Ved blot at gennemskylle affaldet hævder det danske affaldsselskab Solum Gruppen, at det kan producere biogas uden besværet med sortering og forbehandling af husholdningsaffaldet. Sorteringen er afgørende for andre biogas, der er afhængige af rent affald, der kvases til en flydende masse, da det skal kunne pumpes rundt.

»Det er en meget stor fordel, at vores proces er mere robust end andres. Vi kan håndtere alt affald, selv om det ikke er helt rent, uden at pumper går i stå pga. en kapsel. Den faste del og væsken bliver adskilt hos os,« siger teknologichef Morten Brøgger Kristensen, Solum.

Når Solum får husholdningsaffald ind, sorteres det en smule. Plastposer åbnes, affaldet sigtes og en magnet fjerner metal. Herefter blandes resten med træflis eller haveaffald og lægges ind i en boks, hvor der skyller væske igennem.

Væsken trækker de organiske syrer, der dannes i affaldet, med ud og over i biogasprocessen, hvor det er føde for de methandannende bakterier.

Efter 2-3 uger kommer der ikke mere syre ud af affaldet, og udvaskningen slutter. I stedet suges der luft gennem affaldet, så det komposterer. Det når undervejs op på 70 grader, så bakterier og lignende slås ihjel.

Herefter fjernes det fra boksen og sigtes og er så klar til at blive kørt ud på landbrugsjord som gødning.

Et ton normal affald giver på denne måde ca. 120 m3 biogas, der kan bruges til el, varme og gasbiler, samt 300-400 kg kompost, der kan spredes ud som gødning på marker. Det affald, der er sorteret fra, kan forbrændes.

Udover robustheden har anlægget den bonus, at der kan bygges til.

»Man kan bygge nogle mindre anlæg med biogas, og med vores proces behøver man end ikke dimensionere endeligt fra starten. Anlægget kan løbende tilpasses mængden af affald ved at bygge flere kompostbokse. Det gør det nemmere at få økonomi i anlægget,« siger Morten Brøgger Kristensen.

Projekter i Thailand og New York
Processen har kører i to fuldskalaanlæg. Et på Sjælland fra 2003 og et i Norge fra 2005. Her er siden 2003 behandlet 150.000 ton affald. Flere anlæg er endnu ikke realiseret, men Solum, der havde en omsætning på 66 mio. kr. i 2008, tror på vækst.

»Vi kan tydeligt mærke en stor interesse fra udlandet. Vi får mange henvendelser og viser rundt på vores anlæg i hvert fald to gange om måneden,« siger Morten Brøgger Kristensen.

Faktisk får den lille virksomhed med 35 ansatte så mange henvendelser fra hele verden, at det er svært at fælge op på dem alle sammen.

Solum har dog gang i et projekt i Thailand, der har valgt at satse på danskerne efter at have undersøgt markedet. Her udnyttes biogassen i biler. Et andet projekt er JFK-lufthavnen ved New York, der vil have sit affald i et biogasanlæg.

»De projekter tror vi rimelig meget på vil blive til noget, for vi har nogle partnere der, som vi stoler på, og som kan rykke,« siger teknologichefen.

Lossepladsstop giver kunder
Henvendelserne kommer dog især fra Europa på baggrund af et EU-direktiv, der har pålagt medlemslandene, at mængden af bionedbrydeligt affald, der køres på lossepladsen, senest i juli i år skulle halveres i forhold til den mængde, der blev kørt ud i 1995. I 2016 skal det være nede på 35 pct.

EU-landene er bagud i forhold til at opfylde kravene, og klimadebatten lægger pres på, da der er et stort methanudslip fra deponi. Det haster derfor med at finde løsninger.

»Vi har forventninger om at bygge flere anlæg, og vi skal nok komme til at bygge fem om året inden for nogle år, for behovet er stort,« siger Morten Brøgger Kristensen.

Han henviser til, at der er mindst 60 millioner ton egnet organisk affald i EU pr. år, og at kun 15 pct. i dag behandles biologisk.

»Et anlæg til 25.000 ton koster 40-60 mio. kr., så bare en relativt beskeden markedsandel på 30 anlæg udgør 1,5 milliarder kr. Tages resten af verden med, er mulighederne selvfølgelig langt større. Vi tror derfor, at der er basis for en god vækst,« siger han.

Indtil nu har det store arbejde med lokalpolitiske processer og alt for store udbudskrav dog spændt ben. Derfor satser Solum nu på stærke partnere, der kan få dem frem. Bl.a. samarbejder de med verdens største affaldsbehandler – franske Veolia.

Danmark er dog ikke et oplagt marked, da affaldet her brændes af.

Biogas er eneste rigtige mulighed
Copenhagen Resource Institute, der leder det Europæiske Center for Bæredygtig Forbrug og Produktion under Det Europæiske Miljøagentur, ser gode muligheder i biogas.

»Der bliver talt meget om biogas i Europa, men det er endnu ikke slået markant igennem. Jeg tror dog på, at det vil bryde igennem, for landene skal have det organiske affald væk fra deponi, og der er biogas en oplagt mulighed for dem, der ikke har forbrændingsanlæg,« siger chefkonsulent ved Copenhagen Resource Institute, Christian Fischer.

Han ser især biogas som et rigtig godt alternativ i Sydeuropa, Storbritannien og Irland, hvor der ikke er forbrændingsanlæg, som er en langt større investering. Bortset fra mekanisk biologisk behandling er det eneste alternativ til biogas her kompostering.

»Der er noget dynamik på vej, hvor nogen helt klart vil kunne se en fordel i at få noget energi ud af det her affald først og ikke bare kompost,« siger Christian Fischer.

Eksportråd: Danmark står stærkt
Danmarks Eksportråd oplever også stor interesse for viden om udnyttelse af afflad, som er et felt danske virksomheder og forskere står stærkt på, på grund af traditionen for at udnytte husholdningsaffald til el og varme.

»Der er stor efterspørgsel, for man begynder at indse, at affald ikke bare kan deponeres, som det sker i de fleste lande – så de skal i gang med at finde andre måder at håndtere affaldet på,« siger eksportrådgiver og sektoransvarlig for energi- og miljøløsninger ved Danmarks Eksportråd, Claus Hermansen og fortsætter:

»Og her står Danmark stærkt, da vi har satset massivt på udvikling af teknologier til udnyttelse af affald og derfor har viden og teknologi, mens de andre ofte står på bar bund.«

Selvom vi står stærkt er der dog udfordringer, siger Claus Hermansen.

»Virksomhederne er for små til at kunne lave længere markedsbearbejdning, og de er ikke gode nok til at få samlet sig, så de sammen kan byde på opgaver og lave større fremstød.«

F.eks. har eksportrådet måttet opgive et fremstød i Australien og New Zealand med affaldshåndtering pga. manglede virksomhedsopbakning.