Leder: Dansk energiforskning skal lægges om - kan kun gå for langsomt
Det er på høje tid, at Danmark sætter forskningsmæssig handling bag ønsket om at være førende på energiområdet.
Læs også
Dokumentation
Vil vi være førende på energiområdet, eller vil vi ikke?
Det spørgsmål står lysende klart efter rapporten ”Analyse af dansk energiforskning – er bevillingerne store nok, og er prioriteringerne de rigtige?,” der er udarbejdet på CBS for Dansk Energi, og som vi omtalte på ing.dk mandag.
Her blot nogle få pointer (link til rapporten nederst):
Rapporten konstaterer, at energiforskningen må vurderes i lyset af det (yderst fornuftige og realistiske, red.) politiske mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050, at vi har både grundforskning og anvendelsesrettet forskning, at vi uddanner mange ph.d.er, at vi har nogle solide centre med Risø/DTU i midten.
Desuden har vi allerede styrkepositioner inden for de energiteknologier, der er økonomisk mest interessante, fordi de kan give de største omkostningsreduktioner. Læs: Der er ikke noget at komme efter for Bjørn Lomborg.
Når det er sagt, følger kritiske hovedkonklusioner som:
• Energiforskningen får kun syv-otte procent af forskningsmidlerne, selv om vi angiveligt vil være 'foregangsland'.
• Nogen (læs: politikerne) piller hele tiden ved forskningsbevillingerne. Resultatet er stop-go-ustabilitet.
• Mange små pengekasser.
• Manglende sammenhæng i vejen fra grundforskning til praktisk brugbarhed. Uafbalanceret indsats i forhold til den enkelte teknologis forskningsmæssige tidshorisont.
• For små forskningsmiljøer på aftagersiden.
• Nedslidte laboratorier.
Blandt anbefalingerne er: Samling og prioritering af midler, miljøer og indsats.
Og så kommer to for mange ingeniører sikkert provokerende, men ikke forkerte pinde:
• I vidensamfundet drives udviklingen ikke kun af teknologi. Forståelse for kunder og markeder er et vigtigt parameter, herunder forståelse for slutbrugere. Der er derfor brug for at inddrage antropologi, sociologi, økonomi, historie, kultur m.m. i forskningen. Det konkluderer rapporten, som 'ikke' er skrevet af ingeniører.
• En større inddragelse af disse discipliner kan desuden motivere passende ændringer af skatter og afgifter, så forbrugernes adfærd også ad denne vej kan påvirkes.
Eller sagt på en anden måde: Danske smedemestre kan drive det langt med ingeniørers hjælp (tænk Vestas). Men det er generelt sagt ikke nok at have en god, afprøvet idé til noget energiteknik. Der skal være et marked, der skal være kunder, en forretning.
Det overordnede indtryk er derfor, at denne analyse er særdeles væsentlig og rammer tæt i plet på, hvad der er behov for at gøre det bedre i sammenhængen mellem det vi vil (fossil uafhængighed) og det vi gør med forskningen (roder rundt med små miljøer, cigarkasser og usikker politisk hånd).
Dermed er vi tilbage til det indledende spørgsmål: Vil vi være førende på energiområdet, eller vil vi ikke?
Svaret er naturligvis, at det vil vi. Der er ingen grund til tøven. Men det vil mange andre lande også for øjeblikket.
Forskningen i energiområdet skal rykkes voldsomt op ad listen og have førsteprioritet politisk.
