Kattegat bro vil blive en katastrofe

Af Poul-Henning Kamp,  mandag 05. okt 2009 kl. 09:05

Nogen har lavet en undersøgelse af ideen med en Kattegatbro og er, blandt andet nået til følgende konklusion:

Citat:

at to tredjedele af Danmarks befolkning vil bo mindre end to timer fra København.
[...]at en fast forbindelse vil revolutionere det danske arbejdsmarked markant.

- Det skal forstås på den måde, at med en fast forbindelse over Kattegat, vil det være muligt at bo i Østjylland og arbejde i København eller omvendt.


Det giver flere pendlere og øget mobilitet.


Det sidste vi har brug for i Danmark er da at køre endnu flere personer ind og ud af hovedstaden hver dag, uanset hvad vi kører dem i.

Selv hvis broprojektet kun bygges til højhastigheds el-tog, skal alle dem der tager toget transporteres til og fra jernbanestationen i begge ender.

Jeg synes bestemt at en bro med et TGV tog ville være pragtfuld, men det må sikres at det ikke øger vores i forvejen helt tåbeligt store energiforbrug på at flytte medarbejdere from og tilbage til unødvendigt store domicil-palæ'er der af uforklarlige grunde altid skal ligge "mondænt" inde midt i landets største trafikprop.

Som et minimum må kørselsfradraget fjernes, således at virksomhederne anspores til at sprede virksomheden ud hvor arbejdskraften findes.

phk



05. okt 2009 kl 09:58

avatar

Troels Halken

Kbh?

En bro med et TGV tog og en tresporet motorvej ville bestemt være pragtfuld ;-)

Jeg vil mene at det er ok at fjerne kørselsfradraget for dem som arbejder i Kbh, fordi der ikke er nogen grund til at støtte den udvikling. Eller at indføre kørselsafgifter i Kbh.

For vi kan jo ikke bo og arbejde i Kbh alle sammen.

Men at du kan foreslå at fjerne det i hele landet fortæller mig bare at du lider af københavnersyndrom og ikke kan se herover på heden, hvor transport er nødvendig. Ellers ville hele vestjylland miste alle deres virksomheder.

Vh Troels


05. okt 2009 kl 10:13

Anthon Eliassen

Paris - Lyon

Da franskmændene etablerede TGV-strækning mellem Paris og Lyon havde man en forventning om, at Lyon i erhvervsmæssig henseende vil blive mere interessant og dermed tage noget af "trykket" af Paris. Det modsatte blev tilfældet. Virksomhederne rykkede mod Paris og Lyon blev et sted man pendlede fra.
Jeg har ikke andre kilder til ovenstående påstande end familie og bekendte i Frankrig (Paris)


05. okt 2009 kl 10:20

Boe Carslund-Sørensen

Re: Kbh?

Jeg vil mene at det er ok at fjerne kørselsfradraget for dem som arbejder i Kbh, fordi der ikke er nogen grund til at støtte den udvikling. Eller at indføre kørselsafgifter i Kbh.

Jeg mener ikke, at en fjernelse af kørselsfradraget flytter en dyt - virksomhederne bliver lagt hvor ekspertisen til at servicere maskinparken er.


05. okt 2009 kl 10:28

avatar

Troels Halken

Re: Re: Kbh?

Jeg mener ikke, at en fjernelse af kørselsfradraget flytter en dyt - virksomhederne bliver lagt hvor ekspertisen til at servicere maskinparken er.

Men der er jo mange virksomheder som klarer sig fint i det jyske: Danfoss, Siemens, Vestas, Lego for at nævne nogle stykker.

Men det er jo en hønen og ægget problematik.Kommer virksomhederne fordi deres arbejdskraft er der (eller pendler ind) eller flytter folk derover, fordi der er jobs?

Uanset hvad, så er der vel ingen grund til ligefrem at give statsstøtte til den udvikling, da det koster at presse så mange mennesker sammen et sted.

Vh Troels - som bor på heden fordi her er frisk luft og masser af plads.


05. okt 2009 kl 12:00

Tommy Schouw Rasmussen

Re: Kbh?

Men at du kan foreslå at fjerne det i hele landet fortæller mig bare at du lider af københavnersyndrom og ikke kan se herover på heden, hvor transport er nødvendig. Ellers ville hele vestjylland miste alle deres virksomheder.

Det ville give bedre mening at fjerne kørselsfradraget helt, så folk ville have en mere gennemsigtig tilgang til deres job og pendle-vaner. Over tid ville det ende i en 0-løsning for de fleste, fordi prisen for at bo i en afsides region ville falde tilsvarende. Men som med landbrugsjord, så er det en "katastrofe" at ændre omstændighederne, der ville få den til at falde i værdi.


