/transport

Designer fra Vestas står bag den såkaldte Sailrocket, der vil slå rekorden for verdens hurtigste sejlbåd.
(Foto: Sailrocket)

Designer fra Vestas står bag den såkaldte Sailrocket, der vil slå rekorden for verdens hurtigste sejlbåd. (Foto: Sailrocket)

Sejl-raket fra Vestas skal op på 95 km/t til havs

I en slags udriggerkano med sejl vil udviklere med hjælp fra Vestas være verdens hurtigste uden brug af motor. Med hjelm og en fart på næsten 100 km/t går det løs i morgen.

Af Thomas Djursing, torsdag 01. okt 2009 kl. 08:58

»I det øjeblik bådens forende lettede, tænkte jeg ’Oh s…’ Forenden blev ved at fortsætte opad, og jeg var ganske enkelt begyndt at flyve.«

Sådan lød det fra Paul Larsen, efter at han, i forbindelse med et rekordforsøg sidste år med båden Sailrocket, blev løftet 10 meter op i luften og landede på masten efter en kolbøtte.

Nu gør han forsøget igen.

Inden for sejlsport er kampen om at være verdens hurtigste sejlbåd nemlig blevet utrolig hård, og på blot et år er rekorden blevet slået tre gange.

I øjeblikket er den enorme franske trimaran Hydroptére rekordindehaver med en hastighed på 51,36 knob, foran både windsurfere og kitesurfere.

Men holdet bag Sailrocket starter sine rekordforsøg i morgen, den 2. oktober, og er allerede landet i Namibia for at gøre klar til sejladsen ud for Afrikas kyst.

Rekordforsøget skal gøres i Walvis Bay, der er kendt for at have en kraftig fralandsvind, der er meget stabil på grund af den helt flade kyststrækning.

Sailrocket har været under udvikling i otte år, og den første version blev søsat i 2004. Designet af båden er udført af Malcolm Barnsley, der har brugt sine erfaringer fra udviklingen af turbiner som testspecialist hos Vestas i Storbritannien. Netop Vestas er hovedsponsor og har hjulpet projektet fra første dag.

Nyt design gør båden stabil i kraftig vind

Det helt unikke ved udformningen af Sailrocket er, at sejlet og skroget er balanceret på en sådan måde, at et vindpres på sejlet ikke får båden til at tippe, som det er tilfældet på traditionelle sejlskibe, hvad enten det er enskrogsbåde, katamaraner eller trimaraner.

Sailrocket ligner mere en udriggerkano med en form som bogstavet L, hvor den ene del, tværbommen, er 8,3 meter lang, mens selve skroget er 9 meter langt. I hver ende er henholdsvis sejlet og cockpittet placeret, og sejlet står ikke lodret, men er vinklet voldsomt.

Et netværk af wirer forbundet til hovedskroget holder sejlet stabilt og giver rorsmanden mulighed for at trimme det undervejs for at opnå maksimal hastighed.

Halvdelen af sejlets bagerste del, også kaldet agterlig, er også udformet som en kæmpe flaps, der først tages i brug, når båden er på en perfekt kurs til at opnå hastighedsrekord, og dermed har brug for maksimal fart.

Flapsen styres sammen med et hav af andre trimmuligheder af rorsmanden i cockpittet, der mest af alt ligner et cockpit fra en Formel-1 racer.

Rorsmanden har også mulighed for at styre med fødderne, da hænderne skal bruges til rigeligt undervejs, blandt andet at trimme sejl, udløse flaps og åbne for drænhullet i cockpittet så de store mængder vand, der vælter ind, kan slippe ud.

Sejl-raketten skal sejle over syv km/t hurtigere
Da Sailrocket lettede fra vandet sidste år, var hastigheden oppe på 53 knob, altså et godt stykke over rekorden, men det tæller ikke. Ifølge reglerne skal Sailrocket vise, at den kan holde en gennemsnitsfart på over 51,36 knob på en distance over 500 meter for at holde guldmedaljen i hænderne.

