Forskere opdager kæmpering omkring Saturn
Nasas rumteleskop Spitzer har fundet en enorm men næsten usynlig ring af is- og støvpartikler meget langt fra planeten.
Den nyopdagede ring omkring Saturn er svær at få øje på med almindelige teleskoper, da dens partikler er spredte, og der er forholdsvis få af dem. (Grafik: NASA/JPL-Caltech)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En enorm hidtil ukendt ring omkring Saturn er blevet opdaget med Nasas infrarøde Spitzer-rumteleskop. Ringen er den største af alle de ringe, som omgiver planeten.
En af Saturns mange måner, Phoebe, kredser inden i den nyopdagede ring og er formodentlig kilden til materialet.
Den nye ring ligger helt ude i udkanten af Saturn-systemet og har en hældning på 27 grader i forhold til planetens primære ringe. Det meste af materialet i den nye ring begynder seks millioner kilometer fra Saturn og strækker sig yderligere 12 millioner kilometer ud i rummet.
Dermed er Saturns nye ring 20 gange tykkere end Saturns diameter, og der skal en milliard jordkloder til for at fylde ringen.
»Dette er en supersize-ring. Hvis man kunne se ringen, ville den have en bredde på himlen svarende til to fuldmåner,« siger Anne Verbiscer fra Virginias universitet.
Hun er medforfatter på artiklen om ringen, som er blevet offentliggjort i denne uges nummer af tidsskriftet Nature.
Strenge af is og støv
Ringen er forholdsvis tynd og består af tynde strenge af is og støvpartikler. Spitzers infrarøde teleskop kunne se gløden fra båndets kølige støv. Spitzer blev opsendt i 2003 og befinder sig nu 107 millioner kilometer fra Jorden i kredsløb om Solen.
Ringen kan være med til at løse et gammelt mysterium om Saturnmånen Iapetus’ mærkelige udseende. På den ene side er den lys, og på den anden meget mørk, en slags ying-yang.
Iapetus blev opdaget i 1671 af Giovanni Cassini, men først mange år senere opdagede han dens mørke side, som i dag er opkaldet efter ham: Cassini Regio.
Den nye ring kredser omkring Saturn i samme retning som månen Phoebe, men modsat Iapetus, de andre ringe og de fleste af de andre måner. Forskerne mener, at noget af det mørke og støvfyldte materiale fra den ydre ring kan have bevæget sig ind mod Iapetus og ramt månen som insekter på en bilforrude.
Svær at få øje på
Anne Verbiscer og hendes kollegaer benyttede Spitzers infrarøde kamera til lange bølgelængder til at scanne en del af himlen langt fra Saturn og en del inden for Phoebes bane.
Astronomerne havde mistanke om, at Phoebe måske kredser i et bælte af støv, som kunne stamme fra månens mindre sammenstød med kometer.
Ringen vil være svær at få øje på med almindelige teleskoper. Dens partikler er spredte, og da der er forholdsvis få af dem, vil de ikke reflektere ret meget lys, specielt derude ved Saturn, hvor sollyset er svagt. Selv hvis man stod midt i ringen ville man ikke lige kunne opdage det.
Spitzer kunne dog se den svage glød fra det kølige støv, som blot er minus 193 grader celsius. Observationerne blev foretaget inden Spitzer løb tør for køling i maj.