05. okt 2009 kl 12:37

Poul Pedersen

Kørselsfradrag

Det er ikke kørselsfradragets skyld at folk bruger oceaner af tid i en lille økonomisk bil hver dag?

Det er da helt klart fordi det giver kassen at bo et "billigt" sted og så køre (her i Jylland er det østpå) for at arbejde til lønninger som er indrettet på dem som bor "dyrt".
Der er ingen som nyder at køre en time hver vej, men rigtigt mange gør det, og det er naturligvis kun fordi der er penge i det.


05. okt 2009 kl 12:44

Bjarke Mønnike

Eller omvendt

Hvis firmaer skulle betale deres medarbejdere for den distance og eller udgifter de havde, for at komme på arbejede, plus løn i transporttiden, plus at skulle betale det samme i ekstraskat, ville en del firmaer, være tvunget til at flytte til de områder, hvor de fleste af deres medarbejdere bor.

Told og Skat er jo begyndt på noget der ligner, ved at flytte til Ringkøbing.

@ Troels
PHK bor i Slagelse !


05. okt 2009 kl 12:51

Mads Bahrt

Alternativ: Højhastighed over Fyn

Jeg har læst en del artikler om fordelene ved en Kattegatbro, og jeg tror stadig ikke jeg har set nogle der som alternativt scenarie kigger på en nyanlagt højhastighed jernbanebane via Storebæltsbroen.
Jeg kunne forestille mig at dette kunne give en del af fordelene til en noget lavere pris. Derudover ville det have nogle andre fordele i form af at man kunne servicere Odense og Esbjerg bedre. Det ville selvfølgelig være på bekostning af en lidt længere transporttid fra Århus og Aalborg, men for dem burde der stadig være en væsentlig forbedring.
Er der nogen der ved om man kigger på dette alternativ?


05. okt 2009 kl 12:52

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Eller omvendt

PHK bor i Slagelse !

Og arbejder hjemme fra 4 dage om ugen (OK: seks dage, jeg er selvstændig) og bruger tog & busser til at komme til København en dag om ugen.

Er der mere I vil vide ?

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 13:00

Daniel Brøns

Re: Paris - Lyon

Det er en kendt sag, at bedre infrastruktur får folk til at bosætte sig det sted, hvor man troede at virksomhederne ville flytte til. Det er fx sket for enden af de jyske motorveje.
Hvis man vil overflødig transport til livs, burde man indføre arbejde-hjemme fradrag, som skal gives til arbejdsgivere, der lader deres ansatte blive hjemme fx 3 dage om ugen. Det ville give arbejdsgiverne mod på at finde instrumenter til at få kvalitet i arbejdet, selv om de ikke ser de ansatte hver dag.


05. okt 2009 kl 13:00

John Johansen

Re: Eller omvendt

bruger tog & busser til at komme til København en dag om ugen.

Er der mere I vil vide ?

Hvorfor tager du ikke cyklen?
;-)


05. okt 2009 kl 13:00

Jens Madsen

Mere rationel flydrift

Tages hensyn til materialer og energi for produktion af broen og banen, så bliver det langtfra en miljøvenlig rejse over broen. Omregnes dette, til forurening per kilometer, så vil fly sandsynligvis betale sig. Der kræves langtfra så mange materialer til et fly eller så meget energi til produktionen - og anvendes biobrændstof, kan fly også gøres CO2 neutrale. Den mængde land som opdyrkningen af biobrændstof tager, er måske under den der bruges til bro, incl. vejanlæg. Der forskes stadigt i mindre forbrugende fly, og inden en eventuel kattegat forbindelse vedtages, vil fly bruge 20% mindre brændstof end nu.

Problemet ved fly, er tiden der går med check-in i lufthavnen. Ved indlandsforbindelser, er ikke nødvendigt med samme sikkerhedstjek, og det er måske muligt at optimere så check-in tager 20-30 minutter hvis der medbringes kuffert der skal lastes, og ned til 5 minutter, hvis man kun har håndbagage - omtrent samme ventetid, som der er på tog, når man kommer i god tid.

Jeg tror, at vi i fremtiden skal satse mere på fly, ved transport over større afstande - og i stedet for at investere i infrastruktur til tog, så investere i større hastighed, til at få kufferter på fly. Der må kunne udvikles robotter, eller systemer til dette, der koster brøkdele af en kattegat forbindelse. Og så vil en sådan teknologi, måske endog give danmark indtægt.


