Drivhusgasser: Kun vandmiljøplaner redder os fra total fiasko
Vandmiljøplanerne har haft den heldige sideeffekt, at de har reduceret udslippet af den ekstremt klima-aggressive lattergas betragtelig. Uden vand-planerne og et fald i energiforbruget var Danmarks indsats mod klimaforandringerne stort set usynlig.
Kurven over danmarks nationale udledninger af drivhusgasser viser, at lattergas N2O er den eneste, der tegner sig for en tydelig nedgang, mens udledningen af CO2 er tilbage ved niveauet i 1990. (Grafik: Denmarks National Inventory Report 2009)
Læs også
-
Ny chok-statistik: Dansk CO2-udslip milevidt fra de gyldne løfter
-
IDA: Regeringens klima-nøl får danskerne til at tvivle på topmøde
Læs mere om
Dokumentation
20 års politisk kamp for at give fiskene i fjorde og søer ilt til gællerne har haft den heldige sideeffekt, at udledningen af drivhusgasser fra landbruget er faldet markant.
Et stop for en del af den kvælstofmængde, der tidligere røg på markerne har ført til, at planter og bakterier udvikler langt mindre lattergas. I alt svarer det til, at udledningen af såkaldte CO2-ækvivalenter fra landbrugsjord er faldet med 2,7 millioner ton fra 1990 til 2007. Det er mere end halvdelen af den samlede danske reduktion i perioden.
Reduktionen gør landbrugssektoren til det eneste område, sammen med energisektoren, hvor der er sat en mærkbar bremse i overfor udledningen af drivhusgasser.
»Det er stort set kun inden for landbruget, at der er skåret i udledningen af drivhusgasser. Udledningen af CO2 har ikke rigtigt forandret sig siden 1990. Afbrændingen af fossile brændstoffer fortsætter jo, og det skal bremses, før der sker noget,« siger seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Han har speciale i landbrug og er medforfatter på Danmarks seneste opgørelse over udledning af drivhusgasser siden 1990.
Ekspert: Mindre lattergas er en positiv sideeffekt
Hovedformålet med vandmiljøplanerne var dog et helt andet, nemlig at stoppe iltsvindet i danske fjorde og søer ved at skrue ned for udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget. Det har blandt andet ført til en halvering af forbruget af handelsgødning, bedre udnyttelse af kvælstof i foder, regler for gyllespredning om efteråret og flere vintergrønne marker.
Den korte historie er, at der gennem de seneste 20 år er blevet smidt langt mindre kvælstof på markerne. Mængden af lattergas-udsivning fra jorden er styret af indholdet af kvælstof. Planter og bakterier optager nemlig kvælstof og omdanner det til lattergas, der virker 300 gange mere aggressivt som drivhusgas end CO2. Omdannelsen finder ikke kun sted i markerne, men også i gylletanke og i vandmiljøet.
Om landbruget eller politikerne skal have æren for at begrænse udledningen af drivhusgasser, vil Steen Gyldenkærne dog ikke svare klart på, men siger:
»Det er jo først indenfor de seneste år, at vi er begyndt målrettet at lave tiltag mod drivhusgasser. Vandmiljøplanerne har aldrig været tænkt til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, så det har mere været en positiv sideeffekt,« siger han.
Vores energiforbrug er steget siden 1990
På kun et andet område har Danmark opnået en tilsvarende reduktion i udledningen af drivhusgasser. Inden for handels- serviceerhverv og husholdninger har en nedgang i energiforbruget ført til en reduktion i udledningen af CO2-ækvivalenter med 2,9 millioner ton siden 1990.
Men transportsektoren har spist en stor del af den gevinst og ført til, at vores samlede faktiske energiforbrug kun er faldet med 5,5 procent siden 1990.
Samlet set er det danske udslip af drivhusgasser kun faldet med beskedne 7,2 procent. I løbet af de næste fire år skal vi høvle dobbelt så meget af vores udslip af CO2, som vi har præsteret de foregående 19 år, hvis vi skal leve op til Kyoto-protokollen.