Indtil videre har Sailrocket kun været oppe på 47,36 knob i gennemsnit. Det svarer til 87,7 kilometer i timen.



01. okt 2009 kl 10:38

avatar

Flemming Rasmussen

Cadeau

til Ing.dk for denne artikel

(sagde sejlnørden så) ;o)


01. okt 2009 kl 13:02

Søren Lund

One way only

Den ryger helt vildt derudaf på styrbord halse, og inden man ser sig om, er man kommet meget langt hjemmefra...

Men man kommer ikke hjem igen, før vinden vender :-(


01. okt 2009 kl 13:22

avatar

Thomas Djursing

Sailrocket kan vist sejle på begge halser

Jeg er nu lidt usikker på, om du har ret i, at den ikke kan sejle på begge halser - altså med vinden ind fra både den ene og anden side.

Umiddelbart har jeg også svært ved at se, at det er muligt, men jeg mener, at udviklerne bag skriver et sted på deres hjemmeside, at det er muligt.

Måske nogle af jer derude har kigget nærmere på dette?

Mvh
Thomas Djursing, journalist på ing.dk


01. okt 2009 kl 14:26

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Sailrocket kan vist sejle på begge halser

Hej Thomas

Nej - det kan den ikke. Som Søren skriver, kan den kun sejle på styrbords halse, hvilket forøvrigt også gælder den foregående rekordholder Maquire Innovation.

Når rekordfprsøger er gennemført for Sailrocket lægges riggen ned, og fartøjet bugseres tilbage fter en gummibåd.

Den nuværende rekordholder Hydroptere derimod er et fuldt symmetrisk fartøj, der yderligere udnærker sig ved at kunne sejle på åbent vand, mens de to øvrige helst ikke skal have mere end 10 cm høje bølger, hvilket også gøre det en kæmpe udfordring at finde egnede steder at lave rekordforsøg: Stabil fralandsvind på 25 knob (12-13 m/s) og INTET på land til at skabe læ eller turbolens for denne vind.

Maquire Innovation brugte fra ca 1996 til 2009 på at finde de rette vejr konditioner, med et stort set uændret fartøj.


01. okt 2009 kl 15:56

avatar

Thomas Djursing

Re: Re: Sailrocket kan vist sejle på begge halser

Årsagen til, at jeg undrer mig over, hvorvidt den kan sejle på forskellige halser er flg. formulering på Sailrockets hjemmeside - "By keeping the main structural part of the beam symmetrical we are able to use it on either tack* by simply reversing the flap angle.". Så vidt jeg forstår ordet tack, så refererer det netop til halse, men jeg er i tvivl om jeg læser det rigtigt. Når vi skriver en opfølgning om deres rekordforsøg, skal jeg nok forsøge at opklare sagen.

Mvh Thomas Djursing, journalist på ing.dk


01. okt 2009 kl 16:04

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Re: Sailrocket kan vist sejle på begge halser

Korrekt - båden kan RIGGES om til at sejle på bagbords halse også, men det er ikke lige et 5 minutters job - og det vil (formentlig) også kræve en ny vinge, da jeg tvivler på, at den er symmetrisk, så der der bliver aldrig tale om at bomme eller stagvende med den - de gange der stagvendt ukontrollabelt, er masten(vingen) hver gang kollapset og i de fleste tilfælde har den taget tværbjælken med.

Jeg har fulgt projektet på nette siden dets spæde start ;o) - Paul Larsen har for øvrigt vist sig meget villig til at tilbyde information, når man spørger ind i forum på deres hjemmeside - og endda diskutere mulige tekniske løsninger og forbedringer tl konceptet.


01. okt 2009 kl 16:15

avatar

Flemming Rasmussen

P.S.

Hoved foilen (sværdet) skal også skiftes ved konvertering fra sb til bb halse, da den er vinklet ud mod læ.


01. okt 2009 kl 16:30

avatar

Thomas Djursing

Re: P.S.

