Skriv til os: Er rådgivernes vurdering ikke til at stole på?
Ingeniøren efterlyser erfaringer fra rådgivere, som har måttet gå på kompromis med deres faglige vurderinger for at behage kunden.
Læs også
-
Forsikringsselskaber: Fugt-grænser skal fjerne skimmel-strid
-
Rådgivere ignorerer skimmelsvamp for at please forsikringsselskaber
-
Organisationer kræver byggeriets kontrollanter gjort fri af IDA
-
Kritik af ny statikerordning: »Som at sætte ræven til at vogte gæs«
Læs mere om
Er rådgiverens underskrift på en faglig vurdering ikke det papir værd, den er skrevet på?
Det spørgsmål rejser sig, efter at der er sået tvivl om rådgivernes vurdering af bygninger angrebet af skimmelsvamp.
Men spørgsmålet kan også være relevant for andre dele af rådgiverbranchen. Eller kan det? Det vil Ingeniøren gerne afdække.
Derfor vil vi meget gerne høre rådgivernes egne erfaringer. Er pression fra kunderne, eller arbejdsgiverne, en del af hverdagen? Sker det blot en gang imellem, eller slet ikke.
Det hører vi meget gerne fra rådgiverne selv om. Send en mail til bim@ing.dk med dine oplevelser.
I sagen om skimmelsvamp er påstand, at nogle rådgivere ser stort på fakta for at behage - og beholde - store forsikringskunder. Med det resultat, at forsikringstagere må hyre egne rådgivere for eksempelvis at bevise, at boligen er ubeboelig.
Debatten blev sat i gang af DR's P3, hvortil en anonym ingeniør "David" henvendte sig med sit etiske dilemma for et par uger siden.
Som ansat i et firma, der rådgiver forsikringsselskaber i sager, hvor forsikringstagere har mistanke om skimmelsvamp i boligen, havde han oplevet kolleger manipulere målinger for at fabrikere konklusioner, der er til selskabernes fordel.
Da Ingeniøren efterfølgende ringer rundt til nogle af de rådgivervirksomheder, som undersøger svampe- og fugtskader i bygninger, genkender flere problematikken, men ingen indrømmer, at de eller deres virksomhed går forsikringsselskabernes ærinde.
Ifølge fagkundskaben, i dette tilfælde Statens Byggeforsknings Institut, vil rådgivernes spillerum til at skele for kraftigt til kundens interesse forsvinde, hvis der kommer mere konkrete retningslinier for at beregne skadens omfang.
»Vurdering af skimmelsvampevækst er ikke objektivt. Ingen kan sætte en streg under resultatet og sige, at sådan er det. Det er klart, at det stiller særlige krav til rådgivernes anstændighed,« siger seniorforsker Erik Brandt, SBI.
Han har selv stukket halsen frem ved at sige, at han ikke nødvendigvis vil fortælle, at der er skimmelsvamp i bygningen, når han som skønsmand for retten bliver spurgt, om der er råd eller trænedbrydende svampe. For sådan er reglerne, og dem må han følge.
Nu kommer forsikringsbranchen inden længe med mere klare retningslinier, som retter sig mod fugten som skimmelsvampens årsag.
Men vil klarere regler afhjælpe problemet? Kan rådgiverbranchen leve med et renommé om at gå Goliats ærinde over David, som en debattør skriver i en af skimmelsvamp-trådene? Hvad er dine erfaringer?
Rådgiver-"David" fra P3, der en overgang var fristet af et andet jobtilbud, for at slippe for sine manupulerende kolleger, har i stedet besluttet sig for at blive i firmaet og samle bevismateriale mod kollegerne.