05. okt 2009 kl 13:59

Jens Haugaard

Re: Eller omvendt

Hvis firmaer skulle betale deres medarbejdere for den distance og eller udgifter de havde, for at komme på arbejede, plus løn i transporttiden, plus at skulle betale det samme i ekstraskat, ville en del firmaer, være tvunget til at flytte til de områder, hvor de fleste af deres medarbejdere bor.

Told og Skat er jo begyndt på noget der ligner, ved at flytte til Ringkøbing.


Bjarke: Dét har jeg enddog MEGET svært ved at få øje på at Told og Skat har præsteret. Du kan jo starte med at spørge gruppen af tjenestemænd, som - for at bevare deres tjenestemandspension - har måtte tvangsflytte fra den ene ende af landet til den anden.

SÅ nu er jeg tæt på at kalde dig Bjar** igen ;-)


05. okt 2009 kl 14:03

Jens Haugaard

Re: Kørselsfradrag

Det er ikke kørselsfradragets skyld at folk bruger oceaner af tid i en lille økonomisk bil hver dag?

Det er da helt klart fordi det giver kassen at bo et "billigt" sted og så køre (her i Jylland er det østpå) for at arbejde til lønninger som er indrettet på dem som bor "dyrt".
Der er ingen som nyder at køre en time hver vej, men rigtigt mange gør det, og det er naturligvis kun fordi der er penge i det.

HVAD med at undersøge det lidt først?

Det nu (af den nuværende regering) nedlagte Transportrådet undersøgte i midten af 90'erne hvor transportfradraget endte. Frit fra hukommelsen var der en stor del, som gik til Nordsjællændere - og som også dermed tilfaldt pendlere i den pæne ende af socialinkomstgrupperne; dvs. for hvem kørselsfradraget IKKE var af afgørende betydning for bosætning og arbejdsliv.

Det burde allerede dengang ha været nok begrundelse til at fjerne det.


05. okt 2009 kl 14:18

Bjarke Mønnike

Re: Re: Kørselsfradrag

Fri os fra bysocialdemokratisk vane tænkning.

Fordi en del af velhavere bor i Nordsjælland er det ikke ensbetydende med at alle de, som fra Hundested må tage til København for at finde arbejde, er milliardærer.

De stakler må ovenikøbet finde sig i at køre 60 kilometer i skridtgang, fordi bysocialdemokraterne herunder Nick Hækkerup ikke kan finde ud af at få Hillerød motorvejen til at gå helt til Hillerød og videre til Frederiksværk netop på grund af dette socialdemokratiske beton argument.

FØJ!

Når det så er sagt , så ja, fjern kørselsfradraget og efterlønnen for akademikere og beskat arbejdsgiveren med en kilometerafgift for medarbejdernes vej til arbejde


05. okt 2009 kl 15:22

Michael Eriksen

Sænketunnel?

Hvis den Kattegatforbindelse skal laves, er en ren jernbaneforbindelse i en sænketunnel mon ikke den hurtigste og billigste løsning? Det forhindrer jo ingen i at transportere person- og lastbiler jvf. Kanaltunnelen.


05. okt 2009 kl 15:26

Michael Zetlitz

Re: Re: Kørselsfradrag

Det nu (af den nuværende regering) nedlagte Transportrådet undersøgte i midten af 90'erne hvor transportfradraget endte. Frit fra hukommelsen var der en stor del, som gik til Nordsjællændere - og som også dermed tilfaldt pendlere i den pæne ende af socialinkomstgrupperne; dvs. for hvem kørselsfradraget IKKE var af afgørende betydning for bosætning og arbejdsliv.

Det er vel også indlysende, da befolkningstætheden er højere i Nordsjælland end i Vestjylland.


05. okt 2009 kl 15:33

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Det nu (af den nuværende regering) nedlagte Transportrådet undersøgte i midten af 90'erne hvor transportfradraget endte. Frit fra hukommelsen var der en stor del, som gik til Nordsjællændere - og som også dermed tilfaldt pendlere i den pæne ende af socialinkomstgrupperne; dvs. for hvem kørselsfradraget IKKE var af afgørende betydning for bosætning og arbejdsliv.

Det er vel også indlysende, da befolkningstætheden er højere i Nordsjælland end i Vestjylland.

Men så er det vel også rimeligt at spørge hvorfor man skal bruge de fleste af pengene på Nordsjælland, når det problem man prøver at løse findes i Jylland?

Skrot transportfradraget, giv halvdelen i direkte udligning til jyske landkommuner (så de kan nedsætte skatten tilsvarende og stadig gøre det attraktivt at opret(te/holde) arbejdspladser også på landet, evt, som hjemmearbejdspladser eller arbejdsgiveruafhængige fællesarbejdspladser) og den anden halvdel i større jobfradrag.


