Steffen Gøth (tv.) er civilingeniør, ph.d. og direktør COWI Byggeri og Drift. Niels Varming er civilingeniør, LEED cert. i samme firma.
Vi mærker tydeligt den store efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri for øjeblikket i Cowi. Rigtig mange kommuner og andre bygherrer har meldt ud at de ikke bare vil leve op til de gældende regler, men vil være med til at presse udviklingen og gå forrest.
Men hvad er bæredygtigt byggeri er og hvor meget skal der til før vi kan tillade os at kalde en bygning for bæredygtig?
Desværre er der jo netop ikke en definition af begrebet i Danmark, og derfor har vi set os nødsaget til at søge efter andre løsninger. I mangel af bedre alternativer har COWI kastet sig over den amerikanske certificeringsordning LEED og den engelske ordning BREEAM.
Fordelen ved disse certificeringsmodeller er, at de tager højde for et bredt spektrum af faktorer. Udover energiforbrug kræves der dokumentation for vandforbrug, indeklima, materialevalg og meget andet.
Disse ordninger er dog ikke tilpasset det danske byggeri og danske forhold, hvorfor nogle elementer er svære at håndtere efter danske forhold og andre elementer er lovkrav i Danmark. Men det har været det bedste bud for os, da vi er væsentligt bagud i Danmark på dette område, og vi har ikke kunnet vente på en dansk ordning der måske, måske ikke, er på vej. Der er formentlig lang vej til en fælles EU ordning.
En hensigtsmæssig certificeringsordning vil ikke blot kunne differentiere mellem mere og mindre bæredygtige bygninger. En god ordning vil også være retningsviser for hvilken vej, det bæredygtige byggeri skal udvikle sig og derudover være en katalysator for mere - ægte - bæredygtigt byggeri.
Når Danmark er sakket bagud på certificeringsområdet hænger det måske sammen med vores uvilje mod at koge alting ned til en enkelt karakter (jf. Pisa-undersøgelser mm.) Men ejendomsejere har brug for et hurtigt overblik over deres eksisterende ejendomme såvel som mulige opkøbsemner. Internationale koncerner har brug for en let måde at sammenligne og kommunikere bæredygtigheden af deres ejendomme.
Dansk byggeri har en lang, god tradition for at være dygtige til innovative løsninger og vi har også nogle af verdens strammeste energikrav. Derfor bør der hurtigst muligt udarbejdes en dansk ordning - evt. koordineret med ordninger, der er på vej i Norge og Sverige - så vi kan holde den flotte kadence i bæredygtigt byggeri i Danmark. Andet ville simpelthen være en falliterklæring!
02. okt 2009 kl 22:23
Klimatilpassede cykelveje som en standard indtænkt tilfjelse til nybyggeri der naturligt indgår i den overordnede cykeltrafikstruktur.
Vi bor i et tempereret område, derfor var Vi tidligt igang med at udvikle klimatilpasning, men det er endnu ikke nået ind på cykeltrafikområdet, og 'Vi' har jo også kun cyklet i mere 100 år, i regn og slud.
Klimatilpasset cykeltrafik, er vejen frem.
Med venlig hilsen
Holger
03. okt 2009 kl 01:01
Men hvad er bæredygtigt byggeri er og hvor meget skal der til før vi kan tillade os at kalde en bygning for bæredygtig?
03. okt 2009 kl 19:41
Måske de skulle starte med at definere hvordan man laver huse, der kan tåle at stå udendørs.
Bæredygtigt er vel også, at huset holder uden ekstraordinære reparationer og ændringer. Jævnfør de flade tage og diverse byggerier med skimmelproblemer.
Det virker ikke særlig bæredygtigt at skulle rive hele huset ned efter 10 år.
03. okt 2009 kl 20:56
Bæredygtigt er vel også, at huset holder uden ekstraordinære reparationer og ændringer.
Tak for de interessante tanker!
Det er meget svært at lave en reel beregning af bæredygtige tiltags økonomi, bade fordi vi nødvendigvis må prøve at spå om fremtiden, men også fordi en række bæredygtige tiltag ikke nødvendigvis giver en lavere driftøkonomi. Jeg tænker for eksempel på at vælge en placering tæt på offentlig transport, hvilket er meget bæredygtigt, men ikke betyder noget for driftsøkonomien, eller at lave grønne tage, der begrænser og forsinker afstrømningen af regnvand til kloakkerne.
