Skolebørn siger ja tak til mobiltelefon i hjernen
Jeg spurgte 150 skolebørn om de ville have mobil ind i hjernen. "Ok, hvis der er GPS".
Det tog fusen på mig. Jeg har stillet det spørgsmål ved populære foredrag i mange år, og har aldrig før fået så mange "positive" svar.
For mig at se er der sket et skred.
5-7 år tidligere var reaktionen typisk væmmelse: "ad nej ulækkert"... men ikke længere. Ikke bare børnene, men flere af lærerne rakte også hånden op: "jeps, hvis ikke det er farligt, så giv mig mobilen og internet i bolden". Det der gjorde udslaget var måske at jeg kækt smed en gratis GPS "oven i hatten". I en stor amerikansk undersøgelse for 2 år siden sagde 1100 ud af 10000 voksne ja til en internet implant. Gad vist hvad børnene ville have sagt - det er jo dem der er voksne om 10-15 år.
Altid online. Kan altid ringe. Glemmer aldrig telefonen. Lades op med et stik i nakken. Kan altid finde vej. Bliver guidet til tilbud når jeg shopper. Kan slå alting op.
Aldrig alene.
Mobiltelefonerne er allerede en UUNDVÆRLIG del af mange menneskers liv, ikke mindst unge; en ekstrem udstrækning af vores hukommelse, sanseapparat og basale menneskelige "funktionalitet", og ikke mindst sociale netværk.
At få sådan en fætter (mobil, internet, gps) indoperet er ikke det samme som en pacemaker der holder hjertet igang, eller hjælper mennesker med lammelse til at få et liv. Det er en ren upgrade.
Alene i Ingeniørens spalter læser jeg oftere om teknologier der udfordrer den ultimative grænse - nemlig den levende krops ydre skal - som f.eks. kontaktlinser med fjernsynsskærm. I takt med at vi ikke blot bliver repareret (bragt tilbage til "normal") men forbedret, bliver "normal" til et oldnordisk og umoderne begreb. Og så sker der noget: en stor del af vores lovgivning, etik og samfundsnormer er baseret på at et menneske er et menneske.
Men når udbud og efterspørgsel mødes, er der store kræfter på spil.
Hvis der er et marked, og produktet kan fremstilles, går det som regel ikke lang tid før sælger og køber trykker hinanden på næven. Hvem siger nej til den GPS, eller supersyn, eller gigabyte hukommelse, hvis det ellers er socialt accepteret ....... eller påkrævet?
Hvad er det dog der er sket?
1) Vi er langsomt blevet vænnet til "invasive" opgraderinger. Plastiske operationer og performance piller (fx lykke og eksamenspiller) er eksempler på at vi med pengepungen i hånden kan betale os til at blive mere perfekte og konkurrencedygtige mennesker. Det er business as usual. I USA, som er "foregangsland" på området, er plastiske operationer af helt unge piger helt normalt. Har man penge nok, er der ikke meget af originalen tilbage når kirurgerne har snittet færdig. Med andre ord: kunderne er allerede klar og parat.
2) Teknologien er ved at være på plads. Der er sket rigtigt meget de seneste år indenfor human-machine teknologi. Robotter og andre maskiner direkte styret af hjerner, minituarisering af radiosender og transducere (der omdanner f.eks. lys og lyd til elektriske signaler). Jeg vil forsøge at lave et overblik over human-body interface teknologi i en kommende blog. Indtil da: prøv bare at søg på google eller wikipedia, eller check denne 1. april artikel om en tænkt mobiltelefon implant.
Opgraderingerne er på vej. De fleste sigter på at hjælpe syge og handicappede mennesker, men det stopper sgu nok ikke der. Hvorfor skulle det?
Jeg vil ikke spå! Meeeen, hvis jeg skal gætte udfra udviklingen både af mennesker og maskiner, vil jeg tro at det er normalt at få tekniske implantater uden medicinsk grund indenfor 15 år.
Det vil så skabe en ny slags konkurrence, som er en udstrækning af den ulighed der allerede er (rig-fattig, mand-kvinde etc): har du lyst til at være oppe imod en journalist med kamerahukommelse og indbygget opslagsværk i en jobsamtale, eller skulle løbe hurtigere end en løber med kunstige super ben? Når man bliver træt nok af at være nummer to, mon så ikke tanken melder sig om selv at blive forbedret? Spørg østeuropæiske topatleter gennem de sidste mange årtier - de ved hvad svaret er.
Fødslen af opgraderings-mennesket Sapiens 2.0 kan meget vel betyde omfattende ændringer af vores sociale mønstre, samfundsstruktur og psykologi, som jeg har svært ved at overskue. Har du råd til at få den nyeste opgradering? Har du råd til at lade være? Er mennesker uden forbedringer stadig en slags mennesker? Hvem gælder menneskerettighederne for?
Jeg er fuldstændigt overbevist om at Mikro-, Nano- og Bioteknologi i højere og højere grad vil gøre os raskere, stærkere og mere "bæredygtige", men jeg tror at der derudover er nogle ret omfattende sideeffekter i vente, som det vil være sundt for Sapiens 1.0 at tænke over.
En lille advarsel til sidst: Dont try this at home:










