Leder: Radon - den accepterede dræber i vores boliger

Af Arne R. Steinmark,  fredag 09. okt 2009 kl. 07:00

Hvert år forsøger myndighederne at begrænse befolkningens død og ulykke med kampagner rettet mod rygning, druk og retarderet kørsel. Sideløbende strammes lovgivning og krav, så risici for at komme til skade eller komme af dage mindskes. Det gælder både regulering af personlig adfærd, reguleringer i erhvervslivet som f.eks. arbejdsmiljøreglerne og begrænsning af partikelforurening.

Så meget desto mere underligt virker det, at den radon-udsivning, hvis følgevirkninger hvert år er ansvarlig for henved 300 dødsfald herhjemme, fylder så lidt i det offentlige rum.

Vi taler om en svøbe, der slår medborgere ihjel i eget hjem. Og vi taler om et antal, der matcher årets trafikdrab eller kvinder mellem 60 og 69 år, der udvikler lungekræft som følge af rygning, eller halvdelen af dem, der dør af blodtryksforhøjelse - eller cirka 40 procent af det årlige antal danskere, der dør som direkte følge af alkoholmisbrug.

Der eksisterer heldigvis vejledninger for området, der skal imødegå ædelgassens hærgen via de radioaktive isotoper af tungmetaller, som radon henfalder til - det kan give lungekræft og gør det stort set hver dag et sted i landet. Og de vejledninger har den ansvarlige myndighed, Erhvervs- og Byggestyrelsen, hidtil haft fuld tiltro til.

Men vejledninger er ikke regler. Og det er slet ikke grænseværdier, som kan anvendes i praksis til dokumentation for, om en bopæl reelt er til at leve i eller en lottokupon til en dødsfælde.

Ingeniøren er kommet i besiddelse af friske måledata, der konstaterer, at selv helt nybyggede huse kan være mættet med radon. I en test af over hundrede boliger overskrider mere end hver tiende bolig de danske vejledninger om maksimalt 200 Bq/m3 i indeluft. Og næsten hver tredje nye bolig dumper, hvis man lægger WHO's nyeste grænseværder på 100 Bq/m3 til grund.

Spørgsmål trænger sig på:

- Den eneste officielle danske rapport på området afviser, at der er problemer i nybyggeri og kommer frem til lavere tal - hvordan kan det være?

- Hvorfor er myndighederne tilbageholdende med at kræve dokumentation og kontrolmålinger, når Radon er så farligt?

- Hvorfor er det en international organisation, der skal råbe vagt i gevær - in casu WHO?

- Hvad fortæller det om kompetencen hos de myndigheder, der overser problemet med grænseværdier?

For det værste er næsten, at radon-problemet er velkendt stof. Det er bare ikke taget rigtig alvorligt. Det eneste rigtigt nye er - som Ingeniøren skrev i sidste uge - at der dør relativt flere danskere end svenskere, selv om vi bo langt fra de radium-tunge grundfjelde, som vores naboer plages af.

Der bør nu gennemføres en grundig analyse, som én gang for alle kortlægger radon-risikoen i danske boliger - især nye. Ved salg bør boligers sundhed dokumenteres via kontrolmålinger af indeluften i forhold til fastlagte grænseværdier, der er sundhedsmæssigt forsvarlige.

Døden skal have en årsag. Der kan være mange af dem. Men radon bør ikke være en kandidat.