Ugens ekspertspørgsmål: Virker poser med vand mod fluer?
Timo Ditlev spørger til et gammelt husråd mod fluer:
Vi sad på en terrasse langt ude på landet. Der var masser af myg og fluer der kom fra en nærtliggende svinefabrik. Det var meget ubehageligt med de stikkende og summende insekter.
Så kom nogle i tanke om et trick, de havde lært af nogle Thailands-rejsende. Nemlig at hænge klare plasticposer fyldt med vand (ca. 1-2 liter) op under loftet på terrassen, sådan ca. fem-seks stk.
Det prøvede vi, og ca. fem minutter efter var angrebene af stikkende og summende uhyrer reduceret til nærmest nul.
Hvad er der ved klare vandfyldte plasticposer, der skræmmer de flyvende uhyrer væk? Selv synes jeg at det lyder som det rene vrøvl. Men jeg oplevede selv effekten.
Thomas Pape, lektor og leder af den entomologiske forskergruppe på Statens Naturhistoriske Museum, svarer:
Myg og fluer er kendt af mange som besværlige "plageånder", og enkelte arter kan ganske rigtigt optræde i sådanne mængder både ude og inde, at bekæmpelse er berettiget. Et skræmmemiddel, som kan ses anvendt mange steder i verden, er klare, vandfyldte plastposer hængende fra loftet. Ofte placeres en blank mønt eller et stykke aluminiumsfolie i posen.
Der er mange udsagn om disse plastposers virkning, og de spænder over hele spektret fra "forbløffende effektive" til "fuldstændig værdiløse".
Desværre er der mangel på undersøgelser, der har benyttet sig af en egentlig empirisk tilgang, så effekten kunne testes statistisk. Den eneste undersøgelse, jeg har kendskab til, blev udført i 2007 af en veterinær, Mike Stringham, ved et universitet i North Carolina, USA.
Stringham testede effekten af vandposerne i et æggepakkeri, hvor et antal vandposer blev ophængt under loftet i ét pakkerum, mens et andet rum uden vandposer fungerede som kontrol. Hvide stykker karton af samme form og størrelse og opsat på samme måde i begge rum målte "flueplagen" gennem det antal fluepletter, der blev afsat. (Fluepletter er både spyt/gylp og ekskrementer, som mange fluer afsætter.)
Efter at have kørt forsøget i 13 uger blev alle kartonstykkerne indsamlet, fluepletterne blev optalt, og konklusionen blev, at rummet med vandposerne havde haft større flueaktivitet end kontrolrummet uden vandposer. Bestemt ikke en støtte for vandposernes effekt som "flueforskrækkere".
Stringhams forsøg foregik indendørs, med belysning fra dels lysstofrør dels glødepærer og på et æggepakkeri, hvor de hyppigste fluer vil være den almindelige stueflue, Musca domestica, og den lille stueflue, Fannia canicularis, som begge er gode til at yngle i hønsegødning.
Det kan ikke udelukkes, at forholdene udendørs er anderledes. Det er for eksempel blevet fremført, at sollysets reflektion fra (og diffraktion gennem) vandposerne skræmmer fluerne, og at både vandposernes drejen for vinden og ekstra reflektion fra mønten (eller aluminiumsfoliestykket) i vandet øger denne effekt.
Fluerne har – som alle insekter – såkaldte facetøjne, som er sammensat af mange hundrede enkelt-øjne eller ommatidier. Sammenlignet med vore egne øjne, hvor nethinden består af millioner af lysfølsomme celler, har flue-øjne ikke en god billeddannelse, men de er vældig gode til at registrere bevægelser og ændringer i lysintensitet.
Lysets spillen i vandposerne skulle derfor illudere bevægelsen fra et stort dyr og skræmme fluerne væk. Dette er dog meget hypotetisk og lyder umiddelbart ikke som en sandsynlig forklaring.
At vandposerne skulle have en effekt på både fluer og myg, vil også være svær at forklare. Myg forlader sig meget mindre på synet end fluer gør, og de reagerer derfor generelt i langt mindre grad på synsindtryk fra omgivelserne. De kan imidlertid være meget følsomme for luftbevægelser, som også kan være en indikation på bevægelser i nærområdet.
Det kan ikke udelukkes, at mange tilsyneladende gode erfaringer med ophængning af vandposer skyldes, at poserne først hænges op, når flueproblemet har stået på et stykke tid, og at faldet i flueaktivitet derfor snarere skyldes, at det er blevet så sent på dagen (eller på sæsonen), at flueplagen aftager af helt andre omstændigheder. Men egentlige data findes desværre ikke, så lad mig afslutningsvis opfordre til en god portion skepsis og ikke mindst solide, empiriske undersøgelser, som udmærket kan finde sted hjemme i haven.
Timo Ditlev vinder to billetter til Danfoss Universe for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov
Funktionelle polymerer vil ændre medicin og industri
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
