blogs kategori-billede

IDA Energi sætter fokus på kernekraft

Af Søren Houmøller,  mandag 28. sep 2009 kl. 09:19

Ind gennem min brevsprække er dumpet et brev fra det fagtekniske selskab IDA Energi, der er en forening under IDA, som er dem, der tilbyder billige bilforsikringer i en anden arm af sit virke.

De tilbyder et kursus i kernekraftteknologi, så deltagerne kan få "en forståelse for de fysiske processer, der ligger til grund for kernekraft".

Det er jo sådan set fint, det er jo godt man kan få et fundament for at forstå denne teknologi - og som sådan bør man jo opfordre folk, der deltager i energi- og klimadebatten, til at sætte sig ind i det fundamentale omkring også denne teknologi.

Set med innovationsøjne er det lidt sværere.

Så vidt jeg husker er dette den anden kursusinvitation jeg får fra IDA Energi her i efteråret. Den anden er "Kursus i forbrændingsteknik - teori og praksis", som har kørt uendeligt. Samme temaer, samme foredragsholdere, same-same, gennem så mange år som jeg kan huske.

Energi er meget mere en forbrændingsteknik og kernekraft, som vi forresten skrev ud af vores energiplaner i 1985. Så her er nogle forslag til nye kurser IDA Energi kunne udbyde:

- Energi og klima: Sådan hænger de to emner sammen
- Fra energiteknologi til kommerciel succes
- Sådan skaffer du finansiering til din energiteknologi
- Forretningsplaner for energi-dummies
- Energisystemer - indpasning af el- og varmeproduktion
- Vindmøller - teori og praksis
- Bølgekraft - teori og praksis
- Solenergi - teori og praksis
- Biomasse - teori og praksis
- Flydende biobrændsler - teori og praksis

Find selv på flere teknologier, der kan laves relevante kurser omkring.

Held og lykke til IDA Energi.



28. sep 2009 kl 10:57

avatar

Gunnar Littmarck

Kan du svara på?

-Energi og klima:sådan hænger de to emner sammen.

Ellert hur du ska kunna konkurrera om du inte tillåter det tryggaste, billigaste och miljövänligaste, enerisystemen?


28. sep 2009 kl 11:09

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Kan du svara på?

-Energi og klima:sådan hænger de to emner sammen.

Det er da meget simpelt:

Vi bruger for meget fossilt kulstof som energikilde, det frigiver enorme mængder CO2, en veldokumenteret drivhusgas, som opvarmer atmosfæren og forsurer oceanerne.

Poul-Henning


28. sep 2009 kl 16:22

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Re: Kan du svara på?


Hej PHK

CO2-har en starkt avtagande effekt.
Den vetenskapliga striden står om det finns extrema förstärkningseffekter av små temperaturhöjningar eller ej.


Ingen serriös tror att våra sjuka CO2-utsläpp ger annat än mycket marginell uppvärmning i sig.

Därför ingen kunnat finna ett temperaturspår från hela fossilepokens CO2-utsläpp.

Globalt skriker människor efter billigast energi, bara frigörelsen av atomkärnors gluoner kan priskonkurrera med orenad obeskattad kolkraft.

I framtiden kanske solceller kan komma under 10øre/kWh inkl. lagring, men det lär dröja.
Vindmøller och bølgekraftverk ska nog betraktas som religiösa monument.

Men allt detta vet du nog.

MVH
Gunnar


28. sep 2009 kl 16:27

Thomas Vesth

Innovation kræver åbenhed

Energi er meget mere en forbrændingsteknik og kernekraft, som vi forresten skrev ud af vores energiplaner i 1985. Så her er nogle forslag til nye kurser IDA Energi kunne udbyde:

I 1985 havde man 3 energimodeller, man valgte den dyreste og dårligste, nemlig en udlægning af naturgas til husstande samt barmarksværker. Siden er lånt en masse penge til dette system, og staten/vi har jo sparet mange penge ved at ikke blot at være selvforsynende, men også nettoenergieksportør. Denne fede fest stopper op nu og nu er problemstillingen ikke blot økonomi, men nu vil man også være uafhængig af fossile brændsler af klimahensyn, politisk uafhængighed mv.

For at være innovative kræver det imidlertid at være åben overfor alle løsninger, og at skrive at kernekraft er skrevet ud af planerne i 1985, diskussion slut, er netop udtryk for lukkethed.

Derfor har Søren da en pointe, i at kursus kun i en energikilde langtfra giver løsningen, mens energisystemer i forening giver løsninger, vel at mærke økonomiske løsninger.

Siden 1985 er sket meget, bla. er kernekraft nu i drift med fjernvarme tilsluttet, hvilket giver meget store perspektiver i DK, såfremt man altså vil løsrive sig fra kulværkerne. Det giver samtidig en økonomi, der vil gøre alle vores nabolande misundelige, så jeg håber at vi nu endelig kan få en mere åben debat om alle muligheder.

