Sveriges højhastighedstog bliver rost til skyerne
Den internationale jernbaneunions højhastighedsdirektør lovpriser svenskernes jernbaneambitioner og bærer over med Danmarks mangel på samme.
TGV-Cobra fra franske Alstom. Foto: Alstom.
Læs også
Læs mere om
Den svenske vision om, at svenske storbyer som Stockholm, Gøteborg, Jönköbing, Malmø og Helsingborg i 2030 skal være forbundet med et net af højhastighedstog med en topfart på 350 kilometer i timen, vækker international opsigt.
»Det strategi- og analysearbejde, som svenskerne har foretaget på højhastighedsområdet i de seneste år, har mildt sagt været imponerende. Her kan resten af verden lære, hvordan man gør højhastighedstog til det centrale omdrejningspunkt i en langsigtet strategi for økonomisk udvikling og mobilitet,« siger Iñaki Barrón de Angoiti, højhastighedsdirektør i den internationale jernbaneorganisation, UIC.
Han peger samtidig på, at også Norge planlægger at sætte gang i et analysearbejde, der skal være forløber for en decideret norsk højhastighedsstrategi på jernbaneområdet.
»Norge, Sverige og Danmark er alle lande, der ligger i udkanten af Europa. Sådanne regioner indser i disse år, at højhastighedstog er en helt oplagt måde at blive tættere forbundet med de økonomiske centre i Centraleuropa. Det er en slags national forsikring mod at glide længere ud i den økonomiske periferi,« siger Iñaki Barrón de Angoiti.
Den samme analyse ligger ifølge højhastighedsdirektøren bag Portugals aggressive satsning på en højhastighedsforbindelse mellem den spanske hovedstad Madrid og Lissabon.
»Der planlægges et stort antal meget spændende højhastighedsprojekter i Europa i øjeblikket, men svenskernes visioner om at etablere helt nye højhastighedskorridorer, hvor togene mellem Stockholm og Helsingborg eller Malmö skal køre 350 kilometer i timen, vidner om et land, der har planer om at komme op i højhastighedseliten,” siger Iñaki Barrón de Angoiti.
På den baggrund anbefaler han Danmark, Norge og Sverige at lære af den portugisiske model, hvor Portugal og Spanien har arbejdet tæt sammen om at planlægge højhastighedskorridoren mellem de to lande.
»En skandinavisk højhastighedsbane mellem regionens vækstcentre udløser jo først sit fulde potentiale, når den kobles sammen med de europæiske højhastighedsnet via Danmark og Femern-broen. Her tror jeg, at I kan lære af samarbejdet mellem Spanien og Portugal, hvor der på regeringsniveau var en fælles forståelse for, at begge lande kunne profitere på højhastighedsbanen, og hvor man var hurtig til at etablere et fælles selskab, der skulle varetage det fælles koordineringsarbejde.«
Hvad er din kommentar til, at Danmark ikke har en decideret højhastighedsstrategi for den såkaldte Europa-korridor mellem København og den kommende Femern-bro?
»Det går nok. Det vigtigste er, at I har påtaget jer hovedansvaret for en fast jernbaneforbindelse over Femern Bælt. Den vil betyde et afgørende fremskridt for jernbaneforbindelsen mellem det centrale Europa og Skandinavien. Når de danske politikere begynder at se håndfast dokumentation for, hvor stor fremtidens efterspørgsel på jernbanetransport mellem Skandinavien og Tyskland egentlig bliver, vil de hurtigt erkende behovet for at udarbejde en højhastighedsstrategi for Europa-korridoren,« siger Iñaki Barrón de Angoiti.