05. okt 2009 kl 15:37

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Skrot transportfradraget, giv halvdelen i direkte udligning til jyske landkommuner (så de kan nedsætte skatten tilsvarende og stadig gøre det attraktivt at opret(te/holde) arbejdspladser også på landet, evt, som hjemmearbejdspladser eller arbejdsgiveruafhængige fællesarbejdspladser) og den anden halvdel i større jobfradrag.

Hvorfor skal folk partu bo der ude? Hvorfor må vi ikke affolke landområderne i Danmark?


05. okt 2009 kl 15:42

Jan Nyboe

Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Jeg forstår ikke det "øfferi" over kørselsfradraget.
Hvad er problemet med at tilskynde til mobil arbejdskraft?
Alternativet er at folk kan blive pressede til flytninger i forbindelse med jobskift de ikke selv er herrer over.
Sammenlignet med andre lande i Europa er vores pendling i småting at regne. Det er yderst begrænset hvad det flytter i klimadebatten. Uanset om bilkørsel er en stor bidragsyder så er det der diskuteres i DK smådryp i Atlanterhavet at regne.
Hvorfor ikke løfte blikket og satse i stor målestok i de lande og regioner hvor det batter noget? Det betyder jo ikke at vi sætter vores egen udvikling i DK i stå. Derimod får vi mulighederne for at ekspandere teknologisk på markeder hvor der kan tjenes penge nok i forhold til indsatsen.
Kendetegnet for diskussionen i DK er tilskud og afgifter for at få CO2 regnestykkerne til at hænge sammen.
Vi er da afgiftsplagede nok i forvejen
Jan


05. okt 2009 kl 15:44

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Jeg forstår ikke det "øfferi" over kørselsfradraget.
Hvad er problemet med at tilskynde til mobil arbejdskraft?

At vi bruger for meget energi, tid og motorvejsinvesteringer på at flytte folk frem og tilbage.

Det er fint nok med folk der har et stykke værktøj i hånden og skal ud og skrue på et eller andet.

Men gement kontorarbejde kan i stort set alle tilfælde foregå ligeså godt fra et decentralt placeret kontor, hvis ikke ligefrem hjemmefra.

Det er energipolitisk hul i hovedet at f.eks TDC kan spare penge på at slæbe alle deres kontormedarbejdere ind til en stor bygning i Kbh.

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 15:48

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Fri os fra bysocialdemokratisk vane tænkning.

Fordi en del af velhavere bor i Nordsjælland er det ikke ensbetydende med at alle de, som fra Hundested må tage til København for at finde arbejde, er milliardærer.

De stakler må ovenikøbet finde sig i at køre 60 kilometer i skridtgang, fordi bysocialdemokraterne herunder Nick Hækkerup ikke kan finde ud af at få Hillerød motorvejen til at gå helt til Hillerød og videre til Frederiksværk netop på grund af dette socialdemokratiske beton argument.

FØJ!

Når det så er sagt , så ja, fjern kørselsfradraget og efterlønnen for akademikere og beskat arbejdsgiveren med en kilometerafgift for medarbejdernes vej til arbejde

Ja, fri os endelig for al form for empirisk dokumentation - og lad som altid blafrende meninger bestemme udviklingen...

SÅ uanset farve: HVIS nu du ville ulejlige dig med at LÆSE, så er det (eller var i 90'erne) en STOR del af det SAMLEDE provenu fra transportfradraget, som tilfaldt de højere socialindkomster.

Skåret ud i pap: Da fradraget er fast (pr. km), bliver det marginalt, jo længere op i fødekæden, du kommer.

Ønsket om øget mobilitet alene kunne derfor ikke per se argumentere for transportfradraget. Dengang.

Nu er jeg tæt på: BjarN*!

PS! Så længe mangel på kapacitet er den eneste virkende regulering af transportsektoren, er det nok udemærket ikke at gøre alt for meget ved rute 16's forlængelse


05. okt 2009 kl 15:53

Jan Nyboe

Re: Re: Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Til PHK
Det løser man ikke via fradraget.
Der skal du påvirke chefniveauet i firmaerne.
Utroligt mange ledelser er stadigt præget af angst for at medarbejderne skal drive den af hvis de ikke kan holde øje med dem i hverdagen.
Der findes rigtigt mange konservativt drevne firmaer i DK der ikke TØR gennemføre disse løsninger.
Find på noget mere innovativt i diskussionen PHK.
Det er rent fluek******i det der foregår.
Jan


05. okt 2009 kl 16:03

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Til PHK
Det løser man ikke via fradraget.
Der skal du påvirke chefniveauet i firmaerne.

