Vedvarende energi fra undergrunden bryder frem
Efter mange år i ubemærkethed er geotermi på vej mod et gennembrud. I Danmark er to nye varmeanlæg på vej, og internationalt satses der på at gøre varme fra Jordens indre bredt anvendelig.
Infografik:
Se geotermisk teknik i klippegrund
Energimæssigt er jorden en kæmpe drinkbowle, og flere og flere stikker nu sugerør i den. Fra 1985 til 2005 fordobledes den installerede kapacitet for geotermiske anlæg således fra 4 til 8 GW. Væksten har særligt været i Island, Tyrkiet og USA, hvor vulkansk aktivitet i undergrunden betyder, at varmen er rigelig og billig at udnytte.
Geotermisk energiproduktion har mange fordele i forhold til andre vedvarende energiformer: Energiproduktionen er stabil i modsætning til vindkraft, solceller og bølgekraft, når først anlægget er etableret. Det betyder, at et geotermisk anlæg potentielt kan erstatte kraftværker eller fjernvarmekedler og levere en grundlast både til varme- og elsystemet. Geotermiske værker kan potentielt etableres næsten overalt, og teknologien er afprøvet i over 100 år.
I Danmark har området dog ligget meget stille. I 1983 fik det senere Dong koncessioner på at udvikle geotermiske anlæg i hele landet. Men det blev kun til et enkelt forsøgsanlæg i Thisted, som de siden solgte til Thisted Varmeforsyning, der har fået anlægget i almindelig drift.
Først i 1999 kom der igen gang i området, efter at en arbejdsgruppe under Energistyrelsen havde undersøgt potentialet i hovedstadsområdet. Det førte til et projekt på Amager, der gik i produktion i 2005.
Men efter at EU og den danske regering har skruet op for ambitionerne om at få en CO2-neutral energiforsyning, er der nu kommet gang i området igen.
I Sønderborg arbejder Dong og den lokale forsyning sammen om et projekt, hvor der allerede skal prøvebores næste år, og i Viborg vurderer den lokale fjernvarmeforsyning i øjeblikket et geotermiprojekt, der blandt andet bygger på en af de boringer, som Dansk Undergrundskonsortium gennemførte, da det forgæves ledte efter olie i 1976.
Men de to anlæg er kun begyndelsen af en bølge, tror markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll, der sammen med professor Henrik Lund fra Alborg Universitet var hovedforfatter på rapporten Varmeplan Danmark.
»Frem mod 2025 vil vi måske se 10-12 nye anlæg ud over de fire, der enten eksisterer eller er på vej i dag,« siger han.
Energistyrelsen har udpeget 14 områder, hvor der oplagt kan bruges geotermi i den fremtidige varmeforsyning. I en kommende rapport fra styrelsen vil der ifølge Ingeniørens oplysninger blive udpeget endnu flere områder.
I Danmark arbejder man kun med at udnytte varmen fra jorden ved at finde og bore ned i vandførende lag. Det har også været den mest udbredte metode andre steder i verden, bortset fra i områder, hvor temperaturen er høj tæt på jordskorpen. Men i Tyskland, Frankrig, Australien og USA laver man lige nu forsøg med at udnytte varmen fra områder, hvor der er varm klippe - men ingen vand.
Teknologien kaldes Enhanced Geothermal Systems (EGS). Ideen er at sprænge revner i klippen i fire-seks kilometers dybde ved at bore ned og pumpe vand under højt tryk ind i klippen. Vandet opvarmes af klippen, og et stykke væk fra injektionsboringen bores en eller flere brønde, hvor det varme vand pumpes op, og varmen udnyttes i turbiner.
Det internationale Energiagentur anslår, at potentialet for at producere elektricitet fra geotermiske kilder kan stige til 200 GW installeret kapacitet mod 9 GW i dag, hvis EGS bliver til noget. Schweiz planlægger ifølge IEA 50 EGS-værker, og Australien forudser, at de skal hente 6,8 procent af elektriciteten fra EGS.
Men selv om potentialet uomtvisteligt er der, så skal der meget til for at realisere det.
Når geotermiske anlæg på trods af over 100 års erfaring stadig ikke står for en større del af energiproduktionen i Danmark og verden, skyldes det, at risikoen forbundet med at etablere anlæg, hvor det er nødvendigt at bore, er ekstremt høj. Gruppen bag det geotermiske anlæg på Amager måtte eksempelvis bruge 115 millioner kroner - over halvdelen af de totale anlægsomkostninger - før de kunne være sikre på, at en produktion var rentabel.
Problemet er det samme over hele verden. Forskere kender endnu ikke undergrunden godt nok til at kunne forudsige, hvor det vil være rentabelt at bore, så der skal bores meget - og det er blevet markant dyrere. I rapporten Energy Technologies Perspectives fra IEA anslår forfatterne, at prisen på at bore er fordoblet over de sidste fire år. Det gør det til en meget mere risikabel forretning end andre former for vedvarende og fossil energiproduktion.
Selv om det som tommelfingerregel kun er fem procent af geotermiprojekterne, der slår fejl, så er risikoen for dem, der går galt, så voldsom, at den reelt hindrer en stor udnyttelse af geotermi i Danmark, mener cand.polit. Mads Keller fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme.
»En boring kan let koste fem-ti millioner kroner, og det er der ikke mange fjernvarmeværker, der kan tåle at miste, fordi vi på grund af lovgivningen ikke må lægge penge til side.«
Derfor forelår Dansk Fjernvarme, at staten enten alene eller sammen med private opretter en forsikringsordning, så de individuelle værker ikke skal løbe risikoen selv. Lignende ordninger har hjulpet gevaldigt på udbredelsen af geotermi i Holland, Frankrig og Tyskland.
