Danske supermarkeder kunne relativt let overtage en del af de kulfyrede kraftværkers varmeleverancer til nærliggende boligområder og på den måde gavne både klima og betalingsbalance - og de ville gerne. Men en afgift på udnyttelse af overskudsvarmen fra køle- og frysediske får i stedet supermarkederne til at sende varmen ud til fuglene på taget.

»Flere supermarkeder har før haft energisamarbejde med andre varmeforbrugere. Men den slags gik i stå, da overskudsvarmereglerne blev indført i 1996,« siger Tom Gøttsch fra kølefirmaet Superkøl i Odense.

Boligforeninger har brug for energi til både opvarmning og varmt brugsvand. Netop det varme brugsvand kunne supermarkederne forsyne dem med året rundt - og endda uden at udlede yderligere CO2, for elforbruget til supermarkedernes køle- og frysediske er jo allerede produceret og købt én gang.

»Køleanlæggene udleder mest varme om sommeren, så foruden at opvarme vores egne bygninger er det logisk at afsætte varmen til boligforeningernes brugsvand, som har konstant behov hen over året,« siger chefkonsulent Hardy Mogensen, som er ansvarlig for indretning og byggeri i engrosfirmaet Supergros, der blandt andet forsyner varekæden Superbest. Men ifølge chefkonsulenten har Supergros regnet på ideen mange gange, og har fundet frem til, at det ikke kan betale sig på grund af afgiften.

I flere andre lande udnyttes overskudsvarmen fra køle- og frysediske til gavn for klimaet.

»Når vi installerer køleanlæg i varehuse i Norge og Schweiz, bliver spildvarmen brugt til rumopvarmning. I Schweiz er det lovpligtigt,« siger civilingeniør Torben Hansen, direktør i kølefirmaet Advansor.

Han forklarer, at det ikke bare handler om den varme, som ledes væk fra fødevarerne i kølediskene. Også varmetabet fra f.eks. kompressorer og anden køleteknik ledes i dag ud i det fri.

Ingeniøren har beregnet, at det kulfyrede Avedøreværk, som klimaaktivister for nylig ville lukke, skal producere fjernvarme i 2,5 måneder med speederen i bund for at levere samme varmemængde, som supermarkederne i dag lukker ud i det fri:

Og der skal ikke meget teknisk snilde til, påpeger Torben Hansen.

»Det er uhyre nemt at udnytte overskudsvarmen. I Norge har vi set, at etager med kontorer oven over supermarkedet bliver varmet op på den måde. Det kræver i store træk kun en varmeveksler og nogle fjernvarmerør. Udnyttelsesgraden vil afhænge lidt af lokale forhold, men 80 procent af energien kan man i hvert fald godt regne med,« siger han.

Så ifølge ham ligger det lige for, at politikerne, der om kort tid skal forhandle om klimaet med andre nationer ved klimatopmødet i København, genovervejer afgifterne for overskudsvarme.

Og det er professor Frode Hvelplund, ekspert i energiplanlægning på Aalborg Universitet, enig i:

»Det store slag om klimaet skal slås i de enkelte landes konkrete lovgivning. Der er masser af eksempler på, at man kunne nedbringe CO2-emissionen og samtidig spare penge. Køle- og fryseanlæg er et eksempel,« siger han og peger på varmepumper og vindkraft, som et andet eksempel:

»Langt hen ad vejen kan CO2 spares væk - i stedet for, at man hele tiden siger, det koster noget. Hele skatte- og afgiftsystemet trænger til en grøn revision,« siger han.

Fakta:

Sådan er reglerne om overskudsvarme
Afgiftsreglerne rummer sprogligt en dobbelt negation. Det gør dem lidt svære at læse. Først pålægges en afgift, så godtgøres den, fordi strømmen bruges til driften, og så nedsættes godtgørelsen igen, hvis varmen udnyttes. Det svarer til at lægge afgiften på én gang til.