Ahh...Tak. Så er jeg med. I øvrigt er Paul Larsens seneste blog om hans forestående rekordforsøg et besøg værd. Han har øjensynligt gjort sig nogle tanker om, hvad der skal til for, at han ikke letter fra havoverfladen igen.

http://www.sailrocket.com/blog...logs

Mange hilsner Thomas


01. okt 2009 kl 19:03

Søren Lund

Re: P.S.


Hoved foilen (sværdet) skal også skiftes ved konvertering fra sb til bb halse, da den er vinklet ud mod læ.

Man kan ikke afgøre det 100% ud fra billederne, men vingen er i hvert fald så tæt på at være symmetrisk, at den ligeså godt kunne være det.

For at kunne krydse, skal skroget være symmetrisk, nærmest som en trimaran. Den skal have en "mast" der går vinkelret ind under vingens centerakse, og linket så vingen kan vippe (pitche) over det aerodynamiske balancepunkt. Masten lægges så 45 grader til læ ved skæring (halvvind, agten- og foran for tværs).

Ved kryds rejses masten til lodret (vingen vandret), idet man skærer op i vinden. Det er derfor vigtigt at vingens vippepunkt passer, så man ikke flyver tilvejrs.

Hvis mastens link til hovedskroget, linket mellem mast og vinge, samt skødningen har perfekt geometri, kan vingen såmænd "selftagge" ved vending, så man blot behøver at betjene rorpinden ;-)

Jeg har i øvrigt bemærket, at der ikke er tale om hydrofoiler, men tre små kileformede skrog. Det giver det "bumpy ride" som vi ser på videoen, og en del mere turbolens og modstand, en de aktive hydrofoiler der skulle til at bære fartøjet ved disse hastigheder. Men det giver jo rum til næste spændende rekordforsøg ;-)

Faktisk har jeg på Discovery, tilbage i efteråret 2007, set et fartøj med meget stor lighed, bygget som fjernstyret model, bygget af en englænder. Har forsøgt forgæves at finde dette link. Nogen der husker det ?


01. okt 2009 kl 19:11

Søren Lund

Re: Re: P.S.

Han har øjensynligt gjort sig nogle tanker om, hvad der skal til for, at han ikke letter fra havoverfladen igen.

Deri har han min fulde forståelse ;-)


01. okt 2009 kl 19:36

Peter Hansen

Re: Cadeau

sejlnørden

Du er ikke alene, jeg synes også om emnet. Jeg sejler selv Hobie18. Jeg synes dog at det er en alvorlig mangel at man ikke kan vende i det viste design.


02. okt 2009 kl 00:15

Søren Lund

Re: Re: Cadeau

Du er ikke alene, jeg synes også om emnet. Jeg sejler selv Hobie18. Jeg synes dog at det er en alvorlig mangel at man ikke kan vende i det viste design.

Omvendt vil det måske i fremtiden vil ses som en mangel, at man ikke kan praktisere lodret take off med en Hobiecat ;-)


02. okt 2009 kl 07:42

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: P.S.


Hoved foilen (sværdet) skal også skiftes ved konvertering fra sb til bb halse, da den er vinklet ud mod læ.

Man kan ikke afgøre det 100% ud fra billederne, men vingen er i hvert fald så tæt på at være symmetrisk, at den ligeså godt kunne være det.

For at kunne krydse, skal skroget være symmetrisk, nærmest som en trimaran. Den skal have en "mast" der går vinkelret ind under vingens centerakse, og linket så vingen kan vippe (pitche) over det aerodynamiske balancepunkt. Masten lægges så 45 grader til læ ved skæring (halvvind, agten- og foran for tværs).

Ved kryds rejses masten til lodret (vingen vandret), idet man skærer op i vinden. Det er derfor vigtigt at vingens vippepunkt passer, så man ikke flyver tilvejrs.

