Planteforsker til ing.dk-læsere: Angsten for GMO skyldes skræmmekampagner
Pernille Sølvhøj Søgaard, der er forsker fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, svarer på Ing.dk-læseres spørgsmål om genmodificerede planter.
Pernille Sølvhøj Søgaard arbejder bl.a. med kassava-planten. Foto: Christoffer Regild, Life, KU (Foto: Christoffer Regild)
Læs også
Læs mere om
De genmodificerede planter kan ikke løse alle verdens problemer med alt fra sult til klimaforandringer, men de er en del af løsningen, lød der fra eksperterne i Ingeniøren fredag.
Blandt andet kan genmodificering give os tørkeresistente majs, sojabønner med omega-3 og hvede, hvorfra dyrene kan optage fosforen, så den ikke ender i vandmiljøet.
De genmodificerede afgrøder er allerede almindelige på markerne i blandt andet USA, stort set alt det kød, vi spiser, er opfodret på genmodificerede planter, og danskerne kan se frem til at få den første genmodificerede afgrøde på de danske marker i 2012 - en majs, der er resistent over for roundup.
Men hvor langt kan man nå med genmodificeringen? Kan planterne sprede sig? Hvordan ændrer man egentlig på en plantes gener? Kunne man ikke opnå de samme effekter på andre måder? Det og meget andet kan Ing.dk’s læsere nu få svar på fra Pernille Sølvhøj Søgaard.
Hun er ph.d.-studerende ved Birger Lindberg Møller og Kirsten Jørgensen på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi ved Life på Københavns Universitet, hvor hun især undersøger forhold omkring den tropiske plante kassava.
Den er primær næringskilde for en stor del af befolkningen i U-landene og et langsigtet mål med forskningen er blandt andet at forbedre næringsværdien af kassava ved hjælp af bioteknologi.
Pernille Sølvhøj Søgaard har tidligere arbejdet med blandt andet medicinplanten Thapsia, hvorfra man kan udvinde prostatacancer medicin, produktion af prostatacancer medicin i mosplanter, og mulighederne for at erstatte forsøgsdyr med forsøgsplanter.
Hun har i forbindelse med alt dette haft fokus på GM-planter og brugen af disse – herunder også de etiske og politiske overvejelser, som knytter sig til brugen af GM-planter inden for hhv. fødevare- og medicinproduktion.
Den seneste tid har hun arbejdet i fødevareministeriets departement – blandt andet i forbindelse med lanceringen af regeringens vidensyntese om GMO.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Pernille Sølvhøj Søgaard
Jan Nyboe
Kan man anvende GMO forædlingen uden at skulle anvende pesticider? Jeg hentyder her til MONSANTO modellen med Round Up.
Min betænkelighed går ikke på gen teknologien, men i høj grad på anvendelsen af giftstoffer i forbindelse dermed. Det ser ud til at erfaringer fra Argentina viser en hel del problemer i netop den kombination.
Jan Nyboe
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Jan,
Tak for dit spørgsmål. Jeg er glad for at du bringer emnet på bane, da der ofte er en tendens til at sætte lighedstegn mellem multinationale firmaers salg af pesticider og genteknologi. Herbicidtolerance er den egenskab, som er mest udbredt blandt de GMO’er, som dyrkes i dag, men der findes mange eksempler på GM-planter, som ikke har noget med pesticider at gøre. Eksempelvis findes der den såkaldte gyldne ris, en rissort som er beriget med vitamin A. I Asien lider en stor del af den fattige befolkning af vitamin A mangel med mangelsygdomme og sågar blindhed til følge. Ris er i forvejen den største bestanddel af disse menneskers kost, og med en ekstra tilførsel af vitamin A her kan man hjælpe mange mennesker til et bedre liv. Et andet eksempel er en kartoffel, som har fået ændret forholdet mellem stivelseskomponenterne amylose og amylopektin, således at den er bedre egnet til papirproduktion.
Der er mange andre interessante GMO’er på vej, som forhåbentlig kan få flere mennesker til at se nytteværdien af GMO. Det er f.eks. afgrøder som er tilpasset til ugunstige dyrkningsbetingelser som tørketolerance, salttolerance og lav forsyning med fosfat og kvælstof, afgrøder med flere sunde indholdsstoffer som eksempelvis sunde olier, betacaroten og antioxidanter, og til sidst afgrøder med færre usunde indholdsstoffer som eksempelvis cyanogene glucosider.
