/elektronik

Pressede producenter haster med lynhurtige USB-produkter

Elektronikbranchens krise gør, at du kan håbe på at få ønsket om en ekstern harddisk, der overfører data på fem Gbit/s på samme kabel, som den får strøm fra, opfyldt til jul.

Af Mads Ølholm, tirsdag 29. sep 2009 kl. 10:04

Tokyo: På Ceatec-udstillingen, der afholdes i Tokyo i næste uge, bliver de produkter, der følger den nye, lynhurtige USB 3.0-standard, vist frem.

Det drejer sig blandt andet om en bærbar computer fra Fujitsu, et bundkort fra Asus, videokameraer samt eksterne harddiske.

USB 3.0-produkter kan kommunikere med hinanden med op til fem gigabit pr. sekund, hvilket er ti gange hurtigere end eksisterende produkter.

Det var oprindeligt planen, at de første produkter først skulle være klar i 2010, men allerede nu kan chefen for USB-IF (Universal Serial Bus-Implementer’s Forum) Jeff Ravencraft over for ing.dk afsløre, at de første produkter kommer på markedet i slutningen af november.

Det skyldes, siger Jeff Ravencraft, at producenterne er pressede og gerne vil have julesalget i 2009 med. Det starter den sidste fredag i november, der i USA er årets største indkøbsdag.

Jeff Ravecraft kan dog ikke garantere, at produkterne har nået at få den officielle certificering, inden de kommer ud på butikshylderne. Det skyldes blandt andet, at kun en enkelt host-controller indtil videre blevet certificeret. Kun produkter, der anvender denne, kan selv blive certificeret.

Alligevel ser Jeff Ravencraft ikke umiddelbart problemer med kompatibilitet.

»Vi har mange års erfaring i udvikling af kompatible produkter og har ikke tidligere haft problemer,« fremhæver han over for Ingeniøren.



29. sep 2009 kl 10:30

Simon Kongsted Hansen

Bit/Byte

Ahh... 5 GB pr. sek, er vist lige i overkanten...

//Simon


29. sep 2009 kl 10:43

avatar

Peter Andersen

Re: Bit/Byte

Måske i overkanten,hastigheden er faktisk 4.8 Gbits/s. som det iøvrigt også står i artiklen, så hel hen i vejret er det da ikke. http://en.wikipedia.org/wiki/U..._3.0


29. sep 2009 kl 10:52

Leif Neland

Re: Re: Bit/Byte

Måske i overkanten,hastigheden er faktisk 4.8 Gbits/s. som det iøvrigt også står i artiklen, så hel hen i vejret er det da ikke. http://en.wikipedia.org/wiki/U...ote>
Der er også et stykke vej fra 4.8Gbits/s til "fem gigabyte pr. sekund".

ca 8-10 gange...


29. sep 2009 kl 11:22

Søren Rune Nissen

bagudkompatibilitet.

Så håber jeg bare de kan forbindes til eSATA porte - jeg har 3 USB 2.0 og ét eSATA stik i min computer, så under alle omstændigheder får jeg ikke maks-overførsel ud af det her, men hvis de går i eSATA får jeg i det mindste de 3 Gb/s som er eSATA hastigheden.


29. sep 2009 kl 12:01

Claes E. Jensen

Bit/byte

Vel 4.8Gbit/8bit = 0.6GByte pr. sek.


29. sep 2009 kl 12:07

Claes E. Jensen

Bit/Byte

Vel 4.8Gbit/8bit = 0.6GByte pr. sek. = 600mb/sek.

1 gigabit = 10 i 9. = 1,000,000,000 bits (which is equal to 125 decimal megabytes or 122 binary mebibytes, as 8 bits equals one byte)

The gigabit is closely related to the gibibit, which is unambiguously equal to 230 bits = 1,073,741,824 bits.


29. sep 2009 kl 15:06

Gunnar Ericsson

Bit/Byte

5 gigabit er ver 5 miliarder bit? Delt med 8, 625MB. Eller 0,61 GB. Vel?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.