Hvis man ændrede loven om transportfradraget til at indeholde:

Hvis en virksomhed beskæftiger mere end 100 medarbejdere ved almindeligt kontorarbejde på samme addresse og udgør disse mere end 50% af alle medarbejdere på addressen, bortfalder transportfradraget og virksomheden skal godtgøre medarbejderne med samme beløb som transportfradraget ville have indbragt disse.

Så er jeg _helt_ sikker på at du får C-teamets opmærksomhed.

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 16:14

Jan Nyboe

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Til PHK
Måske, men jeg tvivler på det er realistiskt at gennemføre. Dermed er vi tilbage ved min pointe.
Lad os komme ud på de markeder, hvor vi kan tjene de penge der skal til, for at komme videre med den teknologiske udvikling vi vitterligt har behov for.
Den hjemlige andedams diskussion kommer aldrig ud over tilskud og afgifter og det er bare ikke godt nok.
Teknologien skal kunne konkurere på egne vilkår for at vinde indpas. Det kan ikke være rigtigt at indførelse af feks. el biler skal bero på offentlige tilskud. Kan det ikke bæres af forbrugernes frivillige accept er det formålsløst.
Jan


05. okt 2009 kl 16:28

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kørselsfradrag

Til PHK
Måske, men jeg tvivler på det er realistiskt at gennemføre.

Vi kan indføre det gradvist over ti år: 2011 er grænsen 1000, 2012 er grænsen 900 osv.

Det er rigeligt varsel til de omstillingsberedte og toptunede danske topledelser.

Poul-Henning


05. okt 2009 kl 16:45

avatar

Steffen Frøkjær

Århus - Kbh

En Jernbane forbindelse mellem Århus og Kbh vil jo også stoppe et eller to andre steder, disse vil nyd godt og af sådan en bro/bane.
Jeg kunne ens ser en fordel i at kunne komme hurtig til Kalundborg eller Roskilde.

--
Steffen


05. okt 2009 kl 16:53

avatar

Jon Bendtsen

Re: Århus - Kbh

En Jernbane forbindelse mellem Århus og Kbh vil jo også stoppe et eller to andre steder, disse vil nyd godt og af sådan en bro/bane.
Jeg kunne ens ser en fordel i at kunne komme hurtig til Kalundborg eller Roskilde.

Ja, men vi kan godt få en hurtigere bane imellem Kalundborg og Roskilde uden at vi behøver føre den hele vejen til Aarhus.


05. okt 2009 kl 19:27

Carsten Scherrebeck Møller

Byvækst

Byer vokser kun, hvis der er en gratis ressource. I sjældne tilfælde kan det være en opfindelse, fx LEGO. I andre tilfælde kan det være en ret til at forurene helt vildt alt for nær beboelser, fx i Fredericia i fortiden, fordi det giver en konkurrencefordel på kort sigt. Esbjerg voksede, fordi man tømte havet for fisk i nogle årtier og oven i hatten fik nogle olie-industrier, man skovlede ind og drak sig fra sans og samling og fik mange børn desuden. København voksede delvist på grund af sild, som fandtes i stimer så man kunne gå på havet, omtrent, og kongerne begyndte sidenhen at bygge voldsomt og ansætte mange embedsmænd. Pengene dertil, blev revet ud af hænderne på landsmænd eller andre lande.

Årsagen til at København stadig vokser, er at statsskat indkræves i hele landet og især afbrændes i København. Dette giver masser af ekstra højt lønnede jobs i København, og disse menneskers forbrug er den gratis ressource som smører alle andre aktiviteter, bittesmå plusmarginaler i alle kæder der handler med hinanden. Hvis vi fx flyttede statsministeriet og udenrigsministeret til Skjern eller Tarm i Vestjylland, ville man opleve en voldsomt vækst dér.

Og angående fx broer og motorveje: Disse tager livet af små byer. Før man bygger, påstår nogle mennesker altid, at man gør det for at støtte de små byer, lodrette løgne af mennesker der ønsker at tjene på at bygge, sagt for at fordreje den demokratiske proces med misinformation. Noget helt andet er, at det godt kan være en god ide, samlet set for et område, at bygge infrastruktur. Hvem der vinder og taber, afhænger af hvor man bor.

