/rumfart

Meteoritter fjerner al tvivl: Der er vand på Mars

En Nasa-rumsonde har fotograferet områder på Mars, hvor meteoritter har skabt nye kratere. De er dækket af et klart lag is, som hurtigt fordamper i den tynde Mars-atmosfære.

Klik for at se billedet i stort

Billedet fra Mars Reconnaissance Orbiter viser et friskt nedslag, som har blotlagt vandisen under overfladen. (Foto: Nasa)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 28. sep 2009 kl. 10:07

Billeder fra Nasa-rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter slår nu helt fast, at der findes is og dermed vand under overfaldet på Mars.

Isen er blotlagt af nye nedslag af meteoritter fem steder på Mars. De har skabt kratere, som varierer fra en halv til to en halv meter i dybden. Kraterne fandtes ikke på tidligere billeder af området halvvejs mellem Nordpolen og ækvator.

Nogle af kraterne har et tyndt, hvidt lag af klar is oven på det mørkere underliggende materiale. De lyse områder blev mørkere, i ugerne efter at de første gang blev spottet af marssonden, efterhånden som den nyblotlagte is fordampede i den tynde atmosfære.

Et af de nye kratere havde et stykke blotlagt is, som var stort tilstrækkeligt stort til, at Mars Reconnaissance Orbiters instrumenter kunne bekræfte, at der vitterligt var tale om vandis.

Fundet af vandis under marsoverfladen sker tættere på ækvator, end forskerne på grund af Mars' klima havde regnet med.

»Denne is er en efterladenskab fra et mere fugtigt klima, som måske fandtes for blot nogle få tusinde år siden,« siger Shane Byrne fra Arizonas Universitet og medlem af forskergruppen bag rumsondens Hirise-kamera.

De nye resultater og billeder blev offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet Science.

I løbet af en typisk uge sender Mars Reconnaissance Orbiter flere end 200 oversigtsbilleder af marsoverfladen tilbage til Jorden. Forskerne gennemgår hvert billede og finder til tider mørke pletter, som er friske, ofte små kratere i terrænet der er dækket med støv.

Ved at sammenligne med tidligere billeder kan man få bekræftet om det drejer sig om nye kratere. Forskerholdet bag kameraet har fundet over 100 friske nedslag, de fleste er dog tættere ved ækvator end dem, som afslørede is.

Et billede fra den 10. august 2008 viste et krater, som var opstået siden det forrige billede, som var taget 67 dage tidligere. Forskerne udnyttede denne mulighed til at undersøge det friske nedslagskrater med Hirise-kameraet, hvilket afslørede en række af nye kratere.

De nye opdagelser tyder på, at Nasas Viking-2 sonde, som landede på Mars i 1976, måske ville være stød på is, hvis den havde gravet 10 centimeter dybere.



29. sep 2009 kl 01:40

Thorkild Bach

Vand på Mars - hvorfra

Hvor kommer vand på Mars fra? Fra kloden selv? - Eller fra den meteorit, som har dannet pågældende krater? Kommer i det mindste en del af isen ikke fra meteoritten? Dannet lidt på samme måde, som vand på månen? (Jfr. nylig udgave af Ingeniøren.)


29. sep 2009 kl 07:29

avatar

Peter Andersen

Re: Vand på Mars - hvorfra

Man kan observere en is kalot der danner sig hvert år omkring polerne på Mars,man har aldrig helt vidst om det var vand,eller om det var gasser der frøs til is,idet at nedslaget er fotograferet langt oppe på den nordlige del af Mars har de nok konkluderet at det er denne is der er kommet op til overfladen ved nedslaget.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.