Leder: Danmark bygger om til fremtiden
Læs også
Læs mere om
I de næste ti år vil Danmark gennemgå en historisk stor ombygning. Flere hundrede milliarder kroner er på vej til en lang stribe af projekter, som blandt meget andet skal give os bedre trafikinfrastruktur, mere vedvarende energi og nye hospitaler.
En gennemgribende opgradering og ombygning er særdeles påkrævet. Nuværende anlæg er nedslidt, mange behov er ændrede.
Med den brede pensel: Store dele af jernbanen hænger i laser. Motorvejsnettet mangler kapacitet. Veje og baner skal tilpasses fremtidens demografi med flere byboere og færre landboere. Vores energiproduktion og -infrastruktur skal også passe til et nyt verdensbillede med et mylder af små energileverandører i stedet for få store værker. Og vores hospitaler er i dag smurt for tyndt ud. De skal bringes op på et størrelsesniveau, hvor udstyr, kapacitet og lægefaglighed bringes over kritisk masse, der står mål med patienternes behov for kompetent og succesfuld behandling.
Fremtidens Danmark skal derfor se meget anderledes ud end Danmark gjorde i industriens 20. århundrede.
En stor del af svaret ligger i projektlisten med de mange milliarder. Den rummer: Ny jernbane Kbh.-Ringsted, 2009-2018. Nye motorveje på Vestfyn, Vejle Fjord, Motorring 4, Helsingørmotorvejen og Køge Bugt. Nyt bane-signalsystem 2009-2020. Puljer til kollektiv trafik, færger, stationer, cyklisme, sikkerhed og støj mm. Femernbro 2009-2018. Skoler, idræt, ældrefaciliteter. Havmølleparker og højspændingsnet. Nye og renoverede hospitaler 40 mia. kr. Og meget, meget mere.
Konkret falder investeringerne sammen med det politiske behov for at reagere på finanskrisen. Efter en klassisk keynesiansk tankegang skal det offentlige købe stort ind i økonomisk dårlige tider, hvor indkøbene stimulerer økonomien. Og hvor varerne er billigere. Projektlisten kan ikke undgå at udløse en mængde ingeniørjob.
Er der så hår i suppen? Nej, ikke mange. Projekternes fordeling på Danmarkskortet er fornuftig. Der skal ikke kun bygges i hovedstaden, og projekterne er generelt placeret, hvor behovene er store. Ganske vist kommer der kun tre store hospitalsprojekter a 10 mia. kr. ud efter en lang debat og en ønskeseddel på over 100 mia., men placeringerne virker fornuftige, ligesom den økonomiske begrænsning kan tvinge de tre nye hospitaler til at tænke grundigt over logistik, arbejdsformer og udnyttelse af udstyr. Det vil ikke skade sektoren.
Klimatilpasning og -imødegåelse fylder til gengæld for lidt på listen. Her skal der flere initiativer til - den fremtidige energiforsyning er heller ikke løst med nogle få påtænkte mølleparker.
En udfordring bliver, om politikerne kan rette de fejl og mangler, som vil vise sig ved detailprojekteringerne. F.eks. at gods og hurtigtog skal krydse hinanden i Københavns udkant på den nye Kbh.-Ringsted-bane.
Med glæde kan det konstateres: Danmark er i 2009 langt om længe på vej i den rigtige retning med vores offentlige infrastruktur.
