/byggeri

Det koster en milliard at gøre plads til cityringen

Et mylder af kabler og ledninger skal flyttes for at gøre plads til Københavns kommende metroudbygning. Arbejdet, der sluger hver femtende metro-krone, er allerede i gang.

Af Birgitte Marfelt, fredag 02. okt 2009 kl. 11:42

Gravemaskinerne er i jorden under København og har taget hul på cityring-projektets første store anlægsarbejde, budgetteret til en femtendedel af metroprojektets samlede budget på 15 milliarder kroner.

For at frigøre plads til at anlægge Metrocityringens 15 stationer, uden at københavnerne skal undvære el og gas og en række af sine trafiksignaler, har ledningernes ejere og Metroselskabets entreprenører indledt et enormt anlægsarbejde med en kompliceret logistik. Lige nu er Dong i gang i Vingårdsstræde, Bremerholm og Østergade.

»Under hovedstaden er der en infrastruktur af ledninger, som vil overraske de fleste,« siger Metroselskabets tekniske direktør, Torben Johansen.

»Der er rørledninger så vide, at en mindre bil kan passere igennem. På Nørrebro skal der blandt andet flyttes en ledning, der har en indre diameter på 2,4 meter.«

Fra foråret i år og tre år frem til 2012 bliver kilometervis af rør og ledninger til el, gas, tele, kommunikation, fjernvarme, vand og spildevand taget op og erstattet med nye med andre linjeføringer.

»Ledningerne ligger fra en dybde på cirka 35 cm til cirka 1,5 meter. De forstyrrer derfor kun anlægsarbejdet på stationerne, men ikke selve borearbejdet, fordi tunnelrørene ligger væsentligt dybere,« forklarer Torben Johansen.

Ud over at være i vejen for Metrocityringens kommende 17 stationer, ligger forsyningsledningerne dog også i vejen på for eksempel Halmtorvet og Sønder Boulevard, hvor der bliver anlagt skakter ned til afgrenings- og sporskiftekamre.

Opgavens omfang illustreres af, at der omkring Kongens Nytorv, hvor selve stationen bliver anlagt under Krinsen, skal omlægges næsten 20 kilometer ledning og kabler hele vejen langs Bremerholm og hen ad Lille Kongensgade, Østergade og Vingårdsstræde.

Næsten lige så omfattende bliver ledningsarbejdet i forbindelse med den station, der er placeret ved siden af Marmorkirken.

I løbet af 2010 etableres her en hel række arbejdspladser på Fredericiagade, Bredgade og Store Kongensgade, samt naturligvis omkring selve Frederiks Kirke - Marmorkirkens officielle navn.

Alternativ til nedrivninger

Årsagen til de omfattende ledningsomlægninger er, at Cityringens stationer er blevet placeret på åbne lokationer - veje, parker og pladser. Og netop de steder myldrer jorden med en lang række af byens forsyningsledninger.

»Alternativet havde været at nedrive huse for at gøre plads til at anlægge stationer. Men et af grundprincipperne under planlægningsarbejdet af Cityringen har netop været at forsøge at undgå at skulle ekspropriere,« fastslår Torben Johansen.

Helt undgår Metroselskabet ikke at fjerne huse på stationsbyggepladserne. En håndfuld bygninger, inklusive den sorte firkant på Rådhuspladsen, bliver alligevel revet ned, og en mindre skov af gamle og unge træer fældet.

De gener, ledningsarbejdet vil give københavnerne, bliver især af trafikal art, forudser Metroselskabet:

Fortove og vejbaner vil blive inddraget i perioder, og trafikken lagt om. På Kongens Nytorv bliver begge vejbaner og cykelstien eksempelvis lagt ind over Krinsen.

Selv om alle forsyninger bliver opretholdt under anlægsarbejdet, kan der dog blive tale om enkelte, kortvarige forsyningsstop, som bliver varslet.

FAKTA: Metrocityringen
* Metrocityringen skal efter planen åbne i 2018. De geotekniske undersøgelser, der er en del af forarbejdet, blev påbegyndt midt i 2007, og de arkæologiske fortsætter indtil 2012.

* Når forundersøgelser og opgaven med at omlægge ledningerne er tilendebragt i 2012, går tunnelboremaskinerne i jorden, og arbejdet med at anlægge skakter og stationer starter. I alt medfører metroprojektet, at København og Frederiksbjerg får 22 byggepladser.

* Alt anlægsarbejde, inklusive selve infrastrukturen, skal være færdigt i 2017. Det sidste år er sat til afprøvning af Metrocityringen.



02. okt 2009 kl 13:19

avatar

Henrik Jantzen

Mens man er i jorden..

Man kan jo så passende fra kommunens side tage fat på en større "Uundgåligt" renovering/reetablering af nye afløbsinstallationer..

Iøvrigt er der ikke første gang man har set, at der kommer ekstraomkostninger/udfordringer i forbindelse med "det man ikke kan se".
Et klassisk eksempel er: Når bygherren kigger på det færdige terrændæk og ikke kan forstå at 1/3 af hele budgettet er brugt..


02. okt 2009 kl 20:07

Jakob Rasmussen

Hvem betaler hvad ?

Det er da vist lidt af en tilsnigelse at påstå at Metrobudgettet belastes af omlægninger af kabler og ledninger.
Så vidt som jeg er orienteret har Metroselskabet krævet at ledningsejerne skulle omlægge kabler og ledninger for egen regning (j.f. princippet i Vejlovens §106)
Dvs. kunderne ved gas-, fjernvarme, telefon- og elselskaberne er med til at financiere metrobyggeriet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.