Det er rigtigt, at der er observeret herbicidresistent ukrudt i forbindelse med dyrkning af RoundUp resistente afgrøder. Herbicidresistent ukrudt er ikke noget nyt fænomen, og især i Nord- og Sydamerika og Australien er der resistens mod mange forskellige herbicider i en række ukrudtsarter. Se http://www.weedscience.org.
Både når man dyrker GM-afgrøder og i konventionelt jordbrug, er det vigtigt at udøve godt landmandsskab. Det indebærer bl.a. at man har et ordentligt sædskifte på markerne, så man ikke dyrker den samme afgrøde og bruger de samme herbicider år efter år. Gør man det, vil man få ukrudt, som er resistent overfor det herbicid man bruger. Udbredt dyrkning af RoundUp tolerante afgrøder har medført en markant stigning i brugen af ukrudtsmidler med det aktive stof glyphosat, og dermed selekterer man for ukrudt med resistens.
Man skal huske på, at disse afgrøder tidligere blev sprøjtet med andre ukrudtsmidler, som ofte har betydeligt større miljøpåvirkning end glyphosat. For eksempel blev majs tidligere sprøjtet med atrazin, som majs er naturligt tolerant overfor. Atrazin er for længst blevet forbudt i Danmark, fordi det nedbrydes langsomt, og der er stor risiko for nedsivning til grundvandet. Det er rigtigt at det ikke er uproblematisk at bruge RoundUp, men man skal ikke glemme hvilke stoffer de erstatter.
Venlig hilsen Pernille
Daniel Nielsen
Hvorfor er folk bange for GMO? Er der reelt noget farligt ved dem (f.eks frygten for spredning af forbedrede planter)?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Daniel,
Det er et interessant spørgsmål du stiller. Som forsker kan det godt være svært at forstå den udbredte angst for GMO. Mange forbrugere har haft svært ved at se nytteværdien ved GMO’erne, og dermed en grund til at acceptere dem. Selvom GMO kan være en meget vigtig håndsrækning til både store og små landbrug i klimaforandringernes tidsalder, og selvom forskerne siger god for den pågældende afgrøde, fokuserer man på den minimale risiko der er for, at noget kan gå galt. De reelle forskelle på planter, som er forædlet ved hjælp af moderne forædlingsmetoder, og planter, som defineres som genetisk modificerede, er meget små. Desuden er de genetisk modificerede planter undersøgt meget grundigt, før man tillader kommerciel dyrkning.
Jeg tror at angsten for GMO skyldes skræmmekampagner, hvor mange forskellige problemstillinger rodes sammen i en uskøn blanding. Genetisk modifikation af planter bliver associeret med tidligere tiders ukritiske brug af meget giftige pesticider, store industrialiserede landbrug og multinationale koncerners dominans.
Virkeligheden er langt mere nuanceret end hvad nogle græsrodsorganisationer giver udtryk for. Eksempelvis er det meget problematiske herbicid Atrazin blevet erstattet med RoundUp, og med Bt-bomuld er forbruget af de giftigste insektmidler gået ned. Selvom der er rapporteret om vanskeligheder vedr. Bt-bomuld i Indien (primært svindel i salgsledet) er millioner af småbønder i Kina og Indien meget glade for at dyrke GM-afgrøder, fordi de ikke behøver at sprøjte så meget.
Desuden ser andre lande i mere trængte positioner end os i Danmark, store muligheder i bioteknologi. Eksempelvis i Kina investerer det offentlige massivt i bioteknologi.
Med venlig hilsen Pernille
Ole Olesen
Hvorfor er der så megen uenighed om, hvorvidt GMO fører til mere eller mindre biodiversitet?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Ole,
Om GMO’er fører til mere eller mindre biodiversitet er en interessant diskussion, som er meget afhængig af, hvilke briller man ser igennem.
