/transport

Minister kryber til korset: Roadpricing bliver udskudt til 2016

Skatteminister Kristian Jensen (V) erkender nu, at det ikke er realistisk at få indført roadpricing for personbiler i 2015. Regeringen vil ikke opfinde den dybe tallerken og venter derfor på hollandske erfaringer.

Af Michael Tornsberg, onsdag 07. okt 2009 kl. 10:01

Regeringen tror ikke længere selv på, at den kan opfylde sin egen målsætning om at indføre roadpricing for personbiler i 2015. Det fortæller skatteminister Kristian Jensen (V) i et interview med Jyllands-Posten efter både transportminister Lars Barfod (V) og trafikforsker Harry Lahrman tidligere har udtrykt frygt for, at tidsplanen ville skride.

Forsinkelsen skyldes ifølge Kristian Jensen, at regeringen afventer resultaterne af et lignende projekt i Holland.

»Erfaringerne trækker længere ud i Holland, end vi havde regnet med, og længere tid end hollænderne selv havde regnet med. Hvis man skal indføre intelligente kørselsafgifter, skal man tage højde for forurening og trængsel. Det kræver mere udviklingstid end den tidsramme, Holland havde lagt op til. Da den danske plan var at ligge i baghånd af hollænderne og se deres projekt først, har vi også valgt at forsinke vores projekt,« udtaler han til Jyllands-Posten.

Fortsat kørselsafgift for lastbiler i 2011
Han regner derfor med, at roadpricing for privatbiler først vil kunne realiseres i Danmark i 2016 eller 2017. Han tilføjer, at regeringen stadig ønsker at fastholde planen om at indføre kørselsafgifter for lastbiler i 2011 eller hurtigst muligt derefter.

»De to systemer skal ikke nødvendigvis være ens. Derfor kan man gå hurtigere frem på lastbilssiden end personbiler. Det er mere overskueligt, og mange har en form for kørselsafgiftssystem allerede i dag,« fortæller han.

Kristian Jensen ønsker endnu ikke at kommentere på, om regeringen planlægger at indføre roadpricing for privatbiler med øjeblikkelig effekt, eller om der bliver tale om en midlertidig overgangsordning.



07. okt 2009 kl 10:53

Martin Berg

Her gik jeg og troede ..

.. at roadpricing var ment som en mekanisme til at kontrollere/begrænse trafikmængden.
Og derfor burde det vel høre ind under Trafikministeriet.
Men nej - det er åbentbart indtægten, der er det drivende. Hmm, jeg må vel betragte mig som undrende på et højere plan.


07. okt 2009 kl 11:17

avatar

Christian Munch-Petersen

Sæt brændstofafgiften op

Tja, hvorfor ikke bare sætte afgiften op på benzin og diesel- fx med 2 kr om året de næste fem år.

Det vil virke, det er billigt - og det giver effekt i form af såvel penge i statskassen som ændret adfærd.

Så er det også billigt at indføre - det vil tage ca. 15 minutter i ministeriet - og kræver ikke investeringer hos bilister og samfundet - og ikke nye regler og administration.

Så kan man jo altid se om 10 år, om der kan laves noget smartere til den tid.


07. okt 2009 kl 11:27

Anders Jakobsen

Det mest utrolige...

...er at det begrundes i den hollandske regering udviklingsarbejde.

Skal den danske transportpolitik virkelig hænges op på en enkelt udenlandsk regerings udviklingsarbejde? Hvad hvis nu at Holland gennefører et pilotprojekt, der viser at systemet ikke virker og de ikke vil videreudvikle det? Eller der kommer en ny regering i Holland der af politiske grunde dropper projektet?

Der er så mange måder hvorved at vi kan komme tilbage til startlinien uden at have undersøgt og dyrket alternativer (som f.eks. lobbyvirksomhed overfor den tyske regering for koordineret at øge benzinafgifterne løbende).


07. okt 2009 kl 11:48

Thomas Vesth

Lad tidsplanen skride ned i et dybt hul

Drop nu det roadpricing, det er kun en ny bilbeskatning, der på ingen måde er grøn. Sidste version fra S var 35 øre pr. km også på elbiler, ja lad os lægge alle kræfter i at hindre ny teknik.

Jamen så kan man købe en ny bil billigere, ja tak, en lille bil hvor familien ikke kan være, campingvognen kan man glemme osv.

Ole Hækkerup var endda så oplysende på en konference at oplyse, at man skulle betale for at køre i bil, det må vel være underforstået det er er gratis nu.

Nej tak, læg evt. afgifter på det fosssile brændsel og så løs trængsel på anden vis.


07. okt 2009 kl 12:57

Frank Andersen

Forsimpling

Jeg foreslår at vi i stedet for at vælge en løsning, som den på tegnebrædtet, ladser os inspirere af de lande, der benytter vignetter til at klistre i forruden i stedet.
Alle lastbiler skal samtidig betale kørselsafgift ligesom i tyskland, både danske og udenlandske. Som sidegevinst kunne det måske "skræmme" noget af godset over på skinner i stedet.
Afgiften kunne administreres ligesom i udlandet, hvor politiet opkræver en bøde for manglende vignette. Bøden skal selvfølgelig være voldsomt stor, hvis man fusker med vignetten (dokumentfalsk) eller mangler den.
Vignetterne kunne sælges på tankstationer i grænseområderne, og ved synshaller.
Man kunne forhandle vignetter med gyldighed af varierende længde, af hensyn til turister på gennemfart og kortere ferier i Danmark.
Hvis Københavnerene partout vil have en særordning så lave en tisvarende Københavner Vignette, der gælder al trafik udenfor motorvejene indenfor en vis radius fra centrum. Ordningen kunne kopieres i andre større byer efter behov.

