/energi

Vindmølleejere kan vente med at bøde for overproduktion

Kraftværker og vindmølleejere skal først fra slutningen af november begynde at betale for at producere strøm, når elprisen går i nul. It-problemer hos elbørsen Nordpool er skyld i forsinkelsen.

Af Sanne Wittrup, torsdag 01. okt 2009 kl. 13:23

I dag, den 1. oktober, skulle kraftværker og vindmølleejere begynde at punge ud, når de producerer strøm på et tidspunkt, hvor prisen er i nul. Men på grund af it-bøvl på den nordiske elbørs Nordpool sker det ikke.

Princippet, som hedder negative elpriser, skulle få alle elproducenter til at tilpasse deres produktion til efterspørgslen på strøm. Ellers tvinges de til at betale for at få lov at producere strøm, når elprisen går i nul som tegn på, at produktionen er større end forbruget. Det sker typisk, fordi der er meget vindkraft i systemet.

Den nye ordning blev overraskende udskudt for seks dage siden af Nordpool. Direkte adspurgt om man ikke har haft rigelig tid til at ordne it-problemer på forhånd, siger direktør for Nordpool Spot, Anders Houmøller:

»Jeg beklager, at vi ikke er klar, men det lover jeg, at vi nok skal være til den udmeldte nye dato, som er 30. november.«

Ideen med de negative priser er at få alle elproducenter til at tilpasse sig det aktuelle elforbrug og dermed indirekte til mængden af vedvarende energi i energisystemet.

Energinet.dk forventer lukning af fossile værker
Hos Energinet.dk, som længe har meldt datoen 1. oktober ud, siger chefen for markedsudvikling, Nicolaj Nørgaard Petersen, blot, at man her ”tager udskydelsen til efterretning”.

»Når de negative el-priser bliver en realitet, forventer vi, at det vil skabe større incitament til at lukke ned for de fossile værker, når el-prisen går i nul,« siger han.

Han tilføjer, at han også regner med, at dette signal fremadrettet vil bevirke, at værkerne ændrer deres aftaler om fjernvarmeleverancer, som jo i dag kan være det, der får kraftvarmeværkerne til at producere strøm, selv om der ikke er brug for den.

Han understreger dog, at der endnu er tale om meget få timer om året, hvor el-prisen er i nul. Mellem 20 og 80 timer. Men at negative priser sender de rette signaler fremadrettet i et marked, hvor der skal indpasses endnu mere vindkraft.

Mølleejere: Vi lukker kun ned i ganske få tilfælde
Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening forholder sig afventende til de nye priser:

»Vi vurderer, at det bliver i ganske få tilfælde, at man bliver nødt til at kunne vindmøller ned, men det bliver da spændende at se, om den negative pris fører til nedlukning af fossile værker,« siger adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.

I Tyskland har man haft negative el-priser siden september 2008. Ifølge Anders Houmøller har aktørerne på det tyske marked været villige til at betale op til 1,20 kroner for at producere 1 kWh strøm i visse situationer.



01. okt 2009 kl 15:55

Brian Færch

hvorfor mølleejerne

Hvorfor lade mølleejerne betale for overproduktionene - hvorfor ikke lade kulkraftværkerne betale istedet?


01. okt 2009 kl 16:03

Allan Astrup Jensen

Re: hvorfor mølleejerne

enig! Og hvorfor skal forbrugerne fortsat begtale en bondegård for strømmen??


01. okt 2009 kl 16:31

avatar

Jesper Ørsted

Re: hvorfor mølleejerne


Hvorfor lade mølleejerne betale for overproduktionene - hvorfor ikke lade kulkraftværkerne betale istedet?

Fordi kulkraft er grundlast, der konstant skal producere det der svare til døgnets laveste forbrug.


