Leder: Naturligvis kommer Obama til København igen

USA overvejer, om præsident Obama vil komme til København igen efter nederlaget i olympiadesagen. Men prestigeovervejelser vil sikre, at han nok skal dukke op.

Af Rolf Ask Clausen, mandag 05. okt 2009 kl. 16:03

Efter sidste uges nederlag som omrejsende olympiadesælger for blues-byen Chicago spekulerer USA lige nu over, hvorvidt den amerikanske præsident Barrack Obama overhovedet tør vende tilbage til København til klimatopmødet i december.

Argumentets kerne er, at Obama ikke vil turde risikere prestigetabet ved ”endnu” et nederlag i København.

At tanken ikke er fri fantasi, fremgår af et fascinerende indblik i amerikansk tænkning i et ordskifte mellem en journalist og pressesekretær for Det Hvide Hus Robert Gibbs på vej tilbage til USA ”Aboard Air Force One, En route Andrews Air Force Base”:



Q The Prime Minister (Lars Løkke Rasmussen, red.) wanted him to come, wants him to come back in December. Was there any commitment on that?

MR. GIBBS: I don't believe there was a lot of discussion on that and I don't think there have been any decisions on that.

Q Is it something he'll consider though, Robert?

MR. GIBBS: Well, I think, look, at this point you've got a meeting that's currently set for not necessarily a head of state meeting. So if that changes certainly we'll evaluate that. I mean, obviously this is an issue of some importance to the United States and to the President. And I think, again, getting people in the room to discuss this and try to make progress and move forward on addressing energy and environmental goals is tremendously important and one that the President would certainly take into account.

Q There will certainly be some who question why he can make a trip to Copenhagen to press for Chicago's bid and not come again to press for the climate change –

MR. GIBBS: Well, again, right now you've got a meeting that's set up for a level not at the head of state.

Q But if he said he would come, I'm sure that could be switched very quickly.

MR. GIBBS: And if it got switched, we would certainly look at coming.



Eller med andre ord: En undskyldning som overvejes er, at topmødet i København muligvis er under Obamas niveau, så det er ikke sikkert, han vil komme.

Men det er kun en undskyldning. I realiteternes verden handler Obamas klimaproblematik naturligvis om, hvad han kan få igennem på hjemmebanen i USA (se analyse i Ingeniøren fra i fredags). Obama kan risikere at skulle rejse til København uden at have nogen form for lovgivning med hjemmefra. Det vil tage sig mindre pænt ud.

Men en olympiade og en klimaaftale kan ikke sidestilles og Obama har vist sig som en særdeles selvbevidst præsident.

Obama vil derfor – med hans erklærede interesse for klima - være den første til at se, at det først for alvor vil tage sig dårligt ud, hvis han ikke kommer til København til december. Udebliver Obama, vil han på hjemmefronten støde en hel del af de vælgere, han kan takke for embedet. Og uden for USA vil han støde en lang række af de lande, han gerne vil arbejde sammen med.

Man må derfor forvente, at han vil kæmpe i USA. Og at han selvfølgelig kommer til København til COP15.



05. okt 2009 kl 16:32

avatar

Poul-Henning Kamp

...eller ikke...

Obama kan risikere at skulle rejse til København uden at have nogen form for lovgivning med hjemmefra. Det vil tage sig mindre pænt ud.

Det vil faktisk være en meget stor fordel for ham, for det vil give ham fuld forhandlingsfrihed, hvorimod han er bundet af kongressens fedtspil hvis de når i mål inden da.

Ihukommende Al Gores nederlag med at få Kyoto traktaten ratificeret i senatet, har det yderligere den fordel, at han kan forhandle en aftale i København, men ikke fremsende den til ratificering før efter midtvejsvalget til senatet i 2010.

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 16:50

Hans Henrik Hansen

Re: ...eller ikke...


Det vil faktisk være en meget stor fordel for ham, for det vil give ham fuld forhandlingsfrihed, hvorimod...

