Skimmelsvamp invaderer bevaringsværdige bygninger
Omfanget af skimmelsvamp i boligbebyggelser er det rene vand i forhold til skimmel i middelalderkirker og andre bevaringsværdige bygninger.
Læs også
-
Skriv til os: Er rådgivernes vurdering ikke til at stole på?
-
Forsikringsselskaber: Fugt-grænser skal fjerne skimmel-strid
-
Rådgivere ignorerer skimmelsvamp for at please forsikringsselskaber
-
Skimmelsvamp skaber panik i Forsvaret: 250 medarbejdere evakueres
Læs mere om
Skimmel og andre mikrober invaderer middelalderkirker, ubeboede slotte og gamle herregårde over hele landet.
Der rykker skimmelsvampen ind og lægger sig som et gråligt lag på orgler og kostbare tapeter, mens mikrobernes omsætning danner kemiske stoffer, som nedbryder uerstattelige kalkmalerier.
Ifølge Nationalmuseet angriber skimmel overalt, hvor de klimatiske forudsætninger er til stede, og hvor der er noget, som mikroorganismerne kan leve af.
»Det var og er stadig et meget stort problem, at uopvarmede bygninger, især om sommeren, bliver meget fugtige. Den relative luftfugtighed ligger tit over 70-80 procent. Det går hårdt ud over originalt inventar, dekorationer, tekstiler, vægmalerier osv.,« siger fugtekspert, ingeniør Poul Klenz Larsen fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling.
»De allerfleste af vores 2.354 kirker, hvoraf 2.000 er middelalderkirker med tykke mure og et lille vinduesareal, bliver brugt højst en gang ugentligt. På museet har vi også en del bygninger, som vi tager vare på, f.eks. Liselund Slot på Møn og kommandørgården på Rømø, som ikke bliver brugt, men som er fuldt møbleret og har fine bemalede paneler fra 1700-tallet. Men med det fokus, der er på energiforbrug, kan man ikke opvarme bygningerne mere, end man allerede gør,« forklarer Poul Klenz Larsen.
»Vi har lige haft en meget lun og meget fugtig september, der giver en høj luftfugtighed. Der kan man ikke bekæmpe sig ud af skimmelrisikoen ved at holde luftfugtigheden nede, for den er naturligt høj,« siger Klenz Larsen.
Voks og olie er madpakker for mikrober
Under de forhold slår mikroberne sig ned alle de steder, hvor de har adgang til føde. Så alt fra maling og det olie og voks, man behandler træoverflader med, til skidt og støv, man ikke får fjernet, er små madpakker for skimmel.
»En anden overfladebehandling kan ofte ikke klare det. Silketapeter er følsomme genstande med iboende nedbrydningsproblematik. Problemet er, at man ikke bare på en middelalderlig altertavle kan bruge et hvilket som helst rengøringsmiddel, Og i stedet for at bekæmpe sig ud af det, må nøjes med en almindelig afvaskning,« forklarer Poul Klenz Larsen.
Giften er væk
»Der er jo sket det i nyere tid, at man har taget de sundhedsfarlige fungicider ud af overfladebehandlingen og erstattet dem med noget, der er knapt så effektivt. Hvis det bliver brugt i et fugtigt rum, kommer der altså skimmel,« siger Poul Klenz Larsen.
Han understreger, at han ikke vil tilbage til giften, men blot opfordre til at overfladebehandle med omhu.
»Man kan ikke sige, at det er umuligt at undgå, men man skal være meget varsom med, hvad man smører på sine overflader – og omhyggelig med at gøre rent. Det er det bedste råd, vi kan give,« fastslår Poul Klenz Larsen.






