På en stor pressekonference fremlægger forskere i dag, torsdag, ny viden om menneskets oprindelse i Afrika for 4,4 millioner år. Forskningen offentliggøres i detaljer fredag i en række artikler i det videnskabelige tidsskrift Science.

Det drejer sig om abemennesker eller hominider, som i dag har fået betegnelsen Ardipithecus ramidus. De levede mere end en million før Lucy, som er det populære navn for det kvindelige skelet af Australopithecus afarensis, som blev fundet i 1974. Det var afgørende for vor forståelse af udviklingen fra abemennesker til moderne mennesker, Homo sapiens.

I slutningen af 1990’erne fandt forskere i Etiopien skeletrester fra mindst 36 forskellige individer af Ardipithecus ramidus, heraf det meste af en enkelt kvinde, som nu har fået kælenavnet Ardi.

Efter mange års arbejde kan 47 forskere nu endelig fremlægge de første artikler, der fortæller indgående om Ardi og hendes liv.

En god klatrer, men en langsom vandrer
Den sidste fælles forfader for mennesker og chimpanser formodes at have levet for mere end seks millioner år siden. Selv om Ardi levede et par millioner år herefter, antages hun at have mange af den fælles forfaders karakteristika.

Ardipithecus ramidus vejede omkring 50 kg og havde en højde på ca. 120 centimeter – og der synes ikke at være større forskel på mænd og kvinder. Hjernen var på størrelse med, hvad der findes hos chimpanser i dag.

Ardi betyder ”jord” på det lokale Afar-sprog, picthecus er græsk for abe og ramid betyder rod. Derfor kan Ardipithecus ramidus oversættes til roden til jordaber.

Det er godt valg, mener forskerne, da Ardipithecus ramidus delvist kunne færdes i træer og delvist på jorden og gik forud fra Australopithecus (heriblandt Lucy) og Homo som udelukkede levede på jorden.

Hænder, arme, fødder viser, at individerne let kunne bevæge sig i træer ved at støtte på fødder og håndflader, men at der ikke var tegn på knogang som hos moderne chimpanser og gorillaer. På jorden kunne Ardi færdes på to ben, men hverken i gang eller i løb i samme tempo som nutidens mennesker.

Det tyder på, at den sidste fælles forfader for chimpanser og mennesker ikke var særlig chimpanseagtig, men at både hominider og menneskeaber har udviklet sig væsentligt siden da.

Chimpanser har en aggressiv social adfærd, som også kommer til udtryk i deres ansigtform og tandsæt. Dette kan ikke genfindes hos Ardi, så forskerne mener, at den aggressive adfærd ikke fandtes hos den fælles forfader.

En af mest bemærkelseværdige konklusioner er derfor, at de nulevende chimpanser og gorillaer er dårlige modeller for, hvordan den sidste fælles forfader så ud.

Darwin havde ret
Bruce Alberts, der er chefredaktør for Science, benytter sin leder til at tage fat i Chales Darwins bog om menneskets afstamning, The Descent of Man fra 1871. Heri skriver Darwin:

'Det hævdes ofte med sikkerhed, at mennesket oprindelse aldrig kan blive kendt, men det er personer, der ved lidt, og ikke personer, der ved meget, der udtrykkeligt hævder, at dette eller hint problem aldrig vil blive løst med videnskabens hjælp.'

'Darwin havde helt ret,' skriver Bruce Alberts.

'Det er meget uklogt at forudsige grænserne for, hvad som kan opdages gennem videnskaben – og gælder også vor egen arts evolutionsmæssige historie – både på det morfologiske og molekylære niveau.'