- jovist, dét lyder da som rendyrket 'win win': Stærkt forbedret mulighed for at slippe (endnu) mere varm luft ud! :)

"Rådvild og vaklende har en amerikansk præsident ikke råd til at virke. Men sådan fremstår Obama i tiltagende grad midt i sin celebrity-iscenesættelse..."

- skriver Anne Knudsen i slutningen af lederen "Obamas tid" i seneste 'Weekendavisen'.


05. okt 2009 kl 19:10

Søren Pilgård

underlig prioritering?

Det virker da lidt underligt hvis noget så "banalt" som hvor en olympiade skal holdes skulle være mere vigtigt som "president materiale" end jordens fremtid og klimaet.


05. okt 2009 kl 23:03

Peter Hansen

Re: ...eller ikke...

fuld forhandlingsfrihed

Poul-Henning: Obama har ikke noget budget til at lege med, for USA er totalt forgældet. Det eneste han håber, er at de bliver enige om at reducere med 100% indenfor de næste 100 år.
Det er totalt til grin med en president uden penge, der skal 'forhandle klima' i et af de lande der udleder mest CO2 per capita. Det er et stort blufnummer baseret på en kunstigt oppisket stemning.
Overlad klimaet til DMI, og dommedag til Jehovas Vidner.


05. okt 2009 kl 23:11

Anders Jakobsen

Re: underlig prioritering?

Det virker da lidt underligt hvis noget så "banalt" som hvor en olympiade skal holdes skulle være mere vigtigt som "president materiale" end jordens fremtid og klimaet.

Det er vel lidt som at man har tid til at lege med børnene, men ikke "tid" til at købe sig en Alfa Romeo.


05. okt 2009 kl 23:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: ...eller ikke...

fuld forhandlingsfrihed

Poul-Henning: Obama har ikke noget budget til at lege med,[...]

Peter,

Jeg er ked at af sige det så direkte, men du aner simpelthen ikke hvordan USAs regeringsapparat er skruet sammen.

Obama har _alle_ pengene at lege med, for det er i sidste ende ham der bestemmer om de skal bruges og indenfor meget store og vide rammer, hvad de skal bruges på.

F.eks er Energiminister Chu igang med noget af det mest kreative bogføring i DoE's historie. (og _det_ siger ikke så lidt!)

F.eks bliver der lige nu udviklet og kørt klimamodeller for penge der var afsat til at vedligeholde USAs atomarsenal.

Forklaringen er, at de undersøger om de nuværende opbevaringsfaciliteter er sikre på lang sigt og om klimaet i dem vil holde sig indenfor de miljømæssige rammer som atomvåbnene er designet og certificeret til.

Som en "heldig bivirkning" kan output fra modellerne også bruges til at planlægge hvad man skal gøre for at redde landbruget mellem Mississipi og Rocky Mountains...

Du gør dig ingen forestillinger om hvor mange penge Obama har at lege med...

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 23:33

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: ...eller ikke...


Du gør dig ingen forestillinger om hvor mange penge Obama har at lege med...

- men UD af landet får han dem ikke uden Kongressens samtykke (eller forfatningsbrud) vel, du store USA-connoisseur? :)


05. okt 2009 kl 23:50

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: ...eller ikke...


- men UD af landet får han dem ikke uden Kongressens samtykke

Hvorfor skulle han da også smide dem ud af landet ?

Med mindre USA bliver helt ubeboeligt, bliver det jo dertil hele den veluddannede del af asien og oceanien emigrerer når livet bliver for vådt/ustabilt hjemme...

Obama ser en "grøn revolution" som en mekanisme for genfødsel af USAs kapitalisme, på foruroligende samme vis som Gorby troede Perestrojka ville genoplive den hjernedøde kommunisme...

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 23:58

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: ...eller ikke...


Hvorfor skulle han da også smide dem ud af landet ?