Hvis man ønsker at holde liv i mellemstore og små provinsbyer, det vil sige vil forhindre at de udvikler til at blive rene sovebyer uden liv eller butikker, behøver man at anbringe statsinstitutioner i byerne. Som man sagtens kan, fordi landets IT-infrastruktur gør det muligt for institutionerne at samarbejde tæt uanset. Dette bør provinsbyer altid huske på at forlange, før hver gang at de accepterer at skulle godkende hovedstadens ønsker til fremtidsbudgetter. »Udmærket, hvis vi til gengæld får Miljøstyrelsen her hos os ..!«


05. okt 2009 kl 22:17

Jens Haugaard

Re: Byvækst

Årsagen til at København stadig vokser, er at statsskat indkræves i hele landet og især afbrændes i København. Dette giver masser af ekstra højt lønnede jobs i København, og disse menneskers forbrug er den gratis ressource som smører alle andre aktiviteter, bittesmå plusmarginaler i alle kæder der handler med hinanden. Hvis vi fx flyttede statsministeriet og udenrigsministeret til Skjern eller Tarm i Vestjylland, ville man opleve en voldsomt vækst dér.

OG hvordan vil du så forklare, at der qua bloktilskud, DUT-midler, sundhedsskat etc sendes mellem 15 og 20 MIA. kr. fra Øst- til Vestdanmark?


05. okt 2009 kl 22:55

Per Hagemann

Re: Århus - Kbh

Ganske uanfægtet af økonomiske overvejelser kan alt foreslås. Erfaringerne fra Storebæltsbroen viser at en togforbindelse over Kattegat bliver økonomisk galimatias.

Der er et trafikalt behov for en fast forbindelse for biler fra Æbelø ved Bogense til Bjørnsknude ved Juelsminde. Finansieringen kan hurtigt skaffes til veje ved GPS-trængselsafgifter.

Ferietrafikken over Storebælt bliver aflastet af den kommende Fehmernsund-forbindelse, så der bliver ikke brug for en Kattegat-forbindelse foreløbig.


05. okt 2009 kl 23:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Byvækst


OG hvordan vil du så forklare, at der qua bloktilskud, DUT-midler, sundhedsskat etc sendes mellem 15 og 20 MIA. kr. fra Øst- til Vestdanmark?

Inden vi kan besvare det, skal vi jo afgøre om 15 og 20 mia er et stort tal, skal vi ikke ?

F.eks er driftsudgiften til Folketinget omkring 1 mia, der stort set ubeskåret går til erhvervsfremme i København.

Blot et uvæsentligt administrationskontor som videnskabsministeriets centralstyrelse brænder 380 mio af i finansloven for 2010 og det tal er 377 mio lavere fordi ejendomspriserne nu afspejler vægten af murststenene igen.

Jeg tror at hvis du går igennem finansministeriets budgetdatabase:

http://www.oes-cs.dk/olapdatab....cgi

og giver dig til at lægge prisen for centraladministrationen sammen, på tværs af ministerierne, så vil du hurtigt opdage at de 15 og 20 mia ikke er noget synderligt stort tal.

Poul-Henning


06. okt 2009 kl 01:28

Johan-Albert Boye

Kattegat-bro vil blive en katastrofe

- mener PHK.
Jens Kampmann mener g.d., at en Kattegat-bro vil blive et kæmpeplus for landet.

Hvordan skal vi forholde os til denne u-enighed?

Og så er spørgsmålet: Hvem har sat sig mest ind i "projektet" - uden private følelser?


06. okt 2009 kl 04:42

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Re: Byvækst

OG hvordan vil du så forklare, at der qua bloktilskud, DUT-midler, sundhedsskat etc sendes mellem 15 og 20 MIA. kr. fra Øst- til Vestdanmark?

(Se i øvrigt PHs svar)

Det er sandt, at der overføres penge til fattige kommuner i Danmark. Men: Sådanne penge forsvinder til forbrug hos netop fattige. Dette er ikke nær så værdifuldt som at have selve de gode jobs som er i ministerier og styrelser i København, fordi disse jobs indgår i en netværkseffekt med universiteter og forskning og kunst og kultur og alt sådant, som tilsammen er en magnet der tiltrækker og understøtter mange ekstra arbejdspladser af høj karat.

I det daglige, således, hvis man lever i København eller Hellerup eller Gentofte eller Hørsholm eller Vedbæk (blot eksempler), kan man narre sig selv til at indbilde sig selv, at mennesker er klogere og dygtigere og bedre i disse områder end i provinserne i Danmark. Som ganske vist er fuldstændig sandt, men det skyldes den vedvarende bunsenbrænder der hedder "skævfordelt anvendelse af statsskat".

