Det har man kunnet få til spejlreflekskameraer i lang tid.

Se f.eks. http://www.loreo.com/pages/pro...html

Derimod har jeg svært ved at se hvordan de kan få tilstrækkelig seperation mellem de to billeder med så lille en frontlinse.

som kan optage 3D-film med op til 240 billeder per sekund. Det svarer til, hvad det menneskelige øje er i stand til at opfatte.

Alm. film udsends med 24/25 billeder per sekund (fps) og dette opfattes som flydende, hvis man kommer under ca. 16 fps opfattes det som hakkende. Jeg vil gerne tro, at man kan se forskel på en film med enten 25 eller 50 fps, hvis de stilles op ved siden af hinanden, men at denne forskel skulle gå op til 240 fps overrasker mig. Nogen der ved noget konkret?
I "gamle dage" med CRT-skærme til computerer var en opdaterings hastighed på ca. 85 Hz eller derover betegnet som blinkfri.

som kan optage 3D-film med op til 240 billeder per sekund. Det svarer til, hvad det menneskelige øje er i stand til at opfatte.

Alm. film udsends med 24/25 billeder per sekund (fps) og dette opfattes som flydende, hvis man kommer under ca. 16 fps. Jeg vil gerne tro, at man kan se forskel på en film med enten 25 eller 50 billeder per sekund, hvis de stilles op ved siden af hinanden, men at denne forskel skulle gå op til 240 billeder per sekund overrasker mig. Nogen der ved noget konkret?
I "gamle dage" med CRT-skærme til computerer var en opdaterings hastighed på 85 Hz eller derover betegnet som blink fri.

Ja, det er forkert at vi kan opfatte 240 FPS. Det er meget lavere.

Blinkingen fra CRT skærme har vel også en sammenhæng med den glødetid som fosfor belægningen i crt skærme har. Derfor er det jo ikke nødvendigvis rigtige at de frekvenser man der opererer med er det samme som vores øjnes præstations niveau. Så rent teoretisk er det vel sådan at ve 85 hertz på en CRT, vil det være en sammenhængende glød i fosfor belægningen, hvorved ved 50hertx vil belegningen fade ud, inden den får ny glød.
Altså er teorien omkring flimerfri skærme måske ikke = med øjnenes evne til at reagere på flimmer. (Dog tror jeg det er tæt på hveranden, blot ikke en begrundelse som sådan)

I forbindelse med at jeg skulle udvikle firmware til en device med pulsvidde-moduleret lysdioder opdagede jeg at pulsfrekvensen skulle overraskende højt op før man ikke oplevede at det flimrede. Hvis man fx enten drejede hovedet eller flyttede devicen til siden kunne man tydeligt se lyset fra lysdioderne ligne en række prikker, stedet for blot en udtværet streg. 250Hz var slet ikke nok og jeg endte på 1000Hz for at undgå fornemmelsen af flimrende lys i øjenkrogen.
Med CRT skærme og LCD skærme er der naturligvis ikke samme problem, da de har en meget længere responstid.

ja øjet er meget følsommere ude i siderne. Vigtigt fra den gang vi var jægere, blev jaget.

Pc spillere på højt plan vil have mindst 160fps for ellers kan de ikke reagere hurtigt nok....

I forbindelse med at jeg skulle udvikle firmware til en device med pulsvidde-moduleret lysdioder opdagede jeg at pulsfrekvensen skulle overraskende højt op før man ikke oplevede at det flimrede. Hvis man fx enten drejede hovedet eller flyttede devicen til siden kunne man tydeligt se lyset fra lysdioderne ligne en række prikker, stedet for blot en udtværet streg. 250Hz var slet ikke nok og jeg endte på 1000Hz for at undgå fornemmelsen af flimrende lys i øjenkrogen.

Du kan ikke bruge opfattelsen af blink, når lyskilden eller øjet bevæger sig, i forhold til at opfatte blink i en stationær situation.

Når lys/øje flytter sig, så kan du se blink uanset hvor hurtigt blinket er, hvis lyset bevæger sig tilsvarende hurtigt.

Hvis lyset er tændt ved en vinkel i forhold til øjet på 50 grader, slukket ved 52, tændt ved 54 osv, så vil du kunne se en punkteret linie.

Eller anbringer du lyset på en roterende skive, og lyset blinker med 10 gange omdrejningshastigheden, så vil du se 10 lysende streger. Roteres der hurtigt nok, vil du ikke opfatte at lyset blinker.

