Håber også at politikkerne vil høre lidt mere efter eksperter som ham.

Løsningen med mere skov er interessant fordi omlægningen til skovdrift betyder en binding af CO2 (indtil en ny dynamisk ligevægt indtræder).

Jeg ser også mange gode spørgsmål og svar herover, men er alligevel ikke helt så positiv, -så:

Kære Claus Felby

Du har allerede blødt lidt op på det i dine svar, men hvis du nu og tidligere er citeret bare nogenlunde korrekt, vælger du desværre (her indledningsvist) fortsat at ”skyde” med skarpt på det, jeg mener, både er og bliver en af de vigtigste VE-løsninger, nemlig kraftvarme baseret på biomasse og affald.

Denne løsning er bestemt ikke ”dum” og det er meget uheldigt, hvis du og de journalister, der jo gerne sætter tingene lidt på spidsen, får held af at "plante" denne opfatellese hos bl.a. vore politikere. El er faktisk et temmelig nyttigt produkt, som det er meget vigtigt, at vi altid har tilstrækkelig adgang til, - også når det ikke blæser og solen ikke skinner - og det er faktisk temmelig smart, at vi i høj grad kan dække opvarmningsbehovet med restvarme fra elproduktion.

Hvis du regner på det, vil du opdage at 1 kg ressourcebegrænset halm tilført et stand-alone 2g-bioetanolanlæg rækker til ca. 2 km blandet kørsel i en lille benzinbil, der kræver 120 Wh/km på akslen, medens samme størrelse el-bil vil kunne køre mere end 12 km/kg halm og dette endda stort set forureningsfrit i byerne. Man kan endda på ædruelig måde regne sig frem til 50 – 100 km/kg ved at indregne systemfordele af dels samtidig fjernvarmeproduktion og dels ladning med ellers overskydende VE-el om natten. På den måde rækker biomassen rigtigt langt, ligesom vi med fornuft også kan øge bidraget fra de brændselsfrie men svingende VE-kilder og også den vej rundt få ”VE-skovlen” langt ind under ikke bare el- og varmeforsyningen men også transporten.

Jeg tror gerne, at bioethanol-løsningen vil kunne optimeres ved udnyttelse af restvarme fra kraftvarmeværker og ikke mindst ved samtidig foderproduktion (hvor foderproduktionen så måske i virkeligheden bliver det primære?), men i givet fald kan løsningerne vel så blot tilføjes kraftvarmeværkerne hen ad vejen og uden, at vi VE-aktører skal bruge vores krudt på at forsvare vore løsninger overfor hinanden??

Eller skal overgangen til VE helst vente på, at du og andre mere "biologisk procesorienterede" får lov til at omdøbe kraftvarmeværkerne til ”bioraffinaderier”?

Mvh. Peder

Jeg tænker på at CO2 er stadig produktet af forbrænding af biodiesel.
Ideen, er så at man ikke tilføjer noget til CO2 cyklusen - men er man ganske sikkert på det ?

Hvis vi fodre 1 milliard menneske et år, men 6 milliard menneske det følgende år fra det samme mængde jord, så er CO2 cyklusen enten foregået hurtigere ellers har cyklusen fået ekstra CO2 tilført (et eller andet sted) for at kunne skabe det ekstra biomasse. Hvis den sidst er sandt, så har vi ikke stoppet stiggningen i CO2 niveauet, men kun flyttet CO2 produktion over i regnskabet for mad, udånding og prutter !

Jeg håber ikke det er en åndsvag spørgsmål.

Jo det er lidt åndsvagt, fordi det CO2 du får ved forbrændingen af feks. biodiesel er hevet ud af luften via solenergi via fotosyntesen i planterne. Så bliver der self også brugt noget energi på rafinering, men det kan man sådan set også få fra planterne(forsøgsanlægget i haderslev får energi fra den biomasse du kommer ind i den).
Sagt simpelt, du får ikke mere materiale(CO2) end det du hele tiden har haft(vi lever ikke i en magisk verden), og hvis du får det CO2 fra luften jamen så tilføjer du ikke noget nyt til luften via forbrænding.

Ja vi har tilføjet tilføjet CO2 til luften ved at afbrænde kul som populært sagt er bundet CO2 som vi frigiver ved forbrænding.

Man kunne også vende det om og sige at vi har omlagt den naturlige biomasse til dyrket biomasse, vi skaber ikke noget ekstra biomasse.

@Rolf Hansen.
Tak for dit svar, men alle det vist jeg godt, ihvertfald i teori. Substansen af spørgsmålet var: Hvis 1 milliard mennesker spiser 1000 gigatonnes biomasse på et år, men året efter var der ligepludsligt 6 milliard menneske som spist 6000 gigatonnes biomasse, hvordan påvirker det CO2 balansen.
Ifølge dig har det ingen indvirkning overhoved, idet CO2 cyklusen "bare" foregår hurtigere. Det forstår jeg ikke.

@Rolf Hansen.
Tak for dit svar, men alle det vist jeg godt, ihvertfald i teori. Substansen af spørgsmålet var: Hvis 1 milliard mennesker spiser 1000 gigatonnes biomasse på et år, men året efter var der ligepludsligt 6 milliard menneske som spist 6000 gigatonnes biomasse, hvordan påvirker det CO2 balansen.
Ifølge dig har det ingen indvirkning overhoved, idet CO2 cyklusen "bare" foregår hurtigere. Det forstår jeg ikke.

Gary,

Du kan forstå det på den måde, at hvis vi ikke graver mere kul eller pumper mere olie op, så vil der ikke tilføres atmosfæren mere CO2.

Så kan man selvfølgelig spørge om, hvor den større mængde mad skal komme fra. En sådan stigning i produktionen (1 -> 6 Gton) sker selvfølgelig ikke på 1 år.

- Søren