Man må også definere, hvilken biodiversitet, man taler om. Er det biodiversitet indenfor den enkelte mark, eller er det biodiversitet indenfor en landsdel. Ser man på biodiversitet i det store perspektiv, har antallet af levende hegn og uopdyrkede arealer afgørende betydning. Med hensyn til GMO, afhænger effekten af hvilken GMO, der er tale om. Nogle argumenterer for at herbicidtolerante GMO kan føre til større biodiversitet, da jordbearbejdning kan reduceres i forhold til det konventionelle landbrug og fordi ukrudtsbekæmpelsen kan udsættes. Biodiversitet i landbruget er en del af en større diskussion, der ,som jeg ser det, handler om, hvorvidt vi skal have store landbrug med store marker eller små landbrug. Hvis du vil vide mere om bl.a. biodiversitet og GMO, har Fødevareministeriet lige lanceret en vidensyntese om GMO og fordele og ulemper ved brugen af GMO i Danmark. Den kan findes på
http://pdir.fvm.dk/Publikationer.aspx?ID=10672&Purge=True
Venlig hilsen Pernille
Arendse Nedergaard
Er det ikke den majs, der har givet signifikante nyreskader på forsøgsrotter, der nu testes til godkendelse?
Derudover er round-up resistensen jo kortvarig, da den hurtigt er muteret over på andre planter, der hvor den allerede bruges.
Så .. hvorfor skal vi have den? Kun for at store firmaer kan få copyright på basale fødevarer?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Arendse,
Tak for dit spørgsmål, som lander lige ned i en spændende debat. Det østrigske forsøg på mus, som du refererer til, drejer sig om majssorten NK603xMON810, og ikke sorten NK603 som der testes ved bl.a Tystofte. Resultaterne fra den østrigske undersøgelse er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, hvilket tyder på, at det ikke lever op til kvalitetskravene for at blive publiceret et sådant sted. Desuden er de konklusioner, som man læser i pressen, ikke de samme konklusioner som de forskere, der udførte forsøgene, selv drog. I den østrigske rapport står der nemlig, at der ikke kunne konstateres en forskel i overall fitness mellem de dyr, som var fodret med GM-majs kontra dyr som var fodret med konventionel majs. Ligeledes står der i rapporten, at der faktisk døde flere museunger i den gruppe som fik konventionelt majsfoder, end der døde i den gruppe som fik GM-foder.
For at undgå resistens mod et ukrudtsmiddel, er sædskifte vigtigt. Dette gælder for alle ukrudtsmidler, også RoundUp. I RoundUp er det aktive stof glyphosat, som planter generelt har meget svært ved at tilpasse sig.
En af grundene, for mig at se, til at det er godt at bruge RoundUp frem for andre sprøjtemidler, er at det alt andet lige er mindre giftigt end de sprøjtegifte som det erstatter.
Med venlig hilsen Pernille
Kim Holm Boesen
Kære Pernille,
Jf. nordamerikansk lovgivning, så patent på et gen nu gyldigt, og lige meget hvor genet forekommer i en ”højere livsform”, så ejer eller kontrollerer virksomheden hele denne livsform. Det vil sige, at ligegyldigt, hvordan en jordbrugers, en skovbrugers eller en gartners frø eller planter bliver kontamineret med GMO, hvad enten det er gennem krydsbestøvning, pollen der blæser i vinden, bier eller ad andre veje, så ejer avlerne ikke længere sine egne frø eller planter – ifølge patentloven er de så biotekvirksomhedens.
Hvordan stiller du dig til, at en biotekvirksomhed kan få patent på afgrøder, uden omkostninger og fordele for jordbrugeren?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Kim,
Tak for dit spørgsmål. Der er mange fordele og ulemper ved patentering, og i forhold til GM-planter er det en speget affære. I virkeligheden kan det sammenlignes med patentering i medicinalindustrien; hvis et firma har brugt mange år og millioner af kroner eller dollars på at udvikle et produkt, virker det meget rimeligt at de har mulighed for at hente denne indtjening hjem igen. Det kan de gøre ved at have eneret til produktet i en årrække. Vi hører ofte skræmmende historier om store firmaers retsforfølgelse af landmænd i USA. Men som på mange andre områder, kan der ikke ekstrapoleres direkte fra USA til Europa. I Europa har vi helt andre regler, blandt andet har en landmand krav på erstatning i Danmark hvis naboens GM-pollen kontaminerer hans mark.
