Hvert år pløjer de danske landmænd en million ton halm ned i markerne. Var halmen i stedet blevet brændt af og omdannet til strøm og varme på de danske kraftvarmeværker, kunne vi have sparet atmosfæren for 1,4 millioner ton CO2.

Landmændene er helt uforstående overfor, hvordan Danmark kan tillade sådan et spild af grøn energi, særligt i et år med klimatopmøde, hvor politikerne konstant taler om at gå foran og støtte udvikling af klimateknologier.

Netop i år er problemet særligt stort. For det første har de danske kraftværker ifølge formanden for foreningen Danmark Halmleverandører, Hans Stougaard, købt særligt lidt halm. For det andet har høsten været god, så der i år er langt mere end en million ton ekstra halm til rådighed.

»Vi hører politikerne råbe op om, at de vil have CO2-fortrængende energi. Nu må de vælge: Vil de have kroner og øre, eller vil de udnytte en ressource, som er tilgængelig nu og her,« spørger Hans Stougaard.

Ifølge Hans Stougaard er et af problemerne, at de danske kraftværker ikke vil betale en tilstrækkeligt høj pris til, at landmændene kan få dækket omkostningerne ved at bjærge halmen. Han må på grund af konkurrenceregler ikke sige, hvad landmændene skal tage for halmen, og han kan ikke få købsprisen at vide. Den holder kraftværkerne hemmelig.

De danske kraftværker er forpligtet til at fyre med 950.000 ton biomasse årligt, og de får tilskud, hvis de brænder halm af. Alligevel udnytter kraftværkerne, ifølge Hans Stougaard, ikke deres nuværende kapacitet til halmafbrænding fuldt ud.

Han er godt klar over, at halmen i nogle tilfælde er dyrere at bjærge i stedet for at pløje det ned i jorden.

»Men i Danmark er vi enestående ved, at vi har maskinstationer spredt ud over hele landet, og de fleste af de penge, vi investerer i halmen, kommer ind igen, fordi de skaber arbejdspladser,« pointerer han.

Hans Stougaard finder også tanken om at producere bioethanol af halmen besnærende, men den teknologi findes endnu ikke i stor skala.

Netop bioethanol giver det ifølge professor Claus Felby, Københavns Universitet, ellers langt bedre mening at udnytte halmen til.

»Halm er besværligt at bjærge. Derfor er det meget dyrt, og desuden er det dårligt at brænde af. Det gør, at kraftværkerne hellere vil bruge anden biomasse,« siger han.

Ifølge Claus Felby køber kraftværkerne først og fremmest træ fra vores nabolande.

»80 procent af al biomasse er træ, og sådan vil det også være fremover,« understreger professoren.

Han mener, at der er for lidt værdi i halmen, hvis den bliver brændt af på kraftværkerne.

»Vi får slet ikke udnyttet halmens potentiale i dag. Vi skal bruge den til biobrændstof, gødning og foder,« siger Claus Felby.

Når det ikke sker i dag, hænger det ifølge professoren sammen med de tilskud, som staten giver til elproduktion med halm.

»Vi har noget nær verdensrekord i tilskud til at bruge biomasse til energi. Hvis produktion af bioethanol af halm fik lige så store tilskud som kraftværkerne, ville der ikke være et eneste halmstrå tilbage,« lyder det fra Claus Felby.

Vattenfall, der driver en række af landets største kraftværker, afviser, at det umiddelbart er muligt at fyre med mere halm.

»Vi er ved at lægge sidste hånd på to værker, Fynsværket og Amagerværket, som skal fyre med halm. Så vil vi omstille vores øvrige værker, så de fra 2030 bliver CO2-neutrale. Men at bygge et almindeligt kulfyret anlæg om, så det blot kan fyre med ti procent halm, koster 100 millioner kroner, så det sker ikke fra den ene dag til den anden,« siger kommunikationschef Marianne Reedtz Sparrevohn.