Radon er en større dræber i Danmark end i Sverige
Der dør relativt flere danskere end svenskere som følge af radon til trods for et langt højere strålingsniveau i Sverige. De danske myndigheder erkender problemet, men vil ikke stille krav om radonsikring.
WHO vil have Danmark til at halvere den vejledende grænseværdi for radon i boliger, fordi gassen er farligere end hidtil antaget. Bornholm, Midtsjælland, Sydfyn og Lolland er de områder i Danmark, hvor radonkoncentrationen er størst. Det viser en kortlægning, som Risø DTU, Statens Institut for Strålehygiejne og Geus lavede i 2001. (Foto: Risø DTU og GEUS)
Læs også
-
Sundhedsorganisation: Danmark tillader alt for meget radon i boliger
Læs mere om
De danske myndigheder afviser at sikre danskerne bedre mod radonstråling, selv om radon er skyld i 300 dødsfald årligt. Det er næsten lige så mange, som der hvert år dør i trafikken, og samtidig relativt flere døde end i Sverige, selv om klippegrunden i vores naboland naturligt giver større radonstråling.
Problemet er ifølge en række eksperter, at der herhjemme ikke stilles krav til det maksimale radonniveau i boligerne.
»Myndighederne hopper over, hvor gærdet er lavest. Det er åbenbart nemt at lade stå til, fordi folk først får lungekræft mange år efter, de udsættes for radon,« siger Mette Neerup Jeppesen, afdelingschef i miljødivisionen hos Niras.
I Sverige, hvor radon hvert år koster 4-500 livet ud af en befolkning på ni millioner, har man faste grænseværdier. Desuden har huskøbere ret til at kræve en radontest på tilstandsrapporten. Og endelig får boligejere op til 15.000 svenske kroner i tilskud til at radonsikre deres huse med for eksempel tætning og udsugning.
I Danmark har man opdateret en pjece fra 1997 og sendt den til landets 15 mest radonudsatte kommuner, men der stilles ingen krav til radonniveauet i bygninger, og samtidig er det kun i nybyggeri, at radonsikring er et krav.
Kun regler for nybyggeri
Det harmer civilingeniør Jan Gøthcke Petersen, der har skrevet en masteropgave om radon indsatsen i Norden sideløbende med sit arbejde som medikoteknisk souschef i Region Sjælland.
»De gør noget ved det i Sverige. De gør noget ved det i Norge. De gør noget ved det i alle de omkringliggende lande. Det er kritisabelt, at man i Danmark ikke bekæmper radon i eksisterende boliger, men kun i nybyggeri,« siger han.
Erhvervs- og Byggestyrelsen erkender, at man ikke får dødstallet ned med de nuværende regler, men kontorchef Dorte Nøhr Andersen fastslår, at man tager radonproblemet "rigtig alvorligt". Hun påpeger, at radonkoncentrationerne generelt er højere i Sverige - i nogle tilfælde op til 200 gange. Derfor mener styrelsen, det er tilstrækkeligt, at der i Danmark kun stilles krav til nybyggeri.
»Rigtig mange steder i Danmark er radonniveauet ikke noget problem, og samtidig er det en stor ting at bygge den eksisterende boligmasse om. Vi mener, man kan komme langt med de rigtige anbefalinger og ad den vej mindske risikoen,« siger hun.
Erhvervs- og Byggestyrelsen er dog i gang med at kontakte de kommuner, som er hårdest ramt af radonstråling for at sikre, at de anvender anbefalingerne i forhold til borgerne. Desuden er man sammen med Sundhedsstyrelsen i gang med at vurdere, om der skal strammes op, efter at WHO senest har sænket sin grænseværdi for radonkoncentrationen i boliger.
»Vi overvejer, om vi skal ændre de nuværende anbefalinger,« siger Dorte Nøhr Andersen.
Socialdemokraterne vil have erhvervsminister Lene Espersen (K) til at svare på, hvordan man kan få antallet af radondræbte danskere ned.