Venlig hilsen Pernille
John Bjerregaard-michelsen
Hvordan ser det ud med regeneration. Bliver man ikke afhængig af levering af frø/korn.
Hvordan undgåes udbredelse i naturen af genmodifiserede afgrøder.
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære John,
Diskussionen minder om diskussionen af hybridsorter af majs i 1970’erne. Disse sorter giver et betydeligt højere udbytte end de gamle sorter, men man kan ikke bruge de høstede kerner som såsæd. Da en hybridsort er det heterozygotiske afkom af to forskellige homozygotiske forældrelinier, sker der udspaltning i næste generation, og man får ikke de fordele, som der er ved hybriden. Det har ikke noget at gøre med om sorten er genmodificeret eller ganske almindelig. Mange GM-sorter er også hybrider, så uanset om der er patent på det indsatte gen eller ej vil det være en dårlig ide at bruge egen såsæd.
Et andet aspekt af diskussionen om egen såsæd contra indkøb af nye frø hvert år er sygdomme. Ved at købe ny såsæd får man en garanti for at såsæden er af god kvalitet, dvs. frø, der er kontrollerede for sygdomme og med god spireevne. Den garanti har man ikke, hvis man bruger egen såsæd.
Med hensyn til afhængighed for fattige bønder, er der flere initiativer hvor såsæden stilles gratis til rådighed. Sådan er det f.eks. med gyldne ris som småbønder frit kan opformere såsæd fra.
Venlig hilsen Pernille
Henrik Konradsen
Hvordan kan man være sikker på at pollen ikke flyver over på naboens mark.
Hvad med vores honning. Bierne samler jo nektar og pollen. Hvad er konsekvensen hvis de samler på¨en GMO mark. kan det overføres til honningen,
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Henrik,
Tak for dit spørgsmål. Danmark har som det første europæiske land udarbejdet et sæt regler for sameksistens mellem konventionelle afgrøder, økologiske afgrøder og GM-afgrøder. I sameksistensloven tages hensyn til både planternes bestøvningsbiologi og landmændenes håndtering af afgrøden, og den danske lov har faktisk været forbillede for lovgivningen i resten af Europa. Sameksistensloven er bygget på en vurdering af risiko for spredning af de enkelte afgrøder. En afgrøde som er selvbestøvende, eksempelvis hvede, hvor bestøvningen sker inden blomsten lukker sig op, kræver mindre afstand til nabomarken end en plante som er fremmedbestøvende. Hos de fremmedbestøvede afgrøder som f.eks. raps spredes pollen med insekter, vind og dyr, hvilket nødvendiggør en større afstand til nabomarken. Jeg forestiller mig at danske landmænd vil være meget tilbageholdende med at dyrke netop GM-raps.
Med hensyn til honningen er det et fint spørgsmål. Bier er svære at styre, så man kan ikke befale dem kun at samle nektar på konventionelle eller økologiske marker. En bi kan flyve langt, men som regel holder bier sig dog inden for en ret lille radius.
For honning gælder der de samme regler som for andre fødevarer, nemlig at der ikke må findes over 0,9 % godkendt GMO i det færdige produkt. Det skal dog lige bemærkes, at honning hovedsagligt består af sukker, så der er næsten intet DNA i det.
Venlig hilsen Pernille
Finn Okkels
Danske firmaer har tidligere været internationalt førende indenfor den kommercielle bioteknologiske forskning indenfor planteområdet. F.eks. var Carlsberg først i verden med tomoflen, Danisco først med GM-sukkerroer, DLF-Trifolium først i verden med GM-græsser og GM-foderoer. Alt det er nu gået tabt i den ventetid, der har været pga. EU-politikernes manglende vilje til at tillade dyrkning af sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt godkendte (!) GM-afgrøder i EU.
Hvordan ser det i dag ud med hensyn til den kommercielle udvikling af GM-afgrøderne i danske firmaer og hvordan kan Danmark igen blive førende med hensyn til den kommercielle udvikling af GM-afgrøderne og den kommercielle udmøntning af den forskning der f.eks. foregår ved Københavns og Århus Universitet (som i flere sammenhænge er påvist at være i international særklasse)?
