Solcelleformand: Vi mangler støtte til salgsfremstød i Danmark
Vi har ikke brug for støtte til flere demonstrationsprojekter. Nu gælder det et økonomiske rygstød til at sælge solceller til danskerne, mener solcelleformand, der revser regeringens erhvervsklimastrategi.
Fakta
Læs mere om
Hvis regeringen turde investere 600 millioner kroner i at udbrede solcelleenergi i Danmark, kunne sol være en af de helt centrale spillere i opfyldelsen af 2020-målene for vedvarende energi.
Teknologien er på plads, og industrien er klar til at trykke på de kommercielle startknapper, men det kræver et økonomisk rygstød at få danskerne til at satse på solceller i deres private strømforbrug. Sådan lyder budskabet fra Henrik Raunkjær, formand for Dansk Solcelleforening
»Det er trist, at regeringen i sin nye erhvervsklimastrategi kun taler om udviklings- og demonstrationsstøtte til nye grønne teknologier. På solcelleområdet er vi ovre demonstrationsfasen. Teknologien er moden, priserne falder år for år, og vi har tilstrækkeligt antal sydvendte hustage, men vi har brug for økonomisk støtte til udbredelse og kommercialisering for at nå ud til flere danskere,« siger Henrik Raunkjær.
Han efterlyser blandt andet konkrete udmeldinger om, hvorvidt regeringen er parat til etableringsstøtteordninger.
Ifølge branchens egne beregninger ville solceller kunne dække fem procent af danskernes private el-forbrug i 2020. Det ville imidlertid kræve en udvidelses af den nuværende nettomåleordning samt en etableringsstøtte til både private husstande og virksomheder.
Solcellebranchen: Lad os producere mere end vi bruger
Solcelleforeningen foreslår en etableringsstøtte de første år og en udfasning af støtten over 8 år i takt med, at priserne falder på solceller. Det vil i følge Henrik Raunkjær kunne øge incitamentet til at investere i private solcelleanlæg. I øjeblikket er der kun installeret omkring 4 MW solceller i Danmark, der dækker 0,01 procent af det totale elforbrug i Danmark. Ifølge Dansk Solcelleforening skal der installeres 600 MW solceller for at nå op på de 5 procent i 2020.
»I dag må du som privat person kun have 5 kW anlæg, og du må ikke producere mere energi, end du bruger. Vi så gerne, at det blev tilladt at være nettoleverandør, så det fx blev favorabelt for en landsby at gå sammen om at få installeret et solcelleanlæg på andelsbasis,« siger Henrik Raunkjær.
Desuden foreslår brancheforeningen specialordninger for store anlæg, så virksomheder så en større værdi i at investere i solenergi. I stedet for de nuværende 60 ører pr kWh, som i øjeblikket er tilbagebetalingsprisen for vedvarende energi, skulle prisen være 1,70 kr.
Brancheforeningens vision bygger på erfaringer fra forsøgsordningen SOL 1000 i 2004, hvor der i en periode blev ydet etableringstilskud til solcelleanlæg, hvilket førte til installation af 600 nye anlæg.
SOL 1000 viste, at befolkningen er parate til at investere i solenergi, hvis de bare får den rette økonomisk hjælp.
Beregninger fra brancheforeningen viser, at det samlet set ville koste staten knap 600 millioner kroner at indføre de omtalte støtteordninger.
Hvor skal pengene komme fra?
»Det er en politisk beslutning, men de kunne komme fra PSO-midlerne, så det er elforbrugerne, der betaler. Alternativt fra finansloven,«, siger Henrik Raunkjær.
I følge Henrik Raunkjær vil investeringen ikke alene give afkast i form af mere vedvarende energi, men også bidrage med nye arbejdspladser. Desuden ville industrien have gavn af et udvidet hjemmemarked i forhold til at teste og afprøve nye produkter.
»Hvis regeringen mener alvorligt, at de vil skabe en ny grøn vækstøkonomi, så må de også være parat til at satse økonomisk,« siger Henrik Raunkjær.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Folketingets energipolitiske udvalg Jens Kirk (K).
I dag og i morgen afholdes der energipolitisk åbningsdebat i Folketinget.
