/elektronik

Nyt dansk superkamera

Kameraproducenten Phase One har lanceret endnu et superkamera til den krævende fotograf.

Klik for at se billedet i stort

Phase One's nye superkamera. Prisen starter ved cirka 40.000 kroner uden bagstykke og objektiv.

Af Bjørn Godske, tirsdag 29. sep 2009 kl. 15:31

Danske Phase One har sammen med kameraproducenten Mamiya netoplanceret et nyt superkamera kaldet Phase One 645DF.

I fotoverdenen ligger navnet Phase One side om side med det største producenter af de såkaldte mediumformat-kamerarer.
Det skyldes blandt andet firmaets avancerede software og robuste digitale bagstykker, hvor CCD'er i overstørrelse indbygges og kalibreres med stor nøjagtighed.

Det nye kamera er opbygget, så køberen selv kan vælge, hvilket digitalt bagstykke (altså selve CCD'en) man ønsker at montere. Phase Ones egne digitale bagstykker går helt op til over 60 Mega Pixels.

I samarbejde med tyske Schneider lancerer Phase One også tre nye objektiver designet til det nye kamera.

Prisen for herlighederne starter ved cirka 40.000 for kamera uden objektiv og bagstykke.



29. sep 2009 kl 20:06

Jørgen Nilsson

Nikon / Canon...

Dejligt med lidt reklame, bare træls at det er skjult som en artikel.

Til PhaseOne, tillykke med jeres nye kamera.

Jørgen


29. sep 2009 kl 23:06

Johan-Albert Boye

Re: Nikon / Canon...

Hvorfor skulle det være odiøst at beskrive et dansk produkt?


30. sep 2009 kl 00:01

avatar

Jørgen Skyt

Agurketid...

Jeg kan huske fra mine 13 år på et dansk nyhedsbureau, at man indimellem talte om, at identificere og bortfiltrere såkaldt "luderstof", altså dén slags pressemeddelelser, der sneg sig indenfor, forklædt som nyhedsstof, men reelt var reklame, der egnede sig mere for reklamefinancierede ugeaviser, end for seriøse nyhedsmedier.

Om denne artikel falder ind under omtalte kategori, lader jeg helst være op til den enkelte læser, at afgøre, men jeg vil umiddelbart stille spørgsmål ved, hvorfor ing.dk slipper en artikel igennem, der indeholder så mange udokumenterede, blomstrende tillægsord, fremfor tekniske detaljer, der kan dokumentere (eller i det mindste sandsynliggøre ... det er trods alt agurgetid) dette "superkamera"'s "herlighed ... " baseret på dets "avancerede ... robuste ... overstørrelse ... kalibreres ...stor nøjagtighed etc. etc. " der er tilegnet "den krævende fotograf" ... Tja, det er muligvis et godt produkt, der fortjener en plads i enhver tekniknørds hjerte ... men i mine øjne ligner det ren reklame. Hvilket jeg synes er okay, hvis Ing.dk tjener penge på det, men det vil jeg foretrække at kunne se!

Jørgen Skyt


30. sep 2009 kl 07:05

Jørgen Abelsen

Re: Agurketid...

½ kamera for 40.000. Gad vide, hvad den anden halvdel koster ;o)

Meeen, lad os bare være lidt stolte over, at en lille dansk virksomhed spiser trøfler med de store, i en rigtig hård branche!


30. sep 2009 kl 07:12

Peter Hansen

Re: Re: Agurketid...

I de 20 år jeg har fået papirudgaven af Ingeniøren har der altid været en 1/2 side med omtale af nye produkter. Og det er ikke anmeldelser, men næsten ordret producentens beskrivelser. Så hvorfor klage over den elektroniske udgave af samme?


30. sep 2009 kl 07:59

Bjarke Mønnike

Phase One

Er et af Samir Lehaffs mange "børn". Han er en af de palæstinensere vi har haft mest glæde af.
Hans vej til at have nået det han har nået, er ret bemærkelses værdig.

Mine bedste arbejdsår havde jeg med ham som chef i Eskoforts scanner udviklingsafdeling.

Ideen til disse kameraer blev udtænkt for omkring 25 år siden og dannede grundlag for et af de mange firmaer han har startet.

Det er muligt at man opfatter artiklen som reklame, hvis man gør således, så må tilstå at jeg finder de som gør det ret sarte.


Det her er jo en fotografdebatside tiknyttet et fotograffagblad for proffessionelle fotografer ikkesandt, hvor 40.000 kr. bare er et greb i lommen fordi den udgift kan afskrives over driften. ;-)



30. sep 2009 kl 08:57

avatar

Knud Robert Petersen

Re: Re: Re: Agurketid...

I de 20 år jeg har fået papirudgaven af Ingeniøren har der altid været en 1/2 side med omtale af nye produkter. Og det er ikke anmeldelser, men næsten ordret producentens beskrivelser. Så hvorfor klage over den elektroniske udgave af samme?

Du har ret Peter, men så burde Ing.dk bringe den i en passende afdeling med den beskrivende overskrifte "Produktnyt" som man gør i papirudgaven. Dermed er det klart at det er tale om 'omtale' og ikke artikler.


30. sep 2009 kl 21:32

Claus Vind

Re: Re: Agurketid...

½ kamera for 40.000. Gad vide, hvad den anden halvdel koster ;o)

Meeen, lad os bare være lidt stolte over, at en lille dansk virksomhed spiser trøfler med de store, i en rigtig hård branche!


Hmm - det er nu nok kun 1/3 kamera, bagstykket (med sensoren, som nok er fra Kodak) vil ligge fra 60.000,- til 225.000,- kr ( priser fra Goeckers webshop ), objektiverne (som er designet af Schneider i Tyskland og vist produceres af japanske Mamiya) vil nok ligge i området 20.000 - 30.000 kr pr stk (det er mit gæt, baseret på Hasselblads objektiv priser) (alt ex. moms).

Venlig hilsen

Claus


09. sep 2011 kl 22:55

Thomas Gade

P1 80MP?

Jeg synes at have set en Ing.dk-artikel om det næste http://www.phaseone.com/iq (80megapixel), men kan ikke finde den. Mon http://www.trimble.com/geospat...view (flykamera) bygger på dette kamera? CCDen i IQ er lavet af Dalsa.

Reviews :
http://www.pdnonline.com/pdn/g...html
http://www.wired.com/reviews/2...180/


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.