Som det ser ud til på tegningen er det det samme lys som bliver optaget på de 2 forskellige sensorer blot med en 0.5*1/240 s forsinkelse mellem de to sensorer (tiden det tager for spejlene at skifte). Hvordan får man en stereo-effekt ud af dette?

For mig at se er det netop ikke det samme lys, som de anvender til de 2 imagesensorer. Jeg går ud fra at de laver en eller anden form for geometrisk filtrering af lyset for at opnå 3D effekten - ved at bruge to forskellige udpluk af linsearealet.

ved at bruge to forskellige udpluk af linsearealet.

Det er jo lige præcis det der sker så hvis linsen er stor nok (dvs. nogenlunde i samme størrelsesorden som afstanden mellem vores øjne) er det sådan set ganske lige til.

Vigtigt at bemærke - og det skulle man nok ha' nævnt i artiklen - er at din 3D film jo efterfølende IKKE bare kan afspilles via en almindelig "2D" skærm uden specielle briller eller tilsvarende "hurlumhej"!

Sorry - det havde Bjørn faktisk nævnt

vil man uden brug af polariserede briller - som er nødvendige for at kunne få 3D-effekten - opleve optagelsen som normal 2D.

men det tror jeg nu så ikke helt på!

Man vil opleve det som om man ser dobbelt i 2D ;-).

Spørgsmålet vil nok egentlig være, om at man overhovedet er i stand til at adskille billeder med en frekvens på 240 Hz, man kan formentlig sammenligne det med tydeligheden af interlacing på videoer.

Uanset hvad så må det være nogle monster imagesensorer der anvendes, hvis de skal leve op til 240 Hz, Full HD (eller bare HD) samtidig med, at linsearealet er reduceret.

Er der virkeligt noget at spare ved denne metode? Kigger man på spejlrefleks kamera markedet, er der stor forskel i prisen på objektiver til fullframe kamera (EF) og på de noget billigere (EFS størrelses faktor 1,6 mindre end EF) i Canon verdenen.
Prisen her er langt over faktor 2, og producenterne begrunder dete med at det er meget dyrt at lave store linser med en ensartet glat flade.
Sony har her brug for en brug for et stort objektiv, da jeg mener at have lært i min studietid, at den gennemsnitlige afstand mellem øjnene er 8,5 cm.

"...Det svarer til, hvad det menneskelige øje er i stand til at opfatte..."

og ikke

hvad den menneskelige hjerne er istand til at opfatte.

?

Besparelsen ligger i at man ikke behøver en synkronisering af de to objektiver.

Alm. film udsends med 24/25 billeder per sekund (fps) og dette opfattes som flydende, hvis man kommer under ca. 16 fps opfattes det som hakkende.

Du mangler den væsentlige oplysning, at filmgengivere brugte en sektorblænde til at skabe mindst tre blink for hver gang, at der blev vist et billede.

Altså ikke kun 16 fps og 24/25 fps, men mindst 48 Hz og 72/75 Hz blinkfrekvens.

Analog billedkompression med forhøjet frekvens på lignende måde som man kender det fra interlacing.

De kunne skam også i gamle dage.

Med venlig hilsen
Niels Dreijer

Jeg tror vi reelt taler om 2 forskellige fænomener; 24Hz billedfrekvens er en grænse for hvornår hjernen opfatter en bevægelse som flydende, og ikke en serie enkeltbilleder. Fx i tegnefilm. Så det er nok mere et udtryk for hjernens billedbehandlings-kapacitet.
Flimmerfrit er jo ikke udtryk for at vi ellers ville se sort skærm mellem billederne på TV, men øjet er langt hurtigere og den træthed alle der har siddet ved gamle crt skærme kender (hovedpine) skyldes bl.a. at øjet registrerer de hurtige ændringer i lysintensitet og forsøger at kompensere, så musklerne der styrer pupillen "flimrer" i takt med skærmen.
240Hz lyder dog af meget, men måske har det noget at gøre med at billedet ved den høje frekvens ser okay ud i 2D - det vil jo øge de kommercielle perspektiver en del. Normalt dominerer det ene øje i en given afstand og hjernen bruger informationen fra det andet til at forbedre det dominerende billede, måske opfattes 2D billedet helt normalt skarpt og farveægte fordi hjernen ved den frekvens opfatter det som ét billede?