Hvis mastens link til hovedskroget, linket mellem mast og vinge, samt skødningen har perfekt geometri, kan vingen såmænd "selftagge" ved vending, så man blot behøver at betjene rorpinden ;-)

Jeg har i øvrigt bemærket, at der ikke er tale om hydrofoiler, men tre små kileformede skrog. Det giver det "bumpy ride" som vi ser på videoen, og en del mere turbolens og modstand, en de aktive hydrofoiler der skulle til at bære fartøjet ved disse hastigheder. Men det giver jo rum til næste spændende rekordforsøg ;-)

Faktisk har jeg på Discovery, tilbage i efteråret 2007, set et fartøj med meget stor lighed, bygget som fjernstyret model, bygget af en englænder. Har forsøgt forgæves at finde dette link. Nogen der husker det ?

Hej Søren

Hvis du kigger på "galleriet" er der faktisk et meget fint snit af vingen under bygning - viser helt tydeligt, at den er asymmetrisk.
http://www.sailrocket.com/site....jpg

Det samme er sværdet, hvilke kan ses ved at kigge gennem galleriet på Sailrockets hjemmeside
http://www.sailrocket.com/site....jpg



M.h.t. foiler: Der er mange af de mindre fartøjer, der har forsøgt med hydrofoiler, men opgivet igen p.g.a. problemer med at styre den manglende opdrift ved supercavitation. Eneste rigtigt succesfulde foil speed sailer er stadig Hydroptere. Alle andre har benyttet sig af "planning surfaces" - inclusive Yellow Pages Endeavour, der sad på rekorden far 1993 til for nyligt og også dens efterfølger Maquire innovation. Det samme gør sig sådan set også gældende for wind og kite surfere, som jo også (næsten)er oppe i de hastigheder.

Men pointen er: Fartøjet er kun designet til at slå den absolutte hastighedsrekord på 500 meter - og ikke til at cruise rundt på sommerferie i, så den manglende evne til at sejle den anden vej er nok til at leve med. ;o)

Den fjernstyrede model var faktisk Sailrockets forstudie - videoen kan findes på Sailrockets hjemmeside.
http://www.sailrocket.com/node.../158


02. okt 2009 kl 13:30

Peter Hansen

Kulfiber

Er der nogen dr har erfaring med kulfiber. Jeg har kig paa en Marstrom M20, hvor vaegtbesparelsen er stor. men hvordan laver de det, og kan man selv lave ting i kulfiber hjemme i kaelderen, eller skal der dyrt udstyr til?


02. okt 2009 kl 15:10

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Kulfiber

Er der nogen dr har erfaring med kulfiber. Jeg har kig paa en Marstrom M20, hvor vaegtbesparelsen er stor. men hvordan laver de det, og kan man selv lave ting i kulfiber hjemme i kaelderen, eller skal der dyrt udstyr til?

Marstrøm laver verdens bedste håndværk inden for katamaraner - har selv sejlet Tornado i en årrække.

Du kan ikke lave kvalitets komposit "i kælderen" det kræver ovn og vacum.

Kan for øvrigt varmt anbefale M20 - fed båd -skrogene er lavet hele i en stor autoklave.


02. okt 2009 kl 20:24

Aksel Jensen

Re: Re: Kulfiber

Kan for øvrigt varmt anbefale M20 - fed båd -skrogene er lavet hele i en stor autoklave.

Jeg tænker "Flipper" når jeg ser billederne på nettet af M20. Men jeg har så ikke fundet nogen gode billeder.


03. okt 2009 kl 11:05

Bo Jacoby

Stagvending

Europæiske sejlskibe har højre-venstre symmetri og vender ved at bytte om på luv og læ. Den mikronesiske udriggerkanotype 'proa' vendte ved at bytte om på for og agter, sådan at udriggeren forbliver i vindsiden.


03. okt 2009 kl 18:28

Søren Lund

Re: Re: Re: P.S.

Hej Søren

Hvis du kigger på "galleriet" er der faktisk et meget fint snit af vingen under bygning - viser helt tydeligt, at den er asymmetrisk.
http://www.sailrocket.com/site....jpg

Hej flemming,

Vingen har selvfølgelig vingeprofil. Med asymmetrisk mener jeg over selve det midterste af de viste profiler, altså som hvis man sætter to flyvinger sammen, uden flyskroget imellem.