Fokus på enkelttiltag vil også betyde en for ensidig fokusering, der ikke nødvendigvis er holistisk bæredygtig. Det er vigtigt at bygningen er bæredygtig på alle områder, ellers er den jo nærmere et lavenergihus, et hus med meget lavt vandforbrug eller et dagslysoptimeret byggeri, eller hvad man nu ellers fokuserer på.
LEED og BREEAM hjælper os til at få gjort bæredygtighed mere håndgribeligt og målbart, men også til at komme godt omkring i bæredygtighedsbegrebet og få udforsket de forskellige elementer af bæredygtighed.
Det er klart at vi skal bygge huse der kan holde til at stå udenfor og ikke skal rives ned efter 10 år. Vi har meget stor fokus på at bygge noget, der er god kvalitet og kan holde til det det skal kunne. Bl.a. har vi faktisk meget fokus på de fremtidige klimaændringer og hvad det betyder for byggeriet at der bliver varmere, mere blæsende og vådere om vinteren.
Byggebranchen har faktisk en meget stor grad af standardisering, i hvert fald i detaljeløsninger osv. Der er dog ikke mange bygherre, der er villig til at købe et hus, der er en fuldstændig kopi af en tilsvarende bygning og det er også vigtigt at tilpasse bygningen til den kontekst som bygningen ligger i. For bæredygtige bygninger er dette dog sværere, da vi på mange måder bliver nødt til at gå forrest med udviklingen og der bliver nødt til at blive taget nogle innovative løsninger, som typisk ikke har et kæmpe bagkatalog af efterprøvede referencer.
06. okt 2009 kl 20:04
Omvendt savner vi vel en klar definition på de fleste forhold her i livet. Hvad er god arkitektur, musik, billedkunst? Den bedste pendlerbil eller kone?
Det skal jo ikke afholde os hver især fra at have en mening -og give et SERIØST bud. Hvornår projekterer COWI mon sit første bæredygtige byggeri? Og nej Green Lighthouse duer ikke, det er jo ligesom bare et udstillingsvindue for nogle sponsorerer……
Vi har gang i mange bæredygtige projekter, hvoriblandt Green Lighthouse er et af dem. Man kan også argumentere for at det bliver Danmarks første bæredygtige bygning, da det bliver det første med en certificering der fortæller at bygningen er bæredygtig. Desuden er den jo CO2-neutral i bygningsdriften, så den er på mange måder et foregangsprojekt på bæredygtighed.
07. okt 2009 kl 16:12
For mig skal overlæggeren højere op. Energiforbruget til bygningsdrift er beregnet -hvad bliver det målte ? (for DR`s byggeri i Ørestaden blev energiforbrug + 74% og El + 300% som jeg er orienteret)
Hvad er CO2 udledningen i forbindelse med opførelsen?
Har i husket at anvende blyfri vandhaner og undgået PVC? Det virker uheldigt at i har være låst til bestemte leverandører som her f.eks. Rockwool og Velfac i forbindelse med udvikling af et bæredygtigt byggeri til et universitet. Såfremt offentligheden får et detaljeret kendskab til byggeriet bliver det naturligvis muligt med en mere faglig og saglig dialog.
16. jan 2010 kl 22:53
Ved Vejle er der en by ved navn Skibet, her er der 10 stk. Komfort huse. De her 10 huse viser visuelt problemet som COWI omtale.
I henhold til BR08 kap. 2.2 stk.1 og til BR08 kap.2.7.1 er der noget er der hedde bebyggelsesprocent, det er med ydermuren. Og BBR er for det hele med alle murene inden i huset.
Det som vi skal ha fundet en løsning på, er huse af 1998 har en husmur tykkelse 308mm og efter BR08 det er min. 408mm pga. u-værdi og en række andre faktora. De lavenergihuse som Komforthuse har en min. husmur tykkelse på 548mm = et minus pr. løbende husmur meter til beboelse, da der ingen læmpelse er på BR08 kap.2.7.1 er lavet.
89