- spørg EU!:

The European Union called Friday on the United States to join it in stumping up cash to help poor developing nations cope with climate change.
Swedish Finance Minister Anders Borg, whose country currently holds the rotating EU presidency, said Europe wanted the U.S. to "also put their weight behind the issue" ahead of global talks in Copenhagen in December on a new pact to reduce greenhouse gas emissions.
"We must heat up the climate debate," he said after economy talks between EU nations in Goteborg, Sweden.
"Europe cannot solve this alone," he said. "We need stronger U.S. activity on the climate change issue if we are going to move forward. We are trying to do what we can to convince them to be more active on this."

Kilde:
http://www.businessweek.com/ap....htm


06. okt 2009 kl 00:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Re: Re: ...eller ikke...


- spørg EU!:

Hvis du havde forstået blot en lille smule om USA, ville du vide at det er det værst tænkelige argument du kan fyre af derovre: EU er fyldt med Franskmænd og andre der var for dumme til at emigrere til USA.

Poul-Henning


06. okt 2009 kl 00:28

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: ...eller ikke...


Hvis du havde forstået blot en lille smule om USA, ville du vide at det er det værst tænkelige argument du kan fyre af derovre

- hvilket da er komplet ligegyldigt: Det er jo ikke alene EU, der er under forventningspres for at yde 'klimabistand' til ulandene. Så hvis USA ikke er beredt dertil, skal 'Ohbambi' da være masochist for at møde frivilligt op i Københavnstrup (igen)! :)


06. okt 2009 kl 08:32

avatar

Rolf Ask Clausen

Mål for den føderale organisation

Siden lederens deadline i går er indløbet flg.:

"Obama orders federal government to cut emissions"

http://www.reuters.com/article...1005


06. okt 2009 kl 08:41

Anders Jakobsen

Re: Mål for den føderale organisation

Siden lederens deadline i går er indløbet flg.:

"Obama orders federal government to cut emissions"

http://www.reuters.com/article...ote>
Det tager jeg ikke som en ubetinget positiv nyhed. Det kunne sagtens være det som han KAN få igennem (forsøge at nedsætte sit EGET CO2 udslip), i ly af at han ikke kan få regler for landets samlede CO2 udslip ned.


06. okt 2009 kl 09:32

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Mål for den føderale organisation


Det tager jeg ikke som en ubetinget positiv nyhed

- næh, hvis dét var alt, han kunne præsentere af 'resultater' på COPen, ville han da med (stats)garanti blive boo'et ud!
Det bliver iøvrigt interessant at se, hvilket 'price tag', de berørte myndigheder vil hæfte på emissionsnormerne!


06. okt 2009 kl 09:48

Tyge Vind

Mål for DOE


For årtier tilbage hade en dansk ing. Henrik Harboe forenet kræfter i Europa for projektet PFBC, med formålet at rense kulkraftens røg for alt andet end CO2.

USA og DOE kom med på noderne og vi byggede også TIDD ved Ohiofloden og for kul med 4% svovl, som vi så kunne binde til gips dog med mere CO2 udsilp.
Det tænkte man ikke på dengang, og jeg tror heller ikke nogen tænkte på, at SO2 forurening kunne holde den globale temperatur nede!

Byrokrater fra USA viste et venligt interesse, beviljede penge og fik sit anlæg på 200 MW, som også fungerede til og med i forsøg med DOE's egen gasrensning.

Kulminer og kraftværker løste dog problemerne med lovgivningen på sin egen måde.
Man transporterede så meget Californiskt kul uden S til Østkysten, at de 4% i kul der gav udslip under lovens krav.
Der blev ikke bygget flere anlæg i USA.

Igen et eksempel fra det pulserende liv, og at:

UDVIKLINGEN GÅR FREM OG TILBAGE MED STORMSKRIDT

Hvad mon administrationen kan finde på denne gang?
- De kan jo støtte AA CAES, det efterlyses.
- Eller "forbedre" med med mere SO2 i luften.

Mvh Tyge

PS: man kan google på forkortningerne.


06. okt 2009 kl 10:12

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: ...eller ikke...

Du gør dig ingen forestillinger om hvor mange penge Obama har at lege med...

Mjaeh - men Helt Konkret så har Obama altså valgt at fortsætte præcis hvor Bush slap håndtaget og prioritere Wall Street over alt andet.

