Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Produktion  /  Robot-hakkejern klar til kommerciel debut
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Robot-hakkejern klar til kommerciel debut

Dansk firma klar til at markedsføre første generation af lugerobot til landmænd og gartnerier.

Af Per Henrik Hansen,  lørdag 10. okt 2009 kl. 16:00

Billede
Lugerobotten bliver i første omgang fremstillet i en lille udgave, der dækker fem rækker på marken. Det er planen senere at lave en version til 15 rækker.

Efter mere end seks års udviklingsarbejde er det sjællandske firma F. Poulsen Engineering ApS klar til at markedsføre første generation af en robot, der kan luge ukrudt. Maskinen styres af avancerede kameraer og tilhørende software, som kan skelne ukrudt fra afgrøder.

Indtil nu har det kommercielle gennembrud for robotter til markarbejde ladet vente på sig, selv om forskere og maskinfabrikanter, ifølge innovationskonsulent Bent S. Bennedsen fra videnvirksomheden AgroTech, i over 25 år har talt om og arbejdet på at udvikle dem. Med lanceringen af den nye robot er vejen banet for den kommercielle debut på danske marker.

»Og selv om F. Poulsens maskine bliver trukket af en traktor, mener jeg godt, at man kan kalde den en robot. Den bestemmer jo selv, om den skal hakke eller ej. Og under alle omstændigheder er der tale om et fornuftigt skridt hen mod en selvkørende lugerobot,« siger Bent S. Bennedsen.

Bispektralt kamera

Princippet i den nye maskine er, at et kamera over hver af de rækker med afgrøder, som maskinen dækker, hele tiden sender billeder til en computer. Den afgør, om en plante på billedet er ukrudt eller kulturplante. Hvis det er ukrudt, aktiverer computeren hydraulikken til et lille hakkejern, som lynhurtigt går ind og skærer planten over ved roden.

Udviklingen af det computerstyrede hakkejern har budt på store udfordringer i forhold til alle maskinens elementer, fortæller Frank Poulsen, indehaver af F. Poulsen Engineering ApS:

»For det første var der ikke noget velegnet kamera på markedet. Så vi har selv bygget et bispektralt kamera, som kun optager i det røde og det nær-infrarøde område. I de to områder er der størst forskel mellem planterne og baggrunden med jord og sten. Det giver billeder med en god kontrast, som er nødvendig for at computeren kan se forskel på en plante og for eksempel en sten,« siger han.

Næste store opgave var at få analyseret hvert billede i løbet af 20 til 30 millisekunder, så hakkejernet kan nå at blive aktiveret, mens maskinen endnu kører over planten.

I flere andre lignende projekter er man fra starten gået efter at udvikle software, der kan genkende arten af planterne. Men det har vist sig at være uhyre svært.

I stedet har F. Poulsen til en begyndelse udviklet software, der blot skelner mellem store og små planter. Ulempen ved det er, at maskinen i denne udgave kun kan bruges i afgrøder, der er forkultiveret i drivhus og efterfølgende plantet ud på en mark. Det er almindelig praksis for blandt andet salat og løg.

Hvis blot marken fra begyndelsen er helt fri for ukrudt, vil det give kulturplanterne et forspring i størrelse, når de er 5 til 10 cm store ved udplantning. Hvilket er tilstrækkeligt til, at computeren kan skelne ven fra fjende på marken.

Trækkes af traktor
Selv om maskinen er en højteknologisk nyskabelse, kan den trækkes og få energi fra enhver traktor, og en prototype blev sidst på sommeren i år prøvet af hos salatproducenten Axel Månsson i Midtjylland.

»Ideen med lugerobotten er rigtig god, og det er en teknologi med store perspektiver. Men den er ny endnu, og som med al anden ny teknik er der nogle børnesygdomme,« siger Månsson.

Et af drillerierne var, at robotten havde tendens til at kaste jord op på salatplanterne.

»Men det handler også om at vi skulle lære at bruge robotten og finjustere den. Og vi kørte kun med den et par uger, for den blev først lavet færdig i sommer,« siger Månsson.

Han overvejer nu, om han selv skal købe et af de første eksemplarer af robotten.

RSS Kommentarer (10)
Det er et rigtig godt initiativ! Så mangler vi bare en street-model til afløsning af de gasbrændere, kommunerne landet over bruger til at luge med langs fortove og veje.

Der må nærmest skulle være tale om en temmelig simplificeret model, da den bare skal tage ét bælte og desuden fjerne rub og stub.
avatar Af Johan-Albert Boye, 11.10.2009 kl 00:16
Det var pokkers! Uden at vide det, havde jeg som dreng altså et "Bispektral syn" - med roe-hakkeren i hænderne :-)
avatar Af John Johansen, 11.10.2009 kl 01:05
Det var pokkers! Uden at vide det, havde jeg som dreng altså et "Bispektral syn" - med roe-hakkeren i hænderne :-)

Ka' dit "Bispektral syn" også sanse i det nær-infrarøde område? ;-)


Mvh. John, som også hakkede roer som dreng.
avatar Af Benny Wenzell, 12.10.2009 kl 10:15
Iøvrigt har jeg set rigtig mange, der ikke ved at en gasbrænder, der kun lige får lov til at koge ukrudtet, virker lige så effektivt.
Mange står og bruger den, til ukrudtet er helt sort.
Så lukker man for safttilførslen og ukrudtet kan blot skyde nye skud.
Hvis man kun lige strejfer ukrudtet, så vil rødderne stå og bløde vand og sukker op til en død slatten overdel til ingen verdens nytte, og effekten holder faktisk længere.
avatar Af Per A. Hansen, 12.10.2009 kl 11:02
@Benny,
Iøvrigt har jeg set rigtig mange, der ikke ved at en gasbrænder, der kun lige får lov til at koge ukrudtet, virker lige så effektivt.

afbrænding virker kun mod frøukrudt - ikke på rodukrudt som f.eks. kvik, hvene, rapgræs f. fl.
Her er glyfosat (roundup) absolut at foretrække, det er virker også på rødderne og det forbruger langt mindre fossil energi end andre metoder.
Det er også effektivt overfor Bjørneklo.

Mvh. Per A. Hansen

Det er også effektivt overfor Bjørneklo.

Det har været brugt på militærterrænet i Næstved, hvor store områder var fuldstændigt dødt, med undtagelse af forkryblede bjørneklo der stod og blomstrede.
avatar Af Johan-Albert Boye, 13.10.2009 kl 21:43
Bjørneklo kan bekæmpes effektivt med glyphosat som findes i Roundup.

www.hedeselskabet.dk/bjø...eklo
avatar Af Johan-Albert Boye, 13.10.2009 kl 21:45
Kim,
Det har været brugt på militærterrænet i Næstved, hvor store områder var fuldstændigt dødt, med undtagelse af forkryblede bjørneklo der stod og blomstrede.

så er der sprøjtet på et forkert tidspunkt.
En effektiv og billig metode er at duppe hjerteskuddet med en svamp, vædet med sprøjtemidlet - eller man kan bruge en rygsprøjte.
Bjørneklo og Amarant burde ikke være et problem.

Mvh. Per A. Hansen




På fortove osv. skal alt grønt bare væk. så her er der ikke brug for en robot !

Løg lægges og forkultiveres ikke i væksthuse, det er kun påsleæiljer osv. men de er i potter så der er der ikke brug for lugning, også da de kultiveres så tidligt på året at ukrudtet ikke gror endnu !

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »