blogs kategori-billede

Protonkrigen III: Ministeriet slår igen

Af Klaus Seiersen,  mandag 28. sep 2009 kl. 09:57

Som nævnt i sidste indlæg fra Protonskrigens skyttegrave, har det sundhedsfaglige slag spredt sig helt til Sundhedsministeriets inderste kamre. Nu har ministeren svaret på henvendelsen.

Jeg forudså dette svar: "Jeg tager den aktuelle debat om en placering af et anlæg til partikelterapi til efterretning, men jeg finder ikke tiden moden til en sådan detailplanlægning. Der er end ikke truffet nogen beslutning om, hvorvidt vi i Danmark skal bygge et partikelanlæg eller ej..."

Sundhedsministeren svarede: "Spørgsmål om placering af partikelterapianlæg er ikke aktuelt pt., idet der ikke er truffet beslutning om etablering af partikelterapianlæg på dansk grund."

Jeg konstaterer, at jeg bruger dobbelt så mange ord som ministeren til at udtrykke mig, og at jeg skriver med et LIX-tal, der ligger 23 procent under ministeriets tekst. Selv om vi i virkeligheden skriver præcis det samme.

Minister bliver jeg jo nok aldrig.

I dagens JP fortsætter slaget så med et debatindlæg fra regionernes formand Bent Hansen. Der er dog ikke rigtig kommet nye argumenter på banen. Hovedstaden fastholder, at så stor en investering selvfølgelig skal ligge i København, mens Midtjylland er fortørnet over, at alting nyt og stort altid skal ligge i København, og desuden mener man, at det bedste forskningsmiljø på området findes i Århus.

Spændende at se, om der på et tidspunkt kommer nye argumenter på bordet - og især om der er nogen, der husker, at vi først skal have truffet en beslutning om overhovedet at bygge anlægget.



28. sep 2009 kl 18:22

avatar

Klaus Seiersen

Uartige politikere

Jeg havde lige overset dette læserbrev fra i lørdags:

http://jp.dk/indland/aar/menin....ece

Her kalder en midtjysk politiker to af sine kolleger i Region Hovedstaden for "uartige"!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.