Hvordan sikrer vi, at vi også i Danmark får del i den værdiskabelse som tilfalder de biotek-firmaer der udvikler GM-afgrøderne/GM-teknologierne - og ikke kun må nøjes med at få del i den værdiskabelse der opnås ved at dyrke GM-afgrøderne?
Mvh
Finn Okkels
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Finn,
Tak for dit spørgsmål. Jeg har ikke været involveret i private virksomheders overvejelser vedr. investeringer i udvikling af GM-sorter, men set fra sidelinien ser det da sort ud.
En del af den GMO forskning, som foregår på danske universiteter, kunne give miljøfordele i dansk landbrug, og flere danske forædlingsvirksomheder har den ekspertise, som skal til for at udvikle GM-sorter, som egner sig til danske forhold. Jeg må desværre blive dig svar skyldig på hvad der foregår af kommerciel udvikling af GM-afgrøder i Danmark lige nu, men mit indtryk er at der sker meget lidt, når det gælder landbrugsafgrøder. Min fornemmelse er, at store omkostninger især i forbindelse med godkendelsesproceduren og usikkerhed om afsætningsmulighederne får de relativt små danske forædlingsvirksomheder til at overveje det en ekstra gang før de kaster sig ud i de store investeringer, der er forbundet med udvikling og markedsføring af en GM-sort.
Jeg synes det et er meget ærgerligt, at vi i Danmark ikke har formået at udnytte vores forskningsmæssige forspring bedre.
Venlig hilsen Pernille
Per A. Hansen
Arbejdet med at afgifte Cassavaplanten er spændende, men risikerer man ikke, at GMO-cassava vil trives dårligere?
Naturen har sikkert en grund til at gøre den giftig for mennesker o.a. dyr.
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Per,
Tak for dit spørgsmål. Om GM-kassava under markforhold vil trives dårligere end konventionel kassava kræver markforsøg, som endnu ikke er udført. Cyanogene glucosider, som er det der gør kassava giftig, tjener blandt andet som insektforsvar. Vi ved fra kløver, som også kan producere cyanogene glucosider, at der i naturen vokser cyanogene/ikke cyanogene kløver side om side.
Med venlig hilsen Pernille
Jakob Hansen
Jeg ved godt at det som økologireglerne er pt. ikke vil være muligt; men ser du en mulighed for at bruge GM-planter som en del af i økologisk driftssystem? Og hvordan vil man forklare forbrugerne at det er en god ide?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Jakob,
Mange tak for dit interessante spørgsmål. GMO opstilles ofte som modsætning til økologisk produktion. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er imod økologi, men jeg synes det er en meget aggressiv markedsføring som finder sted. Økologisk produktion opfattes umiddelbart som en meget miljøvenlig produktion med associationer til gode gamle dage, mens GMO opfattes som en fremmed, farlig og science fictionagtig produktionsform. Disse mavefornemmelser spilles der i høj grad på i markedsføring af økologiske produkter.
Hvis man ser bort fra det ideologisk betingede fravalg af den form for genteknologi, som defineres som genetisk modifikation, er der efter min mening ikke modsætninger mellem GM-afgrøder og økologisk produktion. Man kan selvfølgelig ikke bruge RoundUp resistente afgrøder til noget i en økologisk produktion, men jeg er ret sikker på, at mange af de økologiske kartoffelavlere, som hvert år har store tab pga. skimmel, ville være glade for sorter med resistens mod denne ødelæggende sygdom. Ligeledes ville det være ganske nyttigt med bedre resistens mod den rustsygdom, som har ødelagt store dele af de økologiske landmænds triticalemarker i 2009. Triticale er en kunstig artshybrid mellem hvede og rug, og når man har accepteret at dyrke en afgrøde, hvor tusindvis af gener er overført ad kunstig vej, gør det vel ikke den store forskel om man satte et par gener mere ind.
I øvrigt findes der en meget interessant bog, Tomorrows Table, som er skrevet af ægteparret Ronald og Adamchak. Kvinden er forsker indenfor GMO, mens manden er økologisk landmand, og det kommer der nogle interessante diskussioner ud af.