I gamle dage var det nødvendigt at koncentrere alle ministerier og styrelser centralt, for at kunne lede dem, men dette er ikke nødvendigt længere, en ny situation, en mulighed for i fremtiden at udvikle alle fattige områder i Danmark, en proces der af naturlige grunde vil tage nogle generationer hvert sted. Ifølge mig vil det være klogt at gøre det, fordi vi således på sigt vil kunne undgå de mange og store blokoverførsler af velstand til fattige kommuner, penge som understøtter, ganske vist, men som ingen forøget fremtidig velstand skaber.


06. okt 2009 kl 07:43

Bjarke Mønnike

Det er utroligt Carsten!

At du ikke har bemærket at Told&Skat er flyttet til Ringkøbing. IT vil gøre dette til en problemløser for strukturelle problemer efter hånden som erfaringerne med T&S bliver evalueret.

Bemærk hvor let du og PHK klarer at skrive fra fjerne egne af landet hertil i et københavner baseret tidsskrift.


06. okt 2009 kl 10:11

avatar

Christian Munch-Petersen

Jernbanetunnel

Måske er en jernbanetunnel en god ting.

Se fx:

http://ing.dk/artikel/58989


06. okt 2009 kl 10:19

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Jernbanetunnel

Det var vist en forkert link.

Prøv denne i stedet:

http://ing.dk/artikel/80058


06. okt 2009 kl 10:40

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Jernbanetunnel

Det var vist en forkert link.

Prøv denne i stedet:

http://ing.dk/artikel/80058

Giv os et slag på tasken Christian:

Hvad vil en jernbane forbindelse fra Kalundborg til Århus koste ?

Poul-Henning


06. okt 2009 kl 13:23

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Byvækst


...
Blot et uvæsentligt administrationskontor som videnskabsministeriets centralstyrelse brænder 380 mio af i finansloven for 2010 og det tal er 377 mio lavere fordi ejendomspriserne nu afspejler vægten af murststenene igen.

Jeg tror at hvis du går igennem finansministeriets budgetdatabase:

http://www.oes-cs.dk/olapdatab....cgi

og giver dig til at lægge prisen for centraladministrationen sammen, på tværs af ministerierne, så vil du hurtigt opdage at de 15 og 20 mia ikke er noget synderligt stort tal.

Poul-Henning

Som jeg desværre er alt for godt bekendt med. Men de tider, hvor du med god tilnærmelse kunne placere i det mindste departementet på eller i nærheden af Slotsholmen som adresse, er for længst forbi.

Du kan jo starte med en af de svære - forsvar. For nemheds skyld kan du gå i krig med konto 12.1 ;-)

Skulle man så kunne antage, at 15-20 mia statsopkrævede skattekroner lønner Sjællændere i og omkring hovedstadsområdet, er det stadigvæk Carstens brug af ordet "især" jeg gør anke over.

Men ok - hans pointe retter sig mod byvækst per se - og der har han indrømmet muligvis fat i den lange ende.

Endelig kan det jo bredes ud til spørgsmålet om hvem der får nytte af hvad. De ofte historisk baserede bloktilskudsberegninger går ikke nødvendigvis til goder, jeg nyder godt af (bor i en kommune, som er ved at afskaffe al biblioteksvæsen) - det skulle alle derimod - sådan af princip - gerne gøre af centraladministrationen.


06. okt 2009 kl 15:41

Kim Michelsen

Ønsker vi at Århus bliver en forstad til København?

Hvis den forbindelse bliver til noget så bliver Århus til en forstad til København og jeg tror ikke det vil være sundt for landet, rent dynamisk er det en fordel der er en 'provinshovedstad' så al tænkning ikke er hovedstadsfikseret.


06. okt 2009 kl 16:51

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Det er utroligt Carsten!

At du ikke har bemærket at Told&Skat er flyttet til Ringkøbing.

Bjarke: Dette eksempel havde jeg helt fremme i min hukommelse. Også udflytninger af forsvarsenheder, den slags. Og disse eksempler er bedre end intet, men, de er af operativ art, med samtlige egentlige ledelsesbeslutninger fortsat anbragt i København, altså "pseudo" i knowhow mæssig forstand.

Hvis man ønsker udvikling i svage provinser, da behøver man at tilføre ægte øvre kompentencer til disse, fordi det er knowhow i forening med tilførte penge til lønninger, der driver vækst, breder sig som ringe i vandet. Problemet er bare, politisk, desværre, at en sådan decentral vækst vil tage måske fem eller seks generationer hvert sted før det virkelig virker, altså måske 150 år, og en sådan tålmodighed har politikere ikke gerne. Alligevel bør vi skubbe os i en sådan retning.