Om den er symmetrisk på denne led, kan ikke ses på billedet, da man kun ser den ene ende. Men hvis båden kan rigges om til bb halse, med samme vinge, må vingen jo være symmetrisk.

M.h.t. foiler: Der er mange af de mindre fartøjer, der har forsøgt med hydrofoiler, men opgivet igen p.g.a. problemer med at styre den manglende opdrift ved supercavitation. Eneste rigtigt succesfulde foil speed sailer er stadig Hydroptere. Alle andre har benyttet sig af "planning surfaces" - inclusive Yellow Pages Endeavour, der sad på rekorden far 1993 til for nyligt og også dens efterfølger Maquire innovation. Det samme gør sig sådan set også gældende for wind og kite surfere, som jo også (næsten)er oppe i de hastigheder.

Jeg ved ikke hvad dit kriterium er for succesfulde "speed sailers" er. International Moth, er en konkurrenceklasse for små one design enmandsjoller, med et meget lille smalt skrog, vinger a la 49'eren, og aktive foiler på både sværd og ror.
http://www.moth-sailing.org/im....jsp
http://www.int-moth.org.uk/

En af gutterne her i Sønderborg Sejlklub, farer rundt i sådan en, i omegnen af 30 knob, selv i ½-1 m høj sø. Det er vel ganske agtværdigt for en så lille båd, med et sejl svarende til en vindsurfer.

Den forreste foil har et lille "højderor" på bagkanten, forbundet via et kabel til en pind, der er hængslet ude i stævnen og peger ned mod vandet. Når pinden er nede i vandet, løfter foilen båden opad, indtil spidsen af pinden er i niveau med vandoverfladen.

Med denne type foiler, mener jeg raketten har potentiale for endnu mere fart. Disse skulle evt. være deltaformede p.g.a. den højere fart.

Hvor de planende skrog rider på den ujævne vandoverflade, så skærer foilerne sig gennem vandet, uden påvirkning fra bølgerne. Dermed kunne raketten undgå de rystelser (bumby rides) som givetvis påvirker luftstrømningerne over vingen på uheldig vis, samt giver væsentlig højere vandmodstand end foilerne gør.

Sidstnævnte problem kan observeres på bov- og kølvandsbølgerne, samt det ophvirvlede vand omkring og efter båden, som har kostet en hel del energi udvirke. Foilerne efterlader kun en ganske svag turbolens nede i vandet.

Men pointen er: Fartøjet er kun designet til at slå den absolutte hastighedsrekord på 500 meter - og ikke til at cruise rundt på sommerferie i, så den manglende evne til at sejle den anden vej er nok til at leve med. ;o)

Det er vi selvfølgelig klar over. I Frankrig har de en kanal, beregnet til rekordforsøg. Denne er placeret i gode vindforhold, tæt på kysten, men meget lidt bølger p.g.a. den smalle vandoverflade. I denne kanal er det ikke engang muligt at vende en båd af en vis størrelse.

Men når noget ser ud til at virke effektivt, så er den næste naturlige tanke hvordan det kan bruges til noget mere anvendeligt, så man ikke behøver at sende et modtagehold, med bil og trailer, nogle sømil ned ad kysten.

Den fjernstyrede model var faktisk Sailrockets forstudie - videoen kan findes på Sailrockets hjemmeside.
http://www.sailrocket.com/node.../158

Det var ikke den!

Den model jeg så, gentagne gange om fredagen på Discovery i Hong Kong ("Get ashore" tror jeg programmet hed), havde vinge, ikke sejl som på denne video.

Den havde samme asymmetriske skrogopbygning som raketten, med tre små planende pontoner. Den havde så en symmetrisk vinge som dem man typisk ser på model-svævefly, hvor den yderste tredjedel af hver vingeside var "bukket" lidt opad.

