Det hele handlede om hardware, da elektronikingeniør Morten Zeth for 13 år siden begyndte at udvikle sensorer i ventilationsvirksomheden Skov A/S. I dag bruger han omkring halvdelen af sin tid på at udvikle software. Det er tydeligt for ham, at software giver muligheder, som man ikke har med hardware alene.

»Vi havde en hardwaretæller, der talte impulser, som vi fik flyttet over i mikroprocessoren. Sådan skærer vi hele tiden nogle hardware-komponenter væk, for at få priserne ned på vores produkter. Det er tit billigere at lave tingene i software, fordi man kan skrumpe sin konstruktion,« siger han.

41-årige Morten Zeth er specialiseret i udvikling af sensorer sammen med en lille håndfuld elektronikingeniører. Lige nu er han ved at udvikle en kapacitativ sensor, som kan detektere, om der er noget foran den, for eksempel foder.

Skovs program af sensorer har ændret sig markant, siden Morten Zeth blev ansat i 1996.

»Vores sensorer var analog elektronik dengang. Vi havde 50 varianter af vores sensorer,« fortæller han.

I dag er de 50 forskellige varianter erstattet af to hardwaretyper. Til gengæld kan ingeniørerne hos Skov lægge vidt forskellig software ind i dem og derved differentiere produkterne.

»Vi har rationaliseret ved at lægge en lille mikroprocessor om bord i vores sensorer,« siger Morten Zeth.

Det har betydet, at han og kollegerne har måttet lære sig en hel del om software. På sin uddannelse som elektronikingeniør fra Aalborg Universitet, som han gjorde færdig i 1995, fyldte software meget lidt.

»Der var et dedikeret kursus i C-programmering på et af de første semestre. Ellers var der ikke meget,« husker han.

»Jeg har mest lært mig tingene ved at arbejde med det, men jeg har også taget nogle C-kurser.«

Han tog velvilligt imod de nye tider, da hans virksomhed for nogle år siden begyndte at lægge mikroprocessorer ned i sensorerne.

»Jeg var meget fascineret af det og meget hooked på at lære det. Jeg synes, det er dejligt, at vi har fået så mange flere håndtag at rykke i. Man kan fremstille nogle mere fleksible produkter. Vi får også produkter meget hurtigere på markedet i dag. Vi har hardwaren. Vi skal bare designe programmet,« fortæller Morten Zeth.

Det viste sig dog ikke at være så ligetil, første gang han og kollegerne skulle programmere en mikroprocessor.

»Vi havde regnet med, at vi ret hurtigt kunne programmere det, der skulle til. Vi brugte sådan noget gratis udviklingsværktøj fra Atmel. Men det tog faktisk to et halvt år, før vi var færdige med det første produkt, og vi havde mange problemer undervejs. I dag tager den tilsvarende proces et halvt år,« fortæller han.

På Morten Zeths skrivebord står hans almindelige computer. Ovre på sidebordet står en anden computer, som er forbundet med forskellig elektronik, så han kan teste og afprøve opstillinger. Det er også på den computer, at Morten Zeth programmerer.

»Softwaren ligger meget tæt på hardwaren. Vi er tæt på bits i registret på mikroprocessoren, så man kan kalde det for firmware. Vi bruger typisk Atmels AVR-processor, som er en 8-bits processor og programmerer i C,« forklarer han.

En af de ting, det er lykkedes at bruge mikroprocessoren til, er at fjerne støj fra signalet, noget som man normalt ville bruge en jordledning til. Det er lavet sådan, fordi det ikke er alle steder, det er muligt at få en jordledning.

»Sensoren får immunitet mod støjen ved at vi løser problemet med processorens intelligens,« siger Morten Zeth.

I 1996 bestod Morten Zeths arbejde af 100 procent analog elektronik.

»I dag vil jeg tro, at jeg bruger 20 procent af tiden på den analoge elektronik, 30 procent på den digitale og 50 procent på software,« siger han.

Han føler sig nu ikke som programmør af den grund.

»Jeg er først og fremmest sensormand. Jeg skal både tage mig af hardware og software, men jeg er glad for, at jeg ikke programmerer hele dagen. Det gad jeg ikke.«