Virkeligt forfærdelige eksempler finder man overalt i USA, hvor langt de fleste små provinsbyer kun har lavtlønsjobs i filialer, disse markedsført af skilteskove af neon med logoer og med tv-reklamer med mere, og med kompentencer i disse byer der kun er at sidde bag et kasseapparat i et supermarked, eller være filialleder af et supermarked, eller være lastbilchauffør, samt måske udplyndring af lokale råstoffer, mens selve selskaberne med alle deres specialafdelinger og ledere og eksperter og ekspertleverandører kun befinder sig i fx New York City.

Ikke så sært, at senatorer i USA skriger om at få bidder af fx NASA-kontrakter og militære kontrakter tilført til deres politiske lokalområder, omtrent de eneste arter der bliver kastet i grams i USA, og som er narresutter, fordi det kun er kopi-fabrikker der bliver bygget, og kopi-militære baser, med al egentlig knowhow anbragt andre steder. I Danmark er det magen til i det små, bygningen af overflødige motorveje visse steder, og udflytning af visse operative enheder. Hvad vi behøver at gøre, er at udflytte alle statsstyrelser, ægte, og udspredt i landet, herunder en ægte styrelse også til Færøerne og til Grønland og til Bornholm, for at drive en soberhed i lokalbefolkninger, at de vil vide at det kan betale sig at uddanne sig, fordi dette rent faktisk vil kunne føre til gode jobs og en samtidig tryg nærhed til familier i lokalområdet.

Ministerier, derimod, bør forblive tæt omkring Folketinget, for at sikre en ægte demokratisk meningsudveksling imellem vælgeres repræsentanter og de regeringsudpegede driftsledere. En fysisk afstand imellem ministerier og styrelser er i øvrigt tiltrængt, så embedsmandsfunktioner kan få arbejdsfred til at gøre lange seje træk uden at blive forstyrret om petitesser uafbrudt af ministres behov for at blive set i medier.


06. okt 2009 kl 19:33

avatar

Peter Kamp Nielsen

Re: Re: Re: Jernbanetunnel



Giv os et slag på tasken Christian:

Hvad vil en jernbane forbindelse fra Kalundborg til Århus koste ?

Poul-Henning

Nu hedder jeg ikke Christian, men lad mig prøve:

8 km tunnel - udbudspris 3, 5 mia - med lidt prisstigning og lidt større afstand mellem tværtunnelerne - lad os sige 500 millioner kr per km.

Vestbro 4 mia for jernbane plus motorvej - ca det halve for jernbanen ; også 8 km 250 mio kr per km

måske 100 km tunnel plus lidt dæmning eller bro minus effektivisering: Samlet 50 mia + NB plus spor og signal anlæg.

De bedste hilsner
Peter Kamp


06. okt 2009 kl 19:54

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Jernbanetunnel



Giv os et slag på tasken Christian:

Hvad vil en jernbane forbindelse fra Kalundborg til Århus koste ?

Poul-Henning

Nu hedder jeg ikke Christian, men lad mig prøve:

8 km tunnel - udbudspris 3, 5 mia - med lidt prisstigning og lidt større afstand mellem tværtunnelerne - lad os sige 500 millioner kr per km.

Vestbro 4 mia for jernbane plus motorvej - ca det halve for jernbanen ; også 8 km 250 mio kr per km

måske 100 km tunnel plus lidt dæmning eller bro minus effektivisering: Samlet 50 mia + NB plus spor og signal anlæg.

De bedste hilsner
Peter Kamp

Jeg har lidt svært ved at gennemskue den udregning. Hvad er kilometer og hvad er pris?


06. okt 2009 kl 20:05

avatar

Peter Kamp Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Jernbanetunnel


Nu hedder jeg ikke Christian, men lad mig prøve:

8 km tunnel - udbudspris 3, 5 mia - med lidt prisstigning og lidt større afstand mellem tværtunnelerne - lad os sige 500 millioner kr per km.

Vestbro 4 mia for jernbane plus motorvej - ca det halve for jernbanen ; også 8 km 250 mio kr per km

måske 100 km tunnel plus lidt dæmning eller bro minus effektivisering: Samlet 50 mia + NB plus spor og signal anlæg.

De bedste hilsner
Peter Kamp

Jeg har lidt svært ved at gennemskue den udregning. Hvad er kilometer og hvad er pris?
længde på boret jernbanetunnel og lavbro; begge 8 km
Samlet afstand Kalundborg -Århus lidt over 100 km, også længde

Kontraktpriser på boret jernbanetunnel og lavbro, ca 4 mia kr hver og vurderet 50 mia kr for fast forbindelse mellem Kalundborg -Århus- priser

de bedste hilsner
Peter Kamp


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.