Myndighederne ignorerer radon

Myndighederne ser passivt til, mens 300 danskere hvert år dør som følge af radon, lyder kritikken. Nye grænseværdier fra WHO viser, at radon selv i mindre doser er farligere end hidtil antaget.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, fredag 02. okt 2009 kl. 00:45

WHO har sænket sin grænseværdi for radon i boliger fra 200 til 100 Bq/m3. Det betyder, at beboerne i 280.000 danske boliger dagligt udsættes for radon-mængder, der overskrider grænseniveauet.

Radon er en ædelgas, der dannes af grundstoffet radium, som findes over alt i jorden. Gassen er usynlig og hverken lugter eller smager af noget, men den kan forårsage lungekræft hos mennesker, fordi den sætter sig i lungerne og danner radioaktive isotoper, når den henfalder.

I øjeblikket anbefaler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at private hjem ikke har radon-koncentrationer på mere end 200 Bq/m3, men styrelsen overvejer at skærpe de danske anbefalinger til boligejere, så Danmark følger niveauet på 100 Bq/m3, som WHO anbefaler. Styrelsen erkender, at der er problemer i mange danske boliger.

»Det er i den eksisterende boligmasse, vi har problemet. Med de nuværende regler tror jeg ikke, vi kommer meget længere ned end 300 dødsfald årligt. Derfor er vi i gang med at se på, om vi skal ændre vores anbefalinger,« siger Ersün Züfer, ingeniør i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Meldingerne møder kritik fra Mette Neerup Jeppesen, afdelingschef i miljødivisionen hos Niras, der ikke mener, det hjælper noget blot at ændre anbefalingerne.

»Så længe myndighederne ikke stiller krav, sker der intet,« siger hun.

Hun kritiserer de danske myndigheder for ikke at have fastsat en egentlig grænseværdi for radon. Herhjemme findes der kun vejledende værdier, og det betyder, at myndighederne hverken kontrollerer eller griber ind over for for høje radon-koncentrationer i hverken huse, skoler eller dagsinstitutioner.

»Myndighederne burde have mulighed for at kontrollere radonniveauet. Det er forstemmende, at der ikke sker noget. Problemet tages op med jævne mellemrum, men der sker intet. Myndighederne forholder sig passivt,« siger Mette Neerup Jeppesen.

Radon suges ind

Oftest er lufttrykket lavere i boliger end udenfor, og det betyder, at radon suges ind i boligen typisk gennem små revner i betonfundamentet.

I 1998 strammede Erhvervs- og Byggestyrelsen reglerne, så nye boliger skal 'være lufttætte mod jorden' for at forhindre radon i at sive op. Men for ældre boliger er der ikke iværksat andet end informationskampagner.

Niras foreslår, at de danske myndigheder lærer af Sverige.

»Man kunne f.eks. indføre radon-niveau på tilstandsrapporten. Det koster under 1.000 kr. at lave undersøgelsen. For nybyggede huse kunne man kræve dokumentation for, at radon-niveauet er acceptabelt,« siger Mette Neerup Jeppesen.

Det er forskelligt fra hus til hus, hvad det koster at sænke radon-niveauet. Niveauet svinger fra rum til rum, og nogle steder er det nok at tætne de steder, hvor radongassen stiger op. Det kan være langs rør eller ved sprækker i gulvet. I kældre kan det være nok at opsætte en ventilator, der sikrer en god udluftning, mens det i huse uden kælder kan være nødvendigt at lave en løsning, hvor man suger radon ud under fundamentet. Det vil typisk koste omkring 20.000 kr, mens de mere simple løsninger kan klares for et par tusinde.

Fakta: Billig radon test
Du kan nemt undersøge radon-niveauet i din bolig med et radon dosimeter til ca. 400 kr., der ved hjælp af en sporfilm måler alpha-partikler i luften.

Dosimeteret placeres i det rum, man vil måle, hvor det skal stå i et par måneder. Et laboratorium kan derefter have et resultat klar på et par uger.

Et hurtigere men mindre præcist resultat fås med en elektronisk måler, der giver resultatet med det samme - dog med en usikkerhed på 6-8 pct.