Ny chok-statistik: Dansk CO2-udslip milevidt fra de gyldne løfter
Kun syv procent har vi reduceret vores CO2-udslip med på 19 år, og de næste fire år skal 14 procent bankes af udslippet. Opkøb af forureningstilladelser i udlandet er den eneste løsning med så svag dansk indsats, siger ekspert.
Fakta
Tema
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
I løbet af de næste fire år skal vi høvle dobbelt så meget af vores udslip af CO2, som vi har præsteret de foregående 19 år.
Siden 1990 og frem til udgangen af sidste år, er det danske udslip af drivhusgasser nemlig kun faldet med beskedne 7,2 procent. Det viser en statistik over det danske energiforbrug, som Energistyrelsen udsendte mandag.
Korrigerer man for eksport af el til udlandet og udsving i vejret, er faldet dobbelt så stort, men i forhold til de danske forpligtelser hjælper det ikke. Danmark skal senest i 2012 have nedbragt CO2-udslippet med 21 procent.
Affald indeholder mere plast
Den danske tradition med at brænde affald af er en af årsagerne til, at det står så galt til. Affaldet indeholder nemlig mere fossilt materiale, herunder plast, og mindre bionedbrydeligt materiale, end vi hidtil har troet.
Derfor har Energistyrelsen måttet opskrive det danske CO2-udslip med 0,6 millioner ton. Det barberer over en femtedel, 22 procent, af den CO2-reduktion, vi trods alt havde opnået.
Direktør Jørgen Abildgaard fra energianalysefirmaet Pöyry ser alligevel ingen tegn på, at Danmark vil svigte Kyoto og undlade at leve op til målene.
»Vores bekymring er, at Danmark må købe en del CO2-kreditter i udlandet. Det stiller os i en ringere situation i forhold til, hvad der skal ske efter 2012,« siger han.
Kyoto-aftalen udløber i 2012, og på topmødet i København til december skal verdens ledere diskutere, hvad der skal erstatte den.
Alt for beskeden indsats i Danmark
CO2-kreditterne giver de rige lande lov til at forurene hjemme hos sig selv mod at de finansierer projekter, der nedbringer udslippet af drivhusgasser i først og fremmest udviklingslandene.
»På det lange stræk er det, hvad vi gør herhjemme, der betyder mest, og de senere år bærer præg af, at der har været alt for lidt national indsats, selv om Connie Hedegaard roser sig selv,« siger Jørgen Abildgaard.
»Vi mangler et drev, så alle kan se, at regeringen føler, at det er dens opgave at sige: Lad os nu komme videre,« tilføjer han.
Jørgen Abildgaard henviser først og fremmest til boliger, trafik og landbrug, der modsat de store virksomheder og kraftværkerne ikke er omfattet af kvotesystemet.
Han nævner det kommende bygningsreglement, der først fra 2015 strammer kravene til energieffektiviteten i nybyggede boliger, som eksempel på, at indsatsen snarere bliver udskudt end opprioriteret.