I praksis betyder det, at køle- og frysediske belægges med en unavngiven afgift på 54,41 kr/GJ = 20 øre/kWh. Men da det ikke er den forbrugte el, der beskattes, men derimod den producerede varme, giver det en varmeafgift på 60 øre/kWh, når man regner med en sommer-COP-værdi på 2, jævnfør følgende ligning, som kommer fra civilingeniør Torben Hansen, Advansor: Varmeafgivelse = strømforbrug x (COP1).

Skønner man, at 3/4 af elforbruget til kølediske sker om sommeren, giver det en gennemsnitlig, ekstra varmeafgift på 72.000 kroner årligt per supermarked. Altså for at opføre sig fornuftigt i forhold til klima og samfundsøkonomi. Men afgiften kan undgås ved at smide varmen ud, og det har man så gjort siden 1996. Overskudsvarmereglerne findes ikke kun i elafgiften, men også i afgiftssættene for kul, gas og olie.

Kilde: Konsulent Svend Erik Nielsen, Skats Hovedcenter.

Regnestykket bag supermarkedernes udledning af overskudsvarme

Elforbrug:

Danmarks cirka 4.500 supermarkeder bruger i gennemsnit 120.000 kWh om året på køle- og frysediske. I alt 540.000 MWh/år.

Varmeafgivelse:

Varmeafgivelsen fra supermarkedernes kølekondensatorer er lig med køleanlæggets såkaldte COP-værdi plus 1 (en sum på gennemsnligt ca. 3), ganget med anlæggets energiforbrug.

Det samlede årlige varmespild er altså 3 x 540.000 MWh = 1.620.000 MWh.

Avedøreværket kan højst levere 861 MW fjernvarme = 20.664 MWh/døgn. Altså svarer det samlede varmespild fra supermarkedernes køleanlæg til 2,5 måneds maksimal fjernvarmeproduktion på Avedøreværket.

Varmeøkonomi:

Når en tilsvarende varmemængde sælges af Københavns Energi til fjernvarmebrugerne, skal de betale en milliard kroner for den. (562,30 kr/MWh).

Hvis supermarkederne selv brugte overskudsvarmen, skulle de betale 54,41 kr/GJ. Det svarer til 20 øre/kWh. Hvis de var i stand til at bruge det hele selv - 120.000 kWh elforbrug pr. supermarked i gennemsnit, som skal ganges med 3 pga. COP-værdien - ville det hvert år koste 72.000 kroner pr. butik i mistet godtgørelse for elafgiften i momsregnskabet.

CO2-regnskab:

Et typisk kulfyret værk som Avedøreværket bruger 2,4 kWh kul til at producere 1 kWh el plus 0,45 kWh fjernvarme. Ved den proces udledes 0,82 kg CO2. Så hvis supermarkederne udnyttede al overskudsvarmen, ville det fortrænge 1.620.000 MWh fjernvarme. Da 20 procent af kulforbrug og CO2-udslip går til fjernvarmeproduktionen, kan der spares op mod 590.480 ton CO2 på Danmarks klimaregnskab. Og kulkraftværkerne kunne spare indkøbet af 1.728.000 MWh kul.

Den danske CO2-udledning var i 2008 på 64,4 millioner ton. Så fuld udnyttelse af supermarkedernes spildvarme kunne sænke Danmarks CO2-udledning med 0,9 procent i forhold til 2008.

Anvendelse af overskudsvarmen:

Et typisk parcelhus, bygget efter 1977, bruger cirka 100 kWh fjernvarme pr. år pr. kvadratmeter. Med 120 kvadratmeter giver det 12 MWh fjernvarme årligt. Spildvarmen fra supermarkederne kunne opvarme 135.000 parcelhuse, hvis spildet forekom i fyringssæsonen. Da det største varmespild sker i sommerhalvåret, er det dog mere logisk at forsyne boligforeninger med varmt brugsvand, som er et konstant behov. Boligforeninger ligger oftest tæt på supermarkeder.

Kilder: Superkøl A/S, Dong Energy, Advansor A/S, Dansk Energi, Energistyrelsen, Skats Hovedcenter.

Note: Slagterier, kølehuse og små dagligvarebutikker er ikke inkluderet i regneeksemplet.