/byggeri

Skriv til os: Er rådgivernes vurdering ikke til at stole på?

Ingeniøren efterlyser erfaringer fra rådgivere, som har måttet gå på kompromis med deres faglige vurderinger for at behage kunden.

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 29. sep 2009 kl. 14:51

Er rådgiverens underskrift på en faglig vurdering ikke det papir værd, den er skrevet på?

Det spørgsmål rejser sig, efter at der er sået tvivl om rådgivernes vurdering af bygninger angrebet af skimmelsvamp.

Men spørgsmålet kan også være relevant for andre dele af rådgiverbranchen. Eller kan det? Det vil Ingeniøren gerne afdække.

Derfor vil vi meget gerne høre rådgivernes egne erfaringer. Er pression fra kunderne, eller arbejdsgiverne, en del af hverdagen? Sker det blot en gang imellem, eller slet ikke.

Det hører vi meget gerne fra rådgiverne selv om. Send en mail til bim@ing.dk med dine oplevelser.

I sagen om skimmelsvamp er påstand, at nogle rådgivere ser stort på fakta for at behage - og beholde - store forsikringskunder. Med det resultat, at forsikringstagere må hyre egne rådgivere for eksempelvis at bevise, at boligen er ubeboelig.

Debatten blev sat i gang af DR's P3, hvortil en anonym ingeniør "David" henvendte sig med sit etiske dilemma for et par uger siden.

Som ansat i et firma, der rådgiver forsikringsselskaber i sager, hvor forsikringstagere har mistanke om skimmelsvamp i boligen, havde han oplevet kolleger manipulere målinger for at fabrikere konklusioner, der er til selskabernes fordel.

Da Ingeniøren efterfølgende ringer rundt til nogle af de rådgivervirksomheder, som undersøger svampe- og fugtskader i bygninger, genkender flere problematikken, men ingen indrømmer, at de eller deres virksomhed går forsikringsselskabernes ærinde.

Ifølge fagkundskaben, i dette tilfælde Statens Byggeforsknings Institut, vil rådgivernes spillerum til at skele for kraftigt til kundens interesse forsvinde, hvis der kommer mere konkrete retningslinier for at beregne skadens omfang.

»Vurdering af skimmelsvampevækst er ikke objektivt. Ingen kan sætte en streg under resultatet og sige, at sådan er det. Det er klart, at det stiller særlige krav til rådgivernes anstændighed,« siger seniorforsker Erik Brandt, SBI.

Han har selv stukket halsen frem ved at sige, at han ikke nødvendigvis vil fortælle, at der er skimmelsvamp i bygningen, når han som skønsmand for retten bliver spurgt, om der er råd eller trænedbrydende svampe. For sådan er reglerne, og dem må han følge.
Nu kommer forsikringsbranchen inden længe med mere klare retningslinier, som retter sig mod fugten som skimmelsvampens årsag.

Men vil klarere regler afhjælpe problemet? Kan rådgiverbranchen leve med et renommé om at gå Goliats ærinde over David, som en debattør skriver i en af skimmelsvamp-trådene? Hvad er dine erfaringer?

Rådgiver-"David" fra P3, der en overgang var fristet af et andet jobtilbud, for at slippe for sine manupulerende kolleger, har i stedet besluttet sig for at blive i firmaet og samle bevismateriale mod kollegerne.



29. sep 2009 kl 18:48

Klaus Skovgaard Kay

om at pynte på tingene

Det var da præcis samme årsag, der medførte, at ejendomsmæglerne ikke længere måtte hyre huseftersynskonsulenter.
Jeg ville ikke bøje mig, så i dag laver jeg noget andet.
Siden har jeg dog haft meget bøvl med at fastlægge rådgivningsopgaverne, da kunderne ønsker, at den rådgivende enten "regner den hjem", eller som minimum ser bort fra kritiske elementer.
En udførende har ingen forståelse for, at en 10cm. porebetonvæg p ca. 1 m. længde ikke giver tilstrækkelig stabilitet i et hus. Konkurrenterne kan jo få det til at holde!
Men vi skal måske også feje for egen dør.
Laver man f.eks. statiske beregninger (som er velbegrundede, da adskillige huse gennem tiderne har vist sig for svage), er der meget langt fra den virkelighed, håndværkerne oplever, og de statiske beregninger, som har sikkerhedsfaktor 1,5 på belastningerne og f.eks. sikkerhedsfaktor 3 på en forankring i porebeton. Det giver en samlet sikkerhedsfaktor på ca. 4,5. Det medfører, at korrekt udførte statiske beregninger bliver arkiveret lodret hos de udførende, som så gør som de plejer. Så store sikkerhedsfaktorer - og deraf følgende enorme mængder af forankringer medfører blot, at håndværkerne anser ingeniørarbejdet for at være useriøst og utroværdigt. Det bliver endnu værre nu, hvor byggesagsbehandlerne ikke skal kontrollere så meget mere.


29. sep 2009 kl 19:52

Carsten Scherrebeck Møller

Re: om at pynte på tingene

Så store sikkerhedsfaktorer - og deraf følgende enorme mængder af forankringer medfører blot, at håndværkerne anser ingeniørarbejdet for at være useriøst og utroværdigt.

Nej. Det er psykologi der indtræffer.

Når bygningsarbejdere indser, at et byggeri vil medføre en ekstraordinær bygningsstyrke i forhold til hvad de er vante til, da får de to tanker, dels misundelse, dels en tanke om at de roligt kan snyde i det skjulte, fordi snyderiet næppe vil blive opdaget i +10 år ind i fremtiden, og fordi de til den tid som individer for længst vil være blevet glemt. Det samme tænker en entreprenør, hvis en bygherre ønsker sig en bygning så solid at den kan tåle at blive bygget meget højere i fremtiden.

Deraf en morale for bygherrer, at hvis man ønsker sig bygningsdetaljer (skjulte, tildækkede, svært tilgængelige) der afviger fra middelmådighed, kræver det et strengt byggetilsyn. Hvis ikke, da er standarden i branchen, at man hist og her snyder, og med uforudsigelighed, om hvem det er der gør det, fordi psykologi og chancer og tilfældigheder spiller ind. Ukloge førstegangs-forbrydere iblandt byggearbejdere er således nu og da en katastrofe for en entreprenør, fordi en chef måske for sent opdager at der er sket et svigt med svindel for øje, med de mangelfulde detaljer nu begravet under nylige støbninger eller bag opmurede vægge. Og når chefen spørger forbryderen om hvorfor i alverden, da kan svaret være noget så simpelt som at fyren havde behov for at invitere sin pige i byen, og med en pine i chefen da, at misæren måske delvist skyldes et urimeligt arbejdspres på byggefolkene, eller andre faktorer, ofte et morads. Hvis en bygherre netop da ikke er nær, kan en tidsmæssigt hårdt presset entreprenør være fristet til at ignorere hændelsen, beordre alle om at holde kæft, og sådant er byggearbejdere dygtige til. Siden, hvis nogle af folkene gentager, kan entreprenøren komme i problemer, fordi hans folk kan true ham med gamle sager. Sådant er en glidebane ned i sump, og som nu og da gør en hel lokal branche pilrådden, indtil der bliver ryddet op i forbindelse med en konkurs.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.