Vingen var placeret i samme vinkel som på raketsejleren, men længere ude til læ, altså delsvist udenfor den yderste ponton.

Vingen var hængslet på en mast, der hældte i 45 grader ud over yderpontonen, hvorpå vingen var hængslet i balancepunktet, ligesom jeg beskrev, men mast og vinge kunne ikke vippes over på modsat halse.


03. okt 2009 kl 18:39

Søren Lund

Re: Re: Re: Kulfiber

Kan for øvrigt varmt anbefale M20 - fed båd -skrogene er lavet hele i en stor autoklave.

Jeg tænker "Flipper" når jeg ser billederne på nettet af M20. Men jeg har så ikke fundet nogen gode billeder.

Og "Fireball", som ligner meget, men med knækspant. Og lynhurtig!

http://www.fireball-dinghy.org....uk/

Min bror og jeg sejlede flipperjolle, da vi var drenge. Her er den: http://images.google.dk/imgres....jpg


03. okt 2009 kl 20:39

John Tvingsholm

Re: Re: Re: Re: Kulfiber

Den model jeg så, gentagne gange om fredagen på Discovery i Hong Kong ("Get ashore" tror jeg programmet hed), havde vinge, ikke sejl som på denne video.

Den havde samme asymmetriske skrogopbygning som raketten, med tre små planende pontoner. Den havde så en symmetrisk vinge som dem man typisk ser på model-svævefly, hvor den yderste tredjedel af hver vingeside var "bukket" lidt opad.

Måske du finder den her:

http://www.windjet.co.uk/index...d=56


03. okt 2009 kl 21:05

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Kulfiber

Den model jeg så, gentagne gange om fredagen på Discovery i Hong Kong ("Get ashore" tror jeg programmet hed), havde vinge, ikke sejl som på denne video.

Den havde samme asymmetriske skrogopbygning som raketten, med tre små planende pontoner. Den havde så en symmetrisk vinge som dem man typisk ser på model-svævefly, hvor den yderste tredjedel af hver vingeside var "bukket" lidt opad.

Måske du finder den her:

http://www.windjet.co.uk/index...ote>
Tak John!

Det er den "Monofoil", lige neden under modellen af "Sailrocket" jeg taler om, men der er vist ændret lidt på den hist og pist siden den blev vist på Discovery.

Den havde helt bestemt "svæveflyvervinge" dengang, men jeg husker når jeg ser den, at den havde det lille haleror på vingen også, således at man styrede vingens trækkraft, ved at pitche det lille haleplan.

Ja, det ser mystisk ud, men den røg af sted som et projektil, når der kom et vindpust!

Jeg genkender også nu, at den havde en udlægger til luv, med et sværd med en finne, så den ligesom kunne "holde fast" i vandet.


03. okt 2009 kl 21:14

Søren Lund


03. okt 2009 kl 21:20

Søren Lund


05. okt 2009 kl 08:42

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Re: Re: P.S.

Hej Søren


Vingen har selvfølgelig vingeprofil. Med asymmetrisk mener jeg over selve det midterste af de viste profiler, altså som hvis man sætter to flyvinger sammen, uden flyskroget imellem.

Om den er symmetrisk på denne led, kan ikke ses på billedet, da man kun ser den ene ende. Men hvis båden kan rigges om til bb halse, med samme vinge, må vingen jo være symmetrisk.

Hvis du går ind på hjemmesiden, galleri, wing er der et billede, der tydeligt viser de faste "spanter" i vingen, og de er alt andet end symmetriske, så hvis båden skal sejle bb halse, må der en spejlvendt version af vingen til. Jeg tror, at meldingen om mulighed for begge halser stammer tilbage fra dengang, de sejlede med et sejl i stedet for en vinge.

Jeg ved ikke hvad dit kriterium er for succesfulde "speed sailers" er. International Moth, er en konkurrenceklasse for små one design enmandsjoller, med et meget lille smalt skrog, vinger a la 49'eren, og aktive foiler på både sværd og ror.
http://www.moth-sailing.org/im....jsp
http://www.int-moth.org.uk/

En af gutterne her i Sønderborg Sejlklub, farer rundt i sådan en, i omegnen af 30 knob, selv i ½-1 m høj sø. Det er vel ganske agtværdigt for en så lille båd, med et sejl svarende til en vindsurfer.