01. okt 2009 kl 17:38

Thomas Vesth

Så er vi der igen

De centrale værker leverer grundlast, der ud over at sikre el og varme også sikre forsyningssikkerheden ved at stabilisere elsystemet. De decentrale værker har pligt til at levere både el og varme, hvorfor en ensidig elprisnedsættelse ikke nødvendigvis standser kraftvarmesituationen, oftest vil der selt ikke være personale til stede for at lukke produktionen.

Mange værker vil iøvrigt slet ikke være i det elmarked som altid bliver nævnt. De fleste værker har indgået finansielle kontrakter, der betyder at man levere en bestemt mængde el på et bestemt tidspunkt og til en aftalt pris. Det betyder således at værkerne kan imødegå markedets behov, modsat vindkraftens akillelseshæl.

Det er derfor utroligt at læse endnu en gang, at man tror på nedlukning af værker i flæng, der må være behov for nogle virksomhedsbesøg og realitetsindsigt.

Jeg kan godt forstå både Brian og Allan og mange andre, der ikke kan forstå sammenhængen. Men oftest glemmes hvordan markedet fungerer og dermed ryger alle forudsætninger.

Et andet eksempel på markedet kan ses fra Finland, hvor flere store virksomheder er med i deres kernekraftbyggeri. De samme virksomheder vil efterfølgende have kontrakter på bilig strøm og fjernvarme leveret på kendte tidspunkter, disse meget energiforbrugende virksomheder køber derfor ikke strøm fra VK på spotmarkedet. Ingen er tvunget i spotmarkedet, det er ganske frivilligt.

Men de fleste forbrugere vil jo have strøm til kendte priser, hvorfor finansielle kontrakter vil være fremtiden frem for spotmarked.

Det er derfor en kæmpe opgave at få vindkraft ind i systemet på fornuftig vis for ikke at nævne økonomien.


01. okt 2009 kl 18:18

John Johansen

Re: Re: hvorfor mølleejerne


Hvorfor lade mølleejerne betale for overproduktionene - hvorfor ikke lade kulkraftværkerne betale istedet?

Fordi kulkraft er grundlast, der konstant skal producere det der svare til døgnets laveste forbrug.

Tjek vejrudsigten, altså!


01. okt 2009 kl 22:43

Jesper Kofoed

Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Hvor befinder den måler, som løbende måler hvor meget vindmøllerne producerer her i DK?
Ligeledes hvor i landet er den måler, som viser hvad kraftværkerne producerer?
Resten er jo alm. købmandsregning!!

Vi bør lave om på kraftværkerne, så de kan tilpasse sig forbruget, således at vinmøllernes strøm altid bliver brugt fuldt ud.


02. okt 2009 kl 07:34

Rolf Hansen

Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Vi bør lave om på kraftværkerne, så de kan tilpasse sig forbruget, således at vinmøllernes strøm altid bliver brugt fuldt ud.

Mon ikke det egentligt var vindmølle produktionen som der skulle laves om på så vindmølle strømmen er tilpasset forbruget. Kraftværkerne har aldrig haft noget problem med at tilpasse sig forbruget, det er først når man smider en ustabil vindmølle strøm ind i ligningen at det går galt. Det er jo den man ikke kan tilpasse forbruget med mindre man finder på en måde at gemme strømmen på til når der er brug for den, hvilket ligesom må være en nødvendighed hvis vi vil have mere af den.


02. okt 2009 kl 08:28

Brian Færch

Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Hvor befinder den måler, som løbende måler hvor meget vindmøllerne producerer her i DK?
Ligeledes hvor i landet er den måler, som viser hvad kraftværkerne producerer?
Resten er jo alm. købmandsregning!!

Vi bør lave om på kraftværkerne, så de kan tilpasse sig forbruget, således at vinmøllernes strøm altid bliver brugt fuldt ud.

Enig!!!!

Fordi kulkraft er grundlast, der konstant skal producere det der svare til døgnets laveste forbrug.

