Hvordan kan nogle søer bestå af saltvand?

tirsdag 29. sep 2009 kl. 08:45

Celia Bjerg vil godt vide, hvordan det kan være, at nogle søer kan bestå af saltvand:
Normalt er der jo ferskvand i søer, men visse søer, som fx Det døde hav, det kaspiske hav og Aralsøen har imidlertid vand med meget stort saltindhold. hvad er forklaringen på det?

Formand for Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl Madsen, svarer
Den simple og korte forklaring er, at der er tale om søer, hvor der fjernes mere vand fra søen ved fordampning, end der tilføres. Selv det reneste ferskvand indeholder salt, som opløses i vandet ved passage af jorden og i vandløbene.

Det siger sig selv, at når der tilføres mere salt til en sø, end der fjernes, vil saltindholdet til stadighed stige. Der er et øvre niveau, som f.eks. i det ”døde hav” på ca. 315 promille, som er det niveau, hvor saltene begynder at udfældes og sedimenterer.

Afhængigt af forholdene mellem fordampning og tilstrømning/udstrømning fra søen og af søens volumen, kan man finde alle størrelser for saltholdighed i søer.

Der findes et lignende forhold for kystlaguner. De fleste kystlaguner (f.eks. Ringkøbing Fjord i Danmark) har en væsentlig højere tilstrømning af ferskvand end fordampning og har derfor en lavere saltholdighed end det hav, lagunen grænser op til.

Men i nogle laguner er fordampningen større end ferskvandstilførslen, og så vil saltholdigheden i lagunen være større end i havet, hvilket vil give ophav til et helt specielt plante- og dyreliv.

Et eksempel er Lagoa de Araruama i Brasilien delstaten Rio de Janeiro, hvis søer og kystlaguner jeg havde fornøjelsen at vurdere miljømæssigt i 1976. Selv i ret åbne bugter som Bahrain bugten i den Persiske Golf er fordampningen stor nok til at øge saltholdigheden fra 35 promille til over 40. Et fænomen man var forsigtig med at forstyrre ved et stort dæmningsbyggeri i 70’erne.

For den matematisk og hydrografisk interesserede kan jeg nævne, at kystlagunernes saltholdighed kan bruges til at give et første kvantitativt skøn på vandudskiftningen med følgende formel:



Hvor:

q = Vandudskiftning med havet

Qi = Ferskvandstilstrømning

Qf = Fordampning, beregnes ved overfladeareal, sol og temperaturrelationer

Sl = Salinitet i lagunen

Sh = Salinitet i havet, typisk 35 promille


Det meget varierede fordampningsniveau forklarer bl.a. hvorfor saltholdigheden varierer på verdenshavene.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov



30. sep 2009 kl 10:51

avatar

Per A. Hansen

Ringkøbing Fjord.

I Ringkøbing Fjord tilføres der ganske rigtigt mere ferskvand end der fordamper, men det er slusen ved Hvide Sande, der regulerer saliniteten i fjorden når man udskiter fjordens mindre saltholdige vand med Nordsøens mere salte vand. At der dør mange fisk af saltchok ved udskiftningen er en anden sag.

Mvh. Per A. Hansen


30. sep 2009 kl 11:08

John Johansen

Re: Ringkøbing Fjord.

At der dør mange fisk af saltchok ved udskiftningen er en anden sag.

Er dét noget du har dokumentation for at påstå?

Det er rigtigt at da man, som en forsøgordning over en længere periode, ændrede saltindholdet i fjorden, for år tilbage, påvirkedes både flora og fauna drastisk.
Men, at den ca. daglige tilførsel af nordsøvand skulle dræbe fisk gennem saltschok har jeg svært ved at acceptere.

Mvh. John
Gammel 'Ringkøbingdreng'


30. sep 2009 kl 11:13

Poul Steen Hansen

Det forstår jeg ikke

Jeg læser dette, som jeg ikke forstår

... Den simple og korte forklaring er, at der er tale om søer, hvor der fjernes mere vand fra søen ved fordampning, end der tilføres...

Hvordan kan der fordampe mere end der tilføres? Jeg er ikke ekspert i vand, men jeg kan ikke få regnestykket til at stemme.


30. sep 2009 kl 11:29

Karl Iver Dahl-Madsen

Re: Re: Ringkøbing Fjord.

Du har ret, det er forkert udtrykt. Det skal være: "at der på grund af netto fordampning løber mindre vand ud af søen, end der tilføres".

I disse tilfælde vil ligevægtskoncentrationen af salt i søen være højere end i indløbet.

Når fordampningen er lig med tilførslen, nås den maksimale koncentration som i det "Døde Hav".


01. okt 2009 kl 10:57

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Ringkøbing Fjord.

@John,

Er dét noget du har dokumentation for at påstå?

Det er rigtigt at da man, som en forsøgordning over en længere periode, ændrede saltindholdet i fjorden, for år tilbage, påvirkedes både flora og fauna drastisk.
Men, at den ca. daglige tilførsel af nordsøvand skulle dræbe fisk gennem saltschok har jeg svært ved at acceptere.

- udsagnet kom fra fiskernes formand (Lodbjerg), som jeg var i gruppe med under et udvalgsarbejde vedrørende Skjern Å som jeg også har beskrevet i et kapitel om Skjern Å på min hjemmeside.

Hvis du ikke har hørt om at fisk kan dø af saltschok, så kan jeg konkludere, at du ikke har udøvet fiskeri på fjorden. Men nogle har været endog meget gode til at holde det skjult for offentligheden, da både fiskere og biologer vidste det.
Lodbjerg var i øvrigt en fornøjelse at have med i gruppen, hans viden om fjorden var stor.

Mvh
Per A. Hansen


01. okt 2009 kl 16:40

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Ringkøbing Fjord.

Hej John

Per A Hansens hjemmeside hedder:

http://www.akraft.dk/




02. okt 2009 kl 09:31

avatar

Per A. Hansen

Re: Ringkøbing Fjord.

Hej Bjarke,

jeg har to hjemmesider, den med bl.a. Skjern Å ligger på landbrugssiden, der nu er flyttet til et andet domæne og derfor er den ikke rangeret så højt i Google som tidligere - så for en ordens skyld:

http://www.fiberinternet.dk/pe....htm

Mvh. Per A. Hansen


20. dec 2009 kl 11:16

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Det forstår jeg ikke

Jeg læser dette, som jeg ikke forstår

... Den simple og korte forklaring er, at der er tale om søer, hvor der fjernes mere vand fra søen ved fordampning, end der tilføres...

Hvordan kan der fordampe mere end der tilføres? Jeg er ikke ekspert i vand, men jeg kan ikke få regnestykket til at stemme.

Det regner i bjergene og vandet løber i en flod ud en sø. Hvis søen ikke vokser nok til at vandet løber op over bjergne, så søen får afløb, så er saltet fanget i søen og kan ikke komme væk. Saltsøer kræver et tørt eller varmt klima.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto