Spis dansk: Importeret fjerkræ gør antibiotika ubrugelig
Langt de fleste resistente bakterier, der er fundet i fjerkræ i Danmark stammer fra importeret kød. Hold god køkkenhygiejne og pas på, når du rejser, lyder rådet fra dansk forsker.
Læs også
-
DTU slår alarm: Nu er antibiotika til svin blevet ren rutine
Læs mere om
Frygter man at blive smittet med resistente salmonellabakterier fra fjerkræ, så er der god mening i at vælge danskopdrættede kyllinger, viser en undersøgelse foretaget af danske myndigheder.
Oplysningerne stammer fra en såkaldt Danmap-undersøgelse fra 2008 foretaget af blandt andre Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. Undersøgelsen viser, at der sidste år for en række antibiotika var 3 til 11 gange mere resistens i bakterier fra det udenlandske kyllingekød end i det tilsvarende danske kød.
Importeret kalkunkød indeholder den højeste forekomst af resistens - 2 til 38 gange mere end i importeret kyllingekød. Alle testede salmonella-prøver fra importeret kalkunkød i 2008 er resistente over for antibiotikatyperne tetracykliner og sulfonamider foruden flere andre antibiotika.
Seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet understreger, at man kan forebygge at blive syg af bakterier i kød, hvis man overholder god køkkenhygiejne, hvor kød altid gennemsteges og aldrig i fersk tilstand kommer i berøring med for eksempel friske råvarer som salat og andet, der er spiseklart.
»Hvis man som forbruger står og skal vælge et fjerkræprodukt og skal vælge mellem en dansk kylling eller en importeret kylling, så vil man, hvis man vælger en importeret kylling, have en større risiko for, at der er sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og campylobacter, men også for, at de er mere resistente,« siger hun.
Bliver man ramt af en infektion fra en resistent bakterie, er der større risiko for at sygdommen ikke kan behandles og i værste fald medføre døden.
Ifølge Yvonne Agersø giver det ikke mening at hænge bestemte lande ud som værende dem, der kommer med de resistente bakterier, for selv om fjerkræ importeres fra eksempelvis Tyskland, så kan fjerkræet komme fra et helt tredje land og kun være parteret i eksempelvis Tyskland.
Fødevarestyrelsen laver løbende stikprøvekontrol af både dansk og importeret kød, der skal sørge for, at de farligste partier af såvel fjerkrækød som okse- og svinekød bliver fjernet fra markedet. I 2008 blev 63 partier importeret fjerkrækød og 2 partier dansk fjerkrækød trukket tilbage fra markedet, oplyser DTU Fødevareinstituttet.
Udenlandsrejser øger massivt risikoen for infektioner
Danmap-undersøgelsen viser, at der er 3-4 gange mere antibiotikaresistens i campylobacter fra importeret kyllingekød end i det danske kød. Ligeledes er forekomsten af antibiotikaresistens 4-11 gange højere i e-coli fra importeret kyllingekød end fra tilsvarende dansk kød. Der blev kun fundet salmonella i én prøve fra dansk kyllingekød.
Det er dog ikke kun fra fjerkræet, at forbrugerne er udsat for resistente bakterier. Også når danskerne rejser udenlands er der øget risiko for infektion med resistente bakterier:
Forekomsten af resistens er højere i de campylobacter- og salmonellainfektioner, patienter har fået på en rejse i udlandet end for infektioner pådraget i Danmark. For de fleste antibiotika er resistensforekomsten mere end dobbelt så høj hos bakterierne fra de rejserelaterede tilfælde.
»Danske forbrugere bliver i stigende grad udsat for resistente bakterier, fordi vi rejser mere, og fordi der bliver importeret flere kødprodukter fra udlandet. Med stigende import og rejseaktivitet er antibiotikaresistente bakterier i fødevarer blevet et problem, der kalder på internationale løsninger,« siger Yvonne Agersø.