Er godt klar over at kraftværkerne i en vis udstrækning er et nødvendigt onde. Og at det nogle steder er et produkt af affaldsafbrænding mv....
...Men min pointe var at vende det lidt på hovedet!!!
Målet med vindmøllerne er jo at slippe af med f.eks. kulkraft og andre mindre miljøvenlige strømproduktioner. Det opnår man jo ikke vis man stopper vindmøllerne - her er det kraftværkerne man bør stoppe i stedet.
Lader man kraftværkerne betale vil de også have en motivationsfaktor for at kunne tilpasse deres strømproduktion!!!
-Tror godt kraftværkerne kan blive bedre til at tilpasse deres produktion, hvis man vil!!!


02. okt 2009 kl 08:44

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Målet med vindmøllerne er jo at slippe af med f.eks. kulkraft og andre mindre miljøvenlige strømproduktioner. Det opnår man jo ikke vis man stopper vindmøllerne - her er det kraftværkerne man bør stoppe i stedet.

Hvormange rene kraftværker findes der i Danmark?
Kraftvarmeværkerne skal altid kunne levere varme til fjernvarmerørene, fjernvarme er efter sigende en anden dansk succeshistorie.
Det nytter ikke noget kun at se på elproduktionen i Danmark, da 61 % af de danske boliger opvarmes med fjernvarme.


02. okt 2009 kl 08:49

Thomas Vesth

Re: Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Lader man kraftværkerne betale vil de også have en motivationsfaktor for at kunne tilpasse deres strømproduktion!!!
-Tror godt kraftværkerne kan blive bedre til at tilpasse deres produktion, hvis man vil!!!

Det her forslag kræver stort en nedlæggelse af det fri elmarked. Og hvor meget må vindkraft koste i det øvrige elsystem, der må vel være en vis grænse?

Og hvor meget batter det, formentlig nogle få promille.

Tag nu og skab et overblik frem for disse detaljedebatter.


02. okt 2009 kl 17:16

Nils Ladefoged

Re: Re: Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Jeg ved ikke om jeg spørger dumt nu, men hvis argumentet for at lade kulkraften køre er produktion af fjernvarme - Hvorfor så ikke proppe den overskydende vindmøllestrøm i en stor dypkoger til produktion af netop fjernvarme? Det budre da være simpelt at lave en styring der gør det.


02. okt 2009 kl 17:45

Thomas Vesth

Re: Re: Re: Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Hej Nils

Det lyder logisk og har været drøftet meget. Men lige nu er der ikke økonomi i det.

Men hele debatten er kørt af sporet, idet målet er C02 begrænsning, men man snakker kun om vindmøller uanset hvor mange ulemper lige netop denne produktionsform har.

Til orientering koster en elpatron på 1 mw ca. 1 mio, og med 50-80 timers årlig aftag samt en pris på mange hundrede procent over andre muligheder er det lige nu en dødssejler. Men såfremt man ved udfasning af fossile brændsler vil brug af el og varmepumper kunne gøre brugen mere økonomisk. Vindkraft kan dog ikke udfylde en særlig stor rolle uagtet at det ofte oplyses som columbusægget i debatten.


02. okt 2009 kl 19:28

Lars Andersen

Re: Hvor nøjagtigt befinder målerne sig?

Jesper Kofoed:

Vi bør lave om på kraftværkerne, så de kan tilpasse sig forbruget, således at vinmøllernes strøm altid bliver brugt fuldt ud.

Dream on. Kig på eksempelvis Dong, de ejer store andele i havvindmølleparkerne ved siden af deres centrale kraftværker. Eftersom havvindmølleparkerne betales efter vilkår i koncessioner med XX.XXX fuldlasttimer, så er Dong naturligvis interesseret i at få mest muligt ud af den samlede investering. Det kan nemt betyde at vindmøllerne ikke er pitchet til maksimal produktion, hvis det betyder tab på kulkraften.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk