Anders Lund Madsen: Ingeniører kan ikke netværke - heldigvis
Drop networking og bliv i stedet selvstændig, hvis du ikke kan få job. Anders Lund Madsen, søn af en ingeniør, mener at de ingeniører, der har startet deres eget er den direkte årsag til, at Danmark er blevet så fantastisk stort.
»De er rigtig dårlige til at netværke.«
Ordene nærmest flyver ud af munden på Anders Lund Madsen, så snart samtalen falder på networking blandt ingeniører. Han skynder sig hurtigt at tilføje, at det bestemt ikke er nogen dårlig ting, ikke at kunne netværke. Tværtimod.
»Hvis man er god til at netværke, så er man god til at snakke og lade, som om man er interesseret i folk, som man ikke rigtig er interesseret i, fordi de måske engang kan hjælpe en med noget,« siger han.
»Jeg kender også folk, som er helt vildt gode til at netværke, og man bliver altså sådan lidt stresset over dem, for de skal hele tiden have noget«.
Og netop derfor er Anders Lund Madsen meget glad for ingeniører, bedyrer han.
Ingeniører er ydmyge, selvom de kan en hel masse. Hans egen far var civilingeniør, og en stor del af hans indtryk af ingeniører stammer derfor fra hans far, der ifølge Anders Lund Madsen heller ikke kunne finde ud af at netværke.
Som eksempel på det nævner han en stol, som hans far opfandt under oliekrisen. Her skulle man spare på energien, og derfor opfandt hans far en stol med varmeskjold, der kunne holde på varmen, selvom resten af lokalet kun var 18 grader C.
»Men han kunne ikke finde ud af at sælge stolen. Han fik patent på den, og så skulle vi egentlig have været milliardærer, men vi blev aldrig milliardærer, fordi han ikke kunne netværke. Han syntes, det var sjovere at finde på noget nyt i stedet, og så stod den der stol bare som prototype hjemme hos os.«
»Vi sad nogen gange i den ved højtider, men den var altså faktisk ikke særligt rar at sidde i.«
Han mener, det kendetegner de fleste ingeniører, at de er mere interesserede i processen end i at sælge resultatet. Og fordi networking i høj grad også handler om at sælge sig selv, tror han heller ikke, det er noget, der interesserer ret mange ingeniører.
Det kan godt være et problem for dem, nu hvor finanskrisen har gjort det sværere at få job, medgiver han.
»Det er selvfølgelig klart, at de så måske skulle blive lidt bedre til at netværke, men jeg synes altså ikke, det er særlig charmerende. Man kan måske godt netværke sig ud af krisen, men bliver man lykkelig af det? Næppe! Så hellere tage et job i en biograf et par år og vente på, at krisen driver over,« siger han.
Hvis det stod til Anders Lund Madsen, så skulle de arbejdsløse ingeniører i stedet tage tyren ved hornene og blive deres egen lykkes smed.
»Hvis jeg var ingeniør og ikke kunne få arbejde, så ville jeg starte mit eget. Det er det, der har gjort dette land så fantastisk stort; de ingeniører, der har startet deres eget.«
»Men selvfølgelig, hvis man ikke lige har den rigtige idé, hvad gør man så,« spørger han sig selv og afbryder sin egen ordstrøm med en længere pause, mens han tænksomt roder med en skruetvinge på sit bord.
»Så er man ikke en rigtig ingeniør,« udbryder han og slår beslutsomt i bordet.
Under alle omstændigheder er han overbevist om, at der ikke er nogen grund til den helt store bekymring for ingeniørerne. For der skal nok stadig være et massivt behov for dem, når krisen er forbi.
Ingeniører er nemlig så vigtige for samfundet, at de slet ikke behøver råbe op om, hvor dygtige de er, mener han.
»Hvis man virkelig har travlt med at gøre opmærksom på sig selv og ikke rigtigt har noget at have det i, så bliver man journalist eller sådan noget.«
»Dem, der bliver ingeniører, er typisk nogle, der godt kan lide at løse problemer i stedet for at fortælle om dem. Og det er jo en heldig ting for resten af samfundet, fordi så sker der noget,« siger han.
Derfor synes Anders Lund Madsen, at ingeniørerne hellere skal bruge tiden på at dygtiggøre sig inden for deres fag i stedet for inden for networking.
»Det er klart, at hvis man er virkelig god til at sælge sig selv, så har man større chance for at få et job. Men igen; det nytter jo ikke noget bare at blive god til at snakke om sig selv, når man er ingeniør, for det handler stadig mere om, hvad man kan, og om man har nogle gode ideer.«
»Det er lidt det samme, som hvis du får snakket dig til et job som smørrebrødsjomfru og så overhovedet ikke aner, at der skal rugbrød under. Så holder du ikke længe.«
Derfor mener Anders Lund Madsen også, at han har en vigtig mission, når han går på talerstolen ved DSE-messen i Aalborg. Nemlig at dæmme op for en forestående katastrofe.
»Sagen er, at når ingeniørerne finder ud af, hvilken indflydelse de reelt har på samfundet, og hvor meget de sidder på fuldstændig centrale nøglepositioner overalt, så har vi at gøre med en sprængfarlig situation, hvis ikke de er blevet gjort opmærksomme på, hvor glade vi er for dem - så det vil jeg gøre.«