Og problemerne er faktisk enormt store, idet man fra politisk hold faktisk er meget passive. Det eneste man i DK har snakket om er faktisk vindkraft, det er bare for tyndt. Tænk alle de husstande og varmeværker og hele landet, som man har pålagt pligt til at aftage fossile brændsler, selv idag tvinges folk til at anvende fossile brændsler trods politisk ønske om det modsatte.

Men tør vi tage debatten i åbenhed, eller skal vi endnu en gang være tilskuer til et håbløst overspinnet scenarie.


28. sep 2009 kl 22:53

avatar

Troels Halken

Kurser

Hej Søren,

Først vil jeg sige at det er fornuftigt af IDA at de begynder at udbyde et kursus i kk. Der er ingen fossilfri fremtid uden kk (men måske i DK) i en eller anden form. Og det er langt over tiden at vi tager et opgør med fortidens frygt for kk og får et mere nuanceret syn på det, i stedet for at stikke hovedet i busken, som vi har gjort de sidste 30 år. Det vil være forkert ikke at tage det med i debatten om fremtidens energisystem. For måske ligge noget af løsningen her.

Og faktuel viden kan være med til at løfte denne debat til et højere niveau end bare et nej tak. Men den faktuelle viden skal være nuanceret, dvs både medtage de gode sider såvel som de dårlige.

Så rigtig god ide fra IDA der.


- Energi og klima: Sådan hænger de to emner sammen

Igen, hvis man vil løfte debatten om energi og klima, er det fornuftigt. Hvis det er nuanceret og ikke bare at jorden går under i morgen. Man skal have nogen som kan formidle forskningen såvel som kritikken.


- Fra energiteknologi til kommerciel succes

Hvad har det med fremtidens energimiks at gøre?

- Sådan skaffer du finansiering til din energiteknologi

Ring til Vækstfonden ;-)

- Forretningsplaner for energi-dummies

Den korte version: Lad ikke en ingeniør skrive den og lad ikke opfinderen være direktør.

- Energisystemer - indpasning af el- og varmeproduktion

Oh, relevant. Meget ;-) Men igen, det skal ikke bare være et indlæg fra Dansk Fjernvarme Forening, men nuanceret og begge sider: central kontra decentral varme. Og elbåret fjernvarme...

- Vindmøller - teori og praksis
- Bølgekraft - teori og praksis
- Solenergi - teori og praksis
- Biomasse - teori og praksis
- Flydende biobrændsler - teori og praksis


Og for alle de teknologifokuserede kurser bør mindst en fjerdel af tiden afsættes til at gennemgå de økonomiske aspekter, såvel som de samfundsøkonomiske aspekter.

Vh Troels


29. sep 2009 kl 01:38

avatar

Henning Sørensen

Re: Kurser

Da diskutionen om kk versus ve får nøjagtig den vinkling som journalister og redaktører vælger at give den i dagspressen (læs har mest sympati for uden yderligere begrundelse) bliver udfaldet blandt menigmand som pressen vælger side. Jeg foreslår derfor: Kk versus ve for journalister.


29. sep 2009 kl 08:31

avatar

Claus Wøbbe

Selvmål

Søren, jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt komisk, at du kritiserer IDA Energi for ikke at udvise innovation, medens du selv antyder, at vi da må fastholde en politisk beslutning, som blev truffet for 25 år siden. Måske skulle du selv få børstet støvet lidt af det øverste organ?

Energi er meget mere en forbrændingsteknik og kernekraft, som vi forresten skrev ud af vores energiplaner i 1985.

Iøvrigt bekymrer det mig, at du tilsyneladende ser en modsætning mellem kernekraft og innovation?! Kernekraft er jo om noget et tabu i Danmark, som ingen politikere tør røre ved. Hvis du nu forestiller dig at man alligevel kan få løsnet for denne fortrængning, og om nogle år kan få etableret en strategi for kernekraft i Danmark, så er det da ikke så svært at se de potentialer for innovation og forretningsudvikling, det vil kaste af sig for danske virksomheder og universiteter, vel?

Eller er det for politisk ukorrekt at røre ved kernekraft? Skal Rigtig Innovation være politisk korrekt?

Når dét er sagt, er det jo heller ikke IDA Energi's mission at det skal handle om innovation. For dem skal det vel handle om energi...


29. sep 2009 kl 09:30

Ole Stein

Kernekraft

Der er nu altså ingen grund til at DK skal have KK blot fordi man er tilhænger af KK. Det er jo helt ufarligt siges der altid, så hvorfor ikke placere det hvor det er fornuftigt? Vi har ikke de tilstrækkelige mængder fersk kølevand, så derfor er DK et uoplagt sted.

Med international el-net er det jo fuldstændigt ligegyldigt hvor strømmen kommer fra. I DK skal vi bare have en masse havmøller. Norges store vandlagre skal udligne forbruget.

I øvrigt, så kan KK slet ikke klare det hele alene, idet det er alt for langsomt til at modstå de peaks VE bidrager med - ja, blot de peaks der kommer i løbet af en dag har det svært ved at nå at udligne.

Men hvis vi vil væk fra fossile brændsler, så er KK en nødvendighed - VE kan ikke klare det alene - det kan enhver regne ud med simpel 9.klasses matematik.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.