erhvervslivet gennemskuede nemlig hurtigt, at afgiften kunne undgås blot ved at smide overskudsvarmen ud."

Erhvervslivet beskytter aktionærene og ikke planeten (andet hvis det kan betale sig)!! Det samme kan siges om politikkere!!

Man kan beskylde politikere, lovgivning eller erhverslivet for ikke at gøre noget rigtigt, men i sidste ende har alle jo deres forskellige interesser.

Erhverslivet er opbygget økonomisk og vil altid prøve at maksimere deres profit. En virksomhed vil altid prøve at eksternilisere omkostninger og det er det der sker i dette tilfælde.

Den her, hvis de ikke gør noget så gør vi ikke noget mentalitet, beviser jo bare at samarbejde om hvordan jordren best bevares, kun kan opnåes ved beskyttelse af div interesser (profit før miljø) og ikke hvad jordren fysisk og videnskabeligt bevist kan bære....

Der er intet rationelt videnskabeligt i et afgiftssystem. Enten gør man ellers gør man ikke.

Beskyttelse af erhvervslivet.

Afgiftssystemet blev i sin tid indført for at differentiere satserne afhængig af hvad energien blev brugt til.
Rumvarme og varmt vand som det der blev hårdest ramt, let proces lidt mindre og tung proces næsten ikke.
Problemet er alene at man overfører noget varme fra en kategori til en anden.
Lad os nu sige at der ikke var den afgift på genvunden varme, men alene grundtaksterne som afgifter.
Så er jeg sikker på at der kun vil gå et splitsekind før en snedig ingeniør havde udtænkt et ineffektivt procesanlæg og vupti genvundet varmen til rumvarme.
Nettoresultat at der ikke blev betalt rumvarmeangift af rumvarmen.

Når det så er sagt er det selvfølgelgit torskedumt ikke at udnytte spildvarmen fra industrien og forretningerne, men det kan altså bare ikke betale sig, med den nuværende afgiftsstruktur

Beskyttelse af erhvervslivet.

Jeg er enig med dig Flemming.

Syntes bare det er ironisk, og faktisk fornærmende, at argumentet er at det ikke kan betale sig at gøre noget, som er en effektiv udnyttelse af energi.

Det viser bare at jordrens og hermed miljøets problemer er tekniske og ikke politiske, afgiftbaseret og profitbaseret.

Re: Beskyttelse af erhvervslivet.

Og jeg vil gerne differentiere det lidt mere.
Nemligt derhen at det er mindre rentabelt i mange situationer.

Under alle omstændigheder er der jo den "nøgne" energiudgift at spare.
Hvis afgiften også kunne spares, ville der selvfølgelgit være flere ting, der kunne betale sig.

Jeg er også lidt bange for at en række projekter på forhånd bliver dømt ude, uden egenligt at blvie vurdret nærmere, bare fordi de fleste tror at energiafgiften ødelægger et varmegenvindingsprojekt hver gang.

Frem og tilbage er lige langt.

Det er nu lidt kryptisk læsning i artiklen.

Det jeg forstår af den er at varmen fra køleanlæggene pålæggs 20 øre/kWh.
Beregningen af de 60 øre/kWh er omregnet til afgiften på det elforbrug som køleanlæggene har og har sådant set ikke så stor mening.
De 20 øre /kWh er derimod det der skal sammenlignes med den energiafgift supermarkedet så i stedet skal betale for den varme de nu køber ude i byen fremfor at genvinde på eget anlæg.

Her er det nok klart at de fleste fjernvarmepriser vil have en afgift under de 20 øre, medens olie- eller gasopvarmede supermarkeder vil have en væsentligt højere afgift.

Derfor vil et supermarked i et gasfosynet område få en væsentligt bedre rentabilitet i varmegenvinding end det supermarked der ligger i et fjernvarmeområde.

Da mange af fjernvarmeværkerne har affald som grundlast, er det ofte at de har rigeligt med varme på nettet om sommeren. Nogle er endda nødt til at bortkøle varme om sommeren for at kunne afbrænde de tilførte mængder affald. Og her gør varmegenvinding vel ingen nytte ??

Re: Ingeniørens køle-feler

Det er værd at bruge et par minutter på at læse Energistyrelsens rapport : "Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme" fra oktober 2008.
Der er nok siden afgiftspakken i 1996 gået lidt "rutine" i mange, hvilket kan have ført til den opfattelse at man efterhånden pr. refleks siger at det ikke kan betale sig at udnytte overskudsvarme.
Ligesom som Flemming gør i sit indlæg, vil jeg opfordre til at regne nærmere på hvert enkelt tilfælde.

Vel fremmer afgiftssystemet ikke ligefrem udnyttelsen af overskudsvarme, men de stigende energipriser kan have medført at der er potentialer der ikke er analyseret korrekt iht. dagens forudsætninger, og ved en revurdering kan være attraktive.
Varmebehov til opvarmning af vand til rengørings- og procesformål er ofte også et overset område, der kan være attraktivt at udnytte overskudsvarme til.