Vibrationer
Diverse løse tanker:
Når raketten affyres, vil dens kraft sætte platformen i svingninger, i hvert fald i de første ganske få sekunder eller split-sekunder. Disse svingninger i platformen påvirker den atmosfære som er allernærmest omkring raketten, som er et feedback kredsløb, idet raketten dermed vibrerer, som til en vis grad skaber vibrationer i tilførslen af brændstof til rakettens motor, og som betyder at motoren begynder at ryste i sin udsendelse af kraft nedad imod platformen. Hvad jeg taler om her, er at der i hvert fald ikke må være en for kraftig resonans. Dette betyder, at platformens art og tykkelse ikke nødvendigvis er ligegyldig, og især ikke hvis platformen er et skibsdæk, for da er er tale om et skind på en tromme. Hvis raketten er meget stor, da ryster selv en massiv jordmasse, og dette er årsagen til at man kan behøve at indføre en dæmper i cirkelkredsløbet af feedback, fx at opsætte et vandgardin omkring raketten, i de allerførste sekunder hvor feedback af vibrationer er en faktor der skal regnes med. Naturligvis: hvis raketten er konstrueret meget solidt, da vil den kunne tåle særdeles meget. Det er dog sådan, at raketten helst ikke må blive anslået som en guitar under affyringen, fordi tonen måske vil vedblive med at klinge i raketten i adskillige sekunder, og imens tømmes rakettens brændstoftanke hastigt, og dermed risikerer man at rakettens indre skifter til en resonansfrekvens der tilfældigvis svarer til den anslåede tone fra rakettens affyring, før denne tone når at klinge bort. Man kan således forestille sig, at en raket vil eksplodere i en højde så høj at den tilsyneladende ikke har noget med selve affyringen at gøre, og alligevel kan der være en forbindelse.
Disse forhold gør, at man under testaffyringer bør måle omhyggeligt med måske mikofoner og seismiske instrumenter, måske pege med laserstråler imod rakettens vigtigste overflader og måle vibrationer således, eller indbygge målingsudstyr i raketten, så man i analyser sidenhen kan undersøge om der foregår noget uventet. Måske kan raketten sagtens tåle hvad der foregår, men fremtidige payloads kan tænkes at være for skrøbelige dertil, altså en relevant faktor.
Forinden egentlige testninger af ægte affyringer, kan man teste med vandrette statiske affyringer, ved at anbringe en lodret flade hvor rakettens kræfter rammer, og teste på hvad dette medfører af vibrationer, herunder forsøge sig med forskellige tykkelser og tyngder i den lodrette flade, og forskellige afstande imellem fladen og rakettens motor, i søgninger efter resonanser. Ideelt set bør sådanne testninger udføres i en løftet højde over jordoverfladen, for så vidt muligt at efterligne virkeligheden (blot drejet 90 grader).
4
