blogs kategori-billede

HIV ”vaccinen”: En rigtig mediehistorie

Af Astrid Colding Sivertsen,  mandag 28. sep 2009 kl. 18:47

I torsdags blev historien om den første effektive HIV vaccine genfortalt vidt og bredt – og ganske ukritisk.

Historien startede tilsyneladende hos New York Times, og hvis en så sober avis skriver noget, så må det jo være rigtigt. Sådan ser det ud til, at alle andre medier har tænkt. Samme aften var historien den allerførste på TV2-nyhederne, og Politiken, Jyllandsposten og sandelig også Ingeniøren var ikke sene til at gengive den. Alle sammen med en bemærkning om at effekten jo var lille, men hvor var det dog fantastisk at vaccinen overhovedet virkede!

Da studiet der ligger til grund for nyheden ikke er publiceret, må det bedste gæt være, at New York Times samlede historien op fra en pressemeddelelse. Selv samme torsdag udsendte U.S. Military HIV Research Program, der står bag undersøgelsen, da også en pressemeddelelse.

For afsenderen er det vidunderlige ved pressemeddelelser, at man kan få dovne journalister til at fortælle historien videre uden at tjekke nogen former for facts. Det kunne godt virke som om det netop er foregået her. Pressemeddelelsen nævner, at effektiviteten af vaccinen er 31,2% sammenlignet med placebo, og det tal genfinder vi både hos New York Times og Ingeniøren – med decimal!

Dette her giver mig mindelser om The Science News Cycle, som Hr. Seiersen tidligere har gjort opmærksom på her på ing.dk.

Hvis al forskning var bundsolid, og hvis forskere ikke havde nogen interesse i at fremstille deres resultater som mere fordelagtige end de er (!), så ville det jo ikke være det store problem at dovne journalister i deres videnskabelige analfabetisme gengav en pressemeddelelse direkte. Men kigger man nærmere på HIV vaccine-studiet, så dukker der hurtigt problemer op.

For det første resultatet i sig selv. I studiet fik 8198 personer placebo, og 74 af dem blev smittet med HIV. 8197 fik vaccinen, og 51 af dem fik HIV. Begge grupper var heteroseksuelle thailændere, der blev vejledt i sikker sex og så fortsatte tilværelsen som de ellers ville have gjort. Nu er et fald fra 74 til 51 jo lige præcis på 31,2%, men er studiets resultat statistisk signifikant? Det står der jo i pressemeddelelsen at det er, og den melding er selvfølgelig videregivet af alle medierne. Selv om jeg ikke er den store statistiker har jeg formået at plotte tallene ind på denne hjemmeside og beregne p-værdien for en Fisher test. På 95% konfidensniveau er tallene kun lige signifikante. Hvis kun 73 i placebo-gruppen var blevet smittet, eller 52 i vaccine-gruppen, så ville resultatet ikke længere være signifikant. Det er da utrolig svagt.

Det andet problem er, at der ikke er nogen grund til at denne vaccine skulle virke. Den er en blanding af to vacciner der ikke virker hver for sig. Allerede i 2004 kritiserede en gruppe AIDS-forskere forsøget i et brev til tidsskriftet Science. De anser ”det videnskabelige rationale for forsøget i Thailand for svagt”, og skriver desuden at ”der har i godkendelsesprocessen manglet input fra uafhængige immunologer og virologer”. Desuden nævner brevet, at et amerikansk forsøg, der lignede det i Thailand, blev aflyst fordi der ikke var nogen grund til at tro, at vaccinekombinationen skulle virke. Alle de interviewede eksperter i mediernes dækning af den utrolige vaccine siger da også, at de er forbløffede over dens virkning. Eller skulle vi sige dens påståede virkning?



28. sep 2009 kl 21:33

avatar

Poul-Henning Kamp

95% er 95%...

På 95% konfidensniveau er tallene kun lige signifikante. Hvis kun 73 i placebo-gruppen var blevet smittet, eller 52 i vaccine-gruppen, så ville resultatet ikke længere være signifikant. Det er da utrolig svagt.

Det er klart at 96% er bedre end 95% og tilsvarende er 94% dårligere end 95%.

Men der er ikke tale om nogen diskontinuitet i dette statistiske måltal, hverken ved 95% eller noget andet sted.

Signifikansen angiver hvad sandsynligheden er for at resultatet afdækker en reel effekt.

Derfor giver dit citerede udsagn overhovedet ikke mening, et resultat der er 94.5% signifikant er kun 1% svagere end et der er 95.5% signifikant.

At netop 95% har fået en nærmest dogmatisk betydning som "publish or forget" tærskel er fuldstændigt tilfældigt, det er bare et dejligt rundt tal: der er en tyvendedel risiko for at resultatet ikke er signifikant.

Et "utrolig svagt" resultat er når du roder med signifikans nede omkring 66-75%...

Poul-Henning


28. sep 2009 kl 23:58

Jakob Bruun Hansen

Re: 95% er 95%...

Det er under alle omstændigheder fjollet at anføre "effektiviteten" til 31.2%. 3 decimaler fra så lille en sample size.. Det er bare fordi det lyder mere seriøst for lægmænd at bruge et skævt tal.

