Svensk atomkraft i knæ: Produktionen er den laveste i 24 år
De svenske atomkraftværker står stille som aldrig før på grund af ombygninger og sikkerhedsproblemer. Det har allerede givet højere elpriser i Danmark.
Læs også
-
Myndigheder har fået nok af sjusk med svensk a-kraftsikkerhed
-
Rutinetjek afslørede knækkede kontrolstænger på svenske atomkraftværker
-
Svensk reaktor lukket efter flere års problemer med køle-anlæg
Læs mere om
Svenske atomkraftværker har alvorlige vanskeligheder. De står stille stadig hyppigere, ikke sjældent af hensyn til sikkerheden. Faktisk skal man helt tilbage til 1985, da den sidste reaktor blev taget i brug, for at finde et aktivitetsniveau så lavt som i år.
I år dykker produktionen i Sverige til 70 procent af ydeevnen - sidste år var den 80 procent, mens for eksempel USA's 100 reaktorer år efter år ligger på 90 procent.
Både Oskarshamn 3 og Ringhals 1 har stået stille siden marts, og deadline for idriftsættelsen er udsat flere gange. Andre reaktorer, bl.a. Ringhals 2, har eller har haft pauser eller kørt på begrænset effekt.
Det giver rynkede pander ikke bare i Sverige, men også i Danmark, fortæller analysechef Michael Bartels, Nordjysk Elhandel:
»Sveriges historisk lave kernekraftproduktion vil efter alt at dømme få den samlede elproduktion i Sverige til at falde. Det kræver, at andre værker i enten Sverige eller dets nabolande øger produktionen, så man stadig kan dække sit strømforbrug. Disse andre værker er selvfølgelig dyrere end kernekraft, og derfor vil strømprisen, også i Danmark, stige,« forklarer Michael Bartels, der endnu ikke tør spå om effekten.
I august oplevede det østlige Danmark den højeste gennemsnitlige engrospris på el i det nordiske marked. Fra juli steg prisen fra 25,8 til 29,3 øre pr. kilowattime.
I Vestdanmark steg gennemsnitsprisen samtidig fra 25,3 til 27,0 øre, bekræfter elmarkedschef Nicolaj Nørgaard Petersen, Energinet.dk, der har til opgave at overvåge kraftmarkedet.
»Det danske og det svenske elmarked er jo tæt integreret, og hvis svenskerne lægger begrænsninger på den elektriske Øresundsforbindelse, kan vi aflæse det i priserne herhjemme,« forklarer han.
I Svenska Kraftnät siger analytiker Habib Sabbagh:
»Indtil videre dækker importeret kraft fra bl.a. Danmark, Norge, Finland, Tyskland og Polen dykket i kernekraft. Vi regner dog ikke med, at stilstanden fortsætter, men at produktionen kommer i gang til vinter.«
»En stor del af de svenske kernekraftværkers problemer skyldes, at vi laver store indgreb for at effektivisere de eksisterende værker. Det er ikke helt problemfrit,« forklarer Habib Sabbagh.
Planen var at effektivisere Oskarshamn sideløbende med driften. Men det viste sig for risikabelt ifølge en ny sikkerhedsanalyse. Desuden opstod der sprækker i styrestavene, som er reaktorens vigtigste sikkerhedsfunktion.
Det var grunden til, at såvel Oskarshamn 3 som Forsmark 3 stod stille i tre måneder sidste efterår. Og få måneder senere opstod samme slags sprækker på nye styrestave i de to reaktorer.
»Problemet er, at Sveriges kernekraftværker producerer så meget mindre end andre landes,« siger Michael Bartels:
»Man kan håbe, at de kommende svenske reaktorer bliver mere pålidelige end de gamle. Men der kan jo være andre årsager til, at de ikke kører så længe som i for eksempel Finland. Hvis det skyldes, at de ikke overholder vedligeholdelsesdeadlines, er det et mere organisatorisk problem, som også kan ske med nye værker,« siger han.
Og mens problemerne på Sveriges atomkraftværker får strømprisen på den anden side af Øresund til at stige, må danskerne bare se til:
»Det kan vi ikke gøre noget ved i Danmark. Problemet har vi lige nu. Bygger vi nye vindkraftværker, løser vi måske problemet i fremtiden, men ikke nu,« fastslår Michael Bartels.
Måske er problemet løst til vinter, måske tager det flere år:
»I store træk regner vi med, at kernekraften kommer i gang, når kulden kommer. Og får vi i fremtiden lignende problemer med kernekraften, så vil Sverige om nogle år være bedre rustet til at klare den situation, fordi Sveriges kraftbalance om nogle år bliver meget stærkere,« vurderer Habib Sabbagh.