Den forreste foil har et lille "højderor" på bagkanten, forbundet via et kabel til en pind, der er hængslet ude i stævnen og peger ned mod vandet. Når pinden er nede i vandet, løfter foilen båden opad, indtil spidsen af pinden er i niveau med vandoverfladen.

Med denne type foiler, mener jeg raketten har potentiale for endnu mere fart. Disse skulle evt. være deltaformede p.g.a. den højere fart.

Hvor de planende skrog rider på den ujævne vandoverflade, så skærer foilerne sig gennem vandet, uden påvirkning fra bølgerne. Dermed kunne raketten undgå de rystelser (bumby rides) som givetvis påvirker luftstrømningerne over vingen på uheldig vis, samt giver væsentlig højere vandmodstand end foilerne gør.

Sidstnævnte problem kan observeres på bov- og kølvandsbølgerne, samt det ophvirvlede vand omkring og efter båden, som har kostet en hel del energi udvirke. Foilerne efterlader kun en ganske svag turbolens nede i vandet.

Jeg er da helt enig: HVIS man kan kontrollere en foil optimalt, er den klart den optimale måde at minimere drag på - men der er stadig langt fra de 30 knob til de 50 - der findes et australske project "wotrocket", som er en proa med foiler - vi mangler endnu at se dem sejle rigtigt. For din passion for foiler taler selvfølgelig Hydroptere ;o) - men mod taler det faktum at på trods af detaljeret viden om foiler, har det (stort set) altid været fartøjer med planende skrog (eller lange flerskrogsbåde som Crossbow), der har siddet på rekorderne.

Sailrocket's "bumpy rides" påvirker nu ikke flowet over vingen SÅ meget, hvis tingene er i ønsket trim, rører den "læ skrog" ikke vandet

MEN: Spændende med en debat omkring speedsailing - so: Keep them coming ;o)


09. okt 2009 kl 00:43

Jørgen Jakobsen

Re: Stagvending

Europæiske sejlskibe har højre-venstre symmetri og vender ved at bytte om på luv og læ. Den mikronesiske udriggerkanotype 'proa' vendte ved at bytte om på for og agter, sådan at udriggeren forbliver i vindsiden.

Vikingerne byttede naturligvis også bare om på for og agter, det er jo den eneste anledning til at masten er placeret nøjagtig midt i vikingeskibet.

Bommen øverst på råsejlet halede man til lodret position, bommen nederst, som nu også stod lodret, anvendte man som en moderne rullegenua, hvormed man enkelt kunne mindske sejlarealet til forholdene.

Vanter kunne i rigt mål monteres både til mast og bom da de altid kun skulle være i den ene og samme side.

Styring og yderligere stabilisering foregik med årer med påmonterede skjolde, mere eller mindre fikseret i læsiden, som også altid var den samme.

Og således kunne Vikingerne krydse, og sejle hvorhen de ville, uden samme ydmygelse som det klodsede forsøg med Havhingsten.

Mvh Jørgen


09. okt 2009 kl 01:52

avatar

Jonas Hansen

Vikingeskibe

@Jørgen Jakobsen

Jeg kunne virkelig godt tænke mig nogen kilder på de udtalelser! Jeg har nemlig aldrig hørt noget lignende!

Bommen øverst på råsejlet halede man til lodret position, bommen nederst, som nu også stod lodret, anvendte man som en moderne rullegenua, hvormed man enkelt kunne mindske sejlarealet til forholdene.

Det forstår jeg ikke helt? Mener du ræer, når du skrive bomme? Og mener du, at der var rå både foroven og forneden på sejlet? Det strider meget mod alt jeg har lært om sejlads - men kan du komme med troværdige kilder, er jeg lutter øren!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.