/transport

1.000 biler spækket med elektronik tester fremtidens vej-sikkerhed

I et gigantisk projekt, hvor alle de store europæiske bilfabrikker har slået sig sammen med 25 forskningsinstitutioner, bliver biler med intelligente trafiksystemer for første gang testet ude i det virkelige liv på vejene igennem et helt år.

Klik for at se billedet i stort

Allerede i 1990'erne blev Mercedes' ministerbil, S-klassen, udstyret med et radar-system, som automatisk bremser bilen, hvis der er risiko for kollision med den forankørende. Nu tester europæiske bilfabrikker og forskere, hvilken gavn systemet gør. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Birgitte Marfelt, fredag 25. sep 2009 kl. 10:12

Fra 2010 kommer 1.000 køretøjer fra en række europæiske bilmærker til køre rundt på Europas veje i et helt år, udstyret med topmoderne, elektronisk hjælpeudstyr, der skal forbedre bilistens sikkerhed, bilernes effektivitet og komforten.

Ombord på bilerne er både systemer, der advarer om potentielle kollisionstrusler og om kommende kurver, og som hjælper til bedre brændstoføkonomi. Samtidig bliver menneske-maskine-grænsefladen med navigationssystemer afprøvet.

Forskerne opsamler dels data fra køretøjerne, dels aflæser de bilisternes øjenbevægelser og videofilmer dem i bestemte situationer. Det sikrer, at de ikke bliver forstyrret.

VW, Ford, MAN-lastbiler, Fiat, Volvo, Daimler, Renault, BMW og Mercedes skal samle data, der for første gang kan give et samlet svar på, hvilken betydning hjælpesystemerne i virkeligheden har i trafikken.

Derfor har bilindustrien i Europa travlt med at rekruttere bilister, der vil deltage i eksperimentet. Industrien har slået sig sammen med universiteter og forskningscentre for at teste i alt otte forskellige indbyggede, højteknologiske, intelligente løsninger på rigtige veje og med rigtige mennesker bag rattet.

Blandt de systemer, der bliver testet, er:
- Lane Departure Warning. Det kamerabaserede system advarer om, at bilen er ved at skifte bane.

- Adaptive Cruise Control. Et radarbaseret system, der sørger for at holde en bestemt afstand til bilerne foran.

- Curve Speed Warning. Radarbaseret system, der advarer om kurver, som ellers ofte er blinde.

- Blind Spot Information. Kameraer på bakspejle advarer bilisten om oversete farer ved at skifte vejbane.

- Forward Collision Warning. Radarbaseret advarselssystem mod kollision med forankørende.

- Safe Human Machine Interface Navigation. Afprøvning af, om Stifinder-systemerne forstyrrer eller hjælper bilistens sikkerhed.

- Fuel Efficency Advisor er et flådestyrings-system, der informerer flådestyreren, hvor bilerne befinder sig, køretider, serviceintervaller osv.

De fleste af systemer findes allerede på markedet i dag, men kun i dyre biler. EU-Kommission, der støtter projektet, vil finde ud af, om alle biler kan få gavn af dem.

Baggrunden er, at trafikken hvert år dræber 40.000 europæere og kvæster yderligere 1,2 millioner, at trængslen vokser, og at forureningen truer helbredet og skader klimaet.

I alt 28 organisationer deltager med videnskabelige test og vurderingen af de otte teknologier.



25. sep 2009 kl 15:12

Asser Kalsbøll

Håndne op

Hvor kan man tilmelde sig?

Jeg vil gerne have en sprit ny Mercedes fyldt med elektronik - gratis. Hvilket leder til næste spørgsmål: er det mon gratis? eller opgraderer de kunder som allerede køber en bil? det ku man frygte fra mit synspunkt :)


25. sep 2009 kl 15:31

Anders Jakobsen

Re: Håndne op

Følg linket ;p


25. sep 2009 kl 16:17

Michael Eriksen

Re: Håndne op

eg vil gerne have en sprit ny Mercedes fyldt med elektronik - gratis.

Det kommer nok til at knibe lidt. Meen, hvornår har du sidst set en koreansk discountbil uden:
*Skivebremser
*Sikkerhedssele
*ABS
*ESP
*omhyggeligt beregnede deformationszoner
osv. osv.

Og tænk, alle disse dejlige ting kom først i Mercedes S-klasse.

Hvad mon KIA/Hyundai/Chevrolet byder på til næste år? Automatisk afstandssystem?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.