Obama's forestilling om "grøn kapitalisme" er efter min mening begrænset til en forestilling om at råvarebørsen i Chicago skal være det globale center for handel med CO2 kontrakter (og N'te derivater af dem) så man hurtigst muligt kan få lavet en ny, større boble, til at dække krateret fra kreditboblen.

Men, alt er ikke dårligt: Med den førte politik så er USA er på vej mod præcis det samme kollaps som Rusland i 1980'erne; USA håber måske på at resten af verden vil ryge med ned så, relativt set, USA stadigvæk vil være på toppen i fremtiden men det er på ingen måde garanteret!

Hvad er garanteret er at det efterfølgende kæmpe fald i forbruget vil gøre helt fantastiske ting for miljøet!

Fra "hesten selv":


July 20 (Bloomberg) -- U.S. taxpayers may be on the hook for as much as $23.7 trillion to bolster the economy and bail out financial companies, said Neil Barofsky, special inspector general for the Treasury’s Troubled Asset Relief Program.

http://www.bloomberg.com/apps/....fs0

PS1:
Udlandet - set fra USA - er omsider ved at være trætte af at se deres USD-investeringer blive udhulet og er begyndt at rasle med sablerne:

http://www.independent.co.uk/n...html

PS2:
Det er interessant at USA's bailout-pakke til de korrupte og de uduelige er i samme størrelsesorden som Danmarks, 2 x BNP i potentiel risiko, så vi kan, efter min mening, heller ikke prioritere fornuftigt selv i dette lille land!


06. okt 2009 kl 10:52

Peter Hansen

Re: Re: Re: ...eller ikke...

du aner

Poul-Henning, jeg aner mere end du aner, for jeg har arbejdet på en kendt US Airbase der er del af USAs strategiske sikkerhed. Selv budgetter hertil kommer man ikke så let til som du skildrer.


07. okt 2009 kl 05:03

Tim Holst Petersen

Prestigeovervejelser...

"... Men prestigeovervejelser vil sikre, at han nok skal dukke op." (igen, red).

Allerede i overskriften stod jeg af.

Sikke dog noget eklatant sludder. Hvis han dukker op i København igen, bliver det nok næppe pga. af at han vil redde sin 'prestige'... og "Ingeniøren's" journalister tør vel ikke engang håbe på at få et interview med manden, HVIS han overhovedet gider komme til Danmark igen (1/3 af New York's indbyggere). Så store og vigtige er vi nu nok næppe, "Ingeniøren".... ren Ekstrablads-overskrift.

Overskriften og hele indlægget er et rå-træls og meget trist eksempel på "journalistik", der griber fat i emner, der sælger, uanset, hvor ligegyldige de er. Der skal bare pumpes!

... og så er det endda en leder i _Ingeniøren_... der burde beskæftige sig med vigtigere ting, end Obamas (eller Paris Hilton's, for den sags skyld) prestige. Det er lige ligegyldigt.

Kom nu lige lidt ind i kampen, "Ingeniøren", og behandl det stof ingeniører forventer af et ingeniør-medie. Alt det andet politik-klaphat kan vi læse i de medier, der faktisk forventes at beskæftige sig med politik, i.e. Berlingske, Politiken, JP, og diverse andre dagblade.

I "Ingeniøren" forventer jeg da absolut ikke en politisk redaktion. Det er, rent ud sagt rystende, at "Ingeniøren" har bevæget sig ned på et så lavt niveau. En slags Se&Hør&Klima med lidt ingeniør-stof iblandet.

Mediet taget i betragtning, er det den pinligste leder jeg nogensinde har læst.... arhh, på niveau med nogle af "Ingeniøren's" klimaindlæg, må jeg vel tilstå!

/Tim


07. okt 2009 kl 09:38

Hans Henrik Hansen

Re: Prestigeovervejelser...


Mediet taget i betragtning, er det den pinligste leder jeg nogensinde har læst....

- javist, den placerer sig klart i førerfeltet blandt de mere surrealistiske af slagsen! Eller skal vi sige Urealistiske? :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.