Løsningen er simpel og let at administrere, og vi behøver ikke at vente på at Holland får forsket færdig plus vi slipper for en masse overvågning...


07. okt 2009 kl 13:08

Poul Pedersen

Re: Forsimpling

Løsningen er simpel og let at administrere, og vi behøver ikke at vente på at Holland får forsket færdig plus vi slipper for en masse overvågning...

Jeg tror ikke politikere umiddelbart ser overvågning som noget dårligt.
For var det bare for at få flere penge i kassen og mindre forbrug af brændstof, så havde de da hævet afgifterne på brændstoffet for længst.
Men der må jo mangle et eller andet, og lur mig om ikke det er teknologi og overvågningsmuligheder de tænder på. (især da i skatteministeriet hvor kørselsfradrag og kilometergodtgørelse helt automagisk vil kunne afregnes millimeter-korrekt i forbindelse med roadpricing)


07. okt 2009 kl 13:13

Michael Knudsen

Re: Sæt brændstofafgiften op

Hvilket problem oensker du at loese med forhoejede afgifter?

Overvej engang, hvor stor en andel af Danmarks areal har offentlig transport som et reelt alternativ til privatbillismen. At haeve afgifterne paa braendstof og, som jeg har set flere agitere for herinde[1], afskaffe koerselsfradraget vil udelukkende bidrage til, at alle investeringer, offentlige saavel som private, vil samles i endnu stoerre grad, for ingen vil have mulighed for at bo i udkantsomraaderne, fordi de enten skal bruge adskillige timer i offentlig transport eller skal betale dyrt for at komme paa arbejde. Derfor vil vi i stadig stoerre grad se investeringerne samlet omkring de store byer, hvilket kun forstaerker omkostningerne til (anlaeg af) infrastruktur i disse omraader.

Det er fint at loese problemerne gennem pengepungen, hvor der er -reelle alternativer-, men det er noedvendigt at forholde sig til, at en anseelig del af befolkningen bor i omraader, hvor de har over 40km paa arbejde, og hvor rutebilen kun koerer hver anden time paa hverdage mellem 10-18.

-m.

[1] Jeg er modstander af, at folk skal rejse langt for at arbejde. Det er urimeligt ift. deres tid, og miljoebelastningen er ganske enkelt fjollet.


07. okt 2009 kl 14:51

Boe Jørgensen

Det mest utrolige...

Ja så ruller debatten igen og der fremføres de mest utrolige argumenter baseret på uvidehed om de faktiske Forhold

I DK er vi ikke afhængige af Holland.
GPS baseret Road pricing har fungeret meget tilfredsstillende i Singapore i snart en snes år.
Den ringeste løsning vil være blot at forøge brændstofpriserne. Der findes jo store områder i dette land med enten elendig eller slet ingen
kollektiv trafik.Sådanne områder kan fritages for afgifter.
Med Road pricing kan man desuden ændre afgiften næsten time for time og dermed sprede den nødvendige trafik over et større tidsrum.
Boe Jørgensen


07. okt 2009 kl 15:54

Poul Pedersen

Re: Det mest utrolige...

Om brændstofafgifter er gode til at løse et problem, afhænger vel lidt af hvad det er for et problem man ønsker at løse?

Om det er forurening/afbrænding af fossilt brændstof, trafikpropper eller skattefars provenu man vil løse/optimere giver ikke helt det samme billede af en løsning.


07. okt 2009 kl 21:08

Bjarke Mønnike

GPS løsninger

Giver flere problemer end¨bare de tekninske. Hele overvågningskomplekset i vor lovgivning skal også på plads.....da enhver tilmed kan se, at det er en skatteskrue magen til momsen, der jo hed Oms i sin bardom, hvor den var på 3%. Så GPS roadpricing systemer er også vælger forskrækkere. Heldigvis!

Der en ting til. Systemerne vil også vil fange skatteundragere hæver kørselsfradrag for hjemmearbejddage og eller for kørsel som ikke er foretaget.

Der er jo den unge mand, der har lejet en ydmyg bolig i Nakskov og bor hos sin mor to minutters gang fra arbejdspladsen i KBH.

Dertil kommer der en nysgerrig presse, der kan følge deres "jagtvildt" ganske nøje.


08. okt 2009 kl 08:59

Boe Jørgensen

en skatteskrue magen til momsen

Offentlige udgifter fastsættes af folketing og byråd.
Dernæst drejer det sig om at få kradset de kroner hjem der dækker udgifterne plus de 30 m.arder til at dække renter af gæld. dertil kommer afdrag på gælden.
Det betyder at skattetrykket i de nordiske lande vil ligge om de 50 % af bnp. som det har gjort i mange år.
Skattetrykket kan altid nedsttes ved at skære i i udgifterne eller få skovlen under de asociale elementer der lever højt på sort arbejde frynsegoder og forbindelser økonomisk prostituerede nationer. De såkaldte skattely.
Singapore har ety velfungerende Roadpricing system og er samtidig et af de lande i verden der har mindst korruption, ligesom de norddiske lande.
Boe Jørgensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.