Med 5% risiko for at udfaldet er tilfældigt, i et forsøg der ikke burde virke, synes jeg måske nok, at der er grund til at holde vejret lidt endnu.


29. sep 2009 kl 09:00

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: 95% er 95%...

Det er vi så på den anden side helt enige om, det er kun Astrids håndtering af 95% "grænsen" jeg opponerer imod.

Poul-Henning


29. sep 2009 kl 11:01

Rasmus Lund-Hansen

Lignende læsning

Hvis man interesserer sig for afdækning af mediers tvivlsomme gengivelse af videnskabelige undersøgelser, så kan Bad Science-bloggen VARMT anbefales.

http://www.badscience.net/


30. sep 2009 kl 05:14

Carsten Scherrebeck Møller

System Reset

Det andet problem er, at der ikke er nogen grund til at denne vaccine skulle virke. Den er en blanding af to vacciner der ikke virker hver for sig.

(I det følgende er der anvendt billedsprog af mig:)

HIV-virus er desværre en lille programstump der har fundet en designbrist i menneskets indre informatikagtige system. Dette er den vigtigste årsag til, at nye vacciner, uanset art, sandsynligvis ikke vil virke. Fordi: Hvis de virker, da rammer virkninger uundgåeligt også andre steder, med risiko for at vort indre system braser sammen, alle de komplekse sammenhænge der er imellem asynkrone programmeringer og i relation til båndbredder for alle vore indre kommunikationer, fordi urværket i vort system er ultratæt distribueret komplekst. Eller: Det vindue der er, for at kunne anbringe en "patch" i vor »exe-fil«, findes ikke, det er udspredt totalt i vor indre opskrift. At vi er konstrueret således, er et resultat fra vor evolution, naturens måde at optimere det indre urværks effektivitet i forhold til risikoen for at en lille fjendtlig programstump vil indtrænge. I takt med at vi bliver flere mennesker på planeten, og lever tættere sammen, stiger risikoen for denne art af smitte, til gengæld vil evolutionen fortsætte, sikre at mennesket som art vil holde HIV på en vis afstand.

Således er HIV intet problem for mennesket som helhed, derimod er situationen desværre en ganske anden for de individer der bliver ramt.

I teorien, hvis man bliver inficeret, vil man behøve (A) en helt ny menneskekrop, eller, (B) vi vil behøve at udvikle en metode så vi systematisk kan udrense én kropscelle ad gangen (eller celleudrensninger parallelt) og imens forhindre HIV at være aktivt i kroppen som helhed, eller, (C) vi vil behøve at udvikle en metode til at give et menneske en system-opgradering, fra nuværende »version 1.11« til »1.12«, hvordan det end skal kunne lade sig gøre.

Den sidstnævnte løsningsmetode (C) kan man populært sagt godt kalde for en vaccine, men i så fald en vaccine der omprogrammerer hele vort system på én gang, og i så fald vil man bagefter ikke kunne kalde et menneske for et menneske, men for en slags »isotop-menneske«. Et sådant menneskes efterkommere vil sidenhen også blive ramt af et HIV-lignende problem, fordi sådan er evolutionen, afbalancer indre biologisk effektivitet i forhold til risikoen for arter af smitte.

Så vidt som at jeg er orienteret, har forskere vidst dette på et meget tidligt tidspunkt efter at HIV-sygdommen blev forstået, en begrundet pessimisme, igen: så vidt som at jeg har forstået.

Dette betyder, hvis vi antager at ovenstående vil vedblive med at være sandt, at HIV, når det er indtrængt i et menneskes system, foreløbig kun vil kunne dæmpes, ikke fjernes, en kamp imod HIV's indirekte reproduktionshastighed. Ved at udflade vækstkurven, forlænges restlevetiden, og hvis man gør dette tilstrækkeligt godt, vil et menneske nå at dø en naturlig død af helt andre årsager.

Der ligger i dette to forhold, at man (1) behøver at sætte ind med en dæmpning af HIV så tidligt som overhovedet muligt for at tidsudsætte HIVs formeringstilvækst mest muligt, og (2), at (1) desværre byder på et problem, fordi et menneske risikerer at udvikle resistens imod det anvendte dæmpningsmiddel. Dette er lægernes balance imellem kolera og pest i løbet af en HIV-patients restlevetid, og som er individuelt for hver patient. En HIV-patient gør således klogt i at blive tilset af en meget erfaren HIV-læge, fordi der er en stor portion kunsthåndværk i faget.

I den forbindelse, har man hidtil haft mest held med at kombinere adskillige virkemidler på én gang, fordi doserne af hvert middel da kan nedsættes, som forsinker en patients udvikling af resistens.

Der ligger i dette, at hvis to midler ikke virker hver for sig, da, ganske rigtigt, vil en kombination næppe heller virke.

Min viden om emnet, som desværre er temmelig rustent, stammer fra min tid som projektleder for et projekt der haste-kortlagde al viden om HIV og udbredte en del deraf til det ganske land. Det endte med lidt af en skandale, fordi landets skolelever indsendte videnstest-resultater til mig, som betød at mediefjender af mig anklagede mig for at have skabt et ulovligt register om skoleelevers sexliv, en national ballade uden lige, og som endte med at den daværende chef for Sundhedsstyrelsen mistede sit job.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.