Med venlig hilsen Pernille
Helene
Hej!
Hvorledes går man frem for at forbedre næringsverdien af kassavaplanten vha biotek?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Helene,
Vi er i gang med at fremstille transgene kassavalinier uden cyanogene glucosider som samtidig har et større indehold af protein i rodknoldene. Det gør vi ved specifikt at udtrykke kartoflens lagerprotein patatin i kassavaknoldene. For at sikre at dette protein ikke tabes ved forarbejdning har vi i det udtrykte gen indført en ekstra sekvens, der koder for et stivelsesbindende domæne og en sekvens, der dirigerer patatinen ind i rodknoldenes amyloplaster, hvor det så bindes til stivelseskornene. Idéen med dette er, at patatin ikke tabes, selv hvis knoldene forarbejdes på traditionel vis for at nå frem til et ønsket produkt.
Du kan læse mere om kassava i Biozoom artiklen ”Fattigmandskost - forbedring af kassava's ernæringsmæssige værdi”. Du kan finde en pdf på Institut for Plantebiologi og Bioteknologis hjemmeside:
http://www.plbio.life.ku.dk/Formidling/~/media/Plbio/formidling/populaere_artikler_interviews/Fattigmandskost_Kassava_BioZoom_1_09.ashx
Venlig hilsen Pernille
Jacob Jensen
Hej Pernille
Jeg hørte PERCY SCHMEISER tale igår angående forholdene omkring GMO i Canada og specielt om Monsanto's rolle i GMO kommercialiseringen. Han fortalte flere ting som der er set i Canada men som virker lidt utrolig. Så jeg vil høre om du kan bekræfte eller afkræfte disse.
1. "Marker"-genet som er antibiotika resistent, er overført til mennesker gennem pollen fra raps planter så de nu ser en øget resistens for antibiotika i deres behanding af mennesker. Kan det passe.
2. "Terminator" genet som gør at afkom fra Roundup Ready rapsen er steril har medført at der ses sterilitet blandt mennesker og dyr og samtigt har terminator genet spredt sig til beslægtede plantearter og gjort dem sterile. Kan det passe?
3. Det indsatte gen i rapsen er et stort problem for deres bier hvor genet ophobes og ikke blot forsvinder gennem biens afføring. Kan det passe?
Jeg er selv uddannet fra KU-Life og syntes at et studie er lavet på LIFE viste, at indsatte gener ikke blev overført til organismer i jorden og omkring planten så hvordan kan alle de ovenfor nævnte påstande være sande!
Hvis du har muligheden så tag ind og hør ham den 13. Oktober kl. 19.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Altså i aften. Jeg spugte ham til tørke resistente GMO'er og jeres eksempel med casava men han mente at flere fattige bønder var stillet blå i øjnene angående GMO. Der var ingen positive sider omkring GMO i følge ham.
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Jacob,
Mine svar på dine spørgsmål skal ses som generelle, da jeg ikke selv har set eller hørt Percy Schmeiser foredrag endnu. Men kort og godt lyder det som noget værre sludder. Man optager jo heller ikke gener fra en tomat i sit eget DNA, fordi man spiser en tomat. Og antibiokaresistente bakterier findes allerede helt naturligt bl.a. i menneskets tarme. Resistensen er isoleret fra en naturligt forekommende bakterie.
Tak for dine spørgsmål, som viser hvilken enorm formidlingsopgave vi står overfor med GMO. Jeg har tilmeldt mig konferencen på Christiansborg i aften, og glæder mig til at høre Percy Schmeiser.
Venlig hilsen Pernille
Hans Find Andersen
Hvordan kan det overhovedet bevises og dokumenteres, at GMO ikke udgør en dybt alvorlig risiko for hele planetens økologiske balance?
Pernille Sølvhøj Søgaard
Kære Hans
Tak for dit spørgsmål. Jeg tror ikke man kan finde en forsker, som vil lægge hovedet på blokken og sige at der ingen risici er ved GMO - eller noget andet for den sags skyld. Det man kan sige om gensplejsede planter er , at de er virkelig grundigt undersøgt og testet, grundigere end alle andre afgrødeplanter, som jeg kan komme i tanke om.
Venlig hilsen Pernille
