Bølgeenergi kan teoretisk set forsyne hele verden med strøm - men til hvilken pris? Det er spørgsmålet lige nu, hvor finanskrisen bremser flere teknologier og koncepter på vej ud i bølgerne for at vise, hvad de duer til.
Objektivt set har bølgekraft alle muligheder for at blive en af fremtidens store bidragydere til en verden uden fossile brændstoffer
Energipotentialet er stort. Bølgekraft er - i forhold til vindkraft - en mere forudsigelig vedvarende energikilde. Bølgerne er kraftigst om vinteren, når energiforbruget er størst, og så passer bølgekraft godt sammen med vindkraft, fordi bølgerne ruller længe efter, at vinden er blæst af.
Når havene så ikke er oversvømmet med bølgekraftanlæg, skyldes det to ting: At teknologien til at udnytte bølgeenergien stadig er under udvikling, og at man mangler produktionsperioder på fuldskala-anlæg ude på havet, som kan give en pålidelig kWh-pris for bølgekraft. En pris, som både afspejler anlægs- og driftsomkostninger for bølgeenergi.
Det vurderer en af de førende danske bølgekrafteksperter, lektor Jens Peter Kofoed fra Aalborg Universitet:
»I dag kan vi med rimelig nøjagtighed sige, hvor meget energi de forskellige koncepter kan trække ud af bølgerne. Men vi aner intet om driftsomkostninger og dermed den reelle pris på bølgekraft, og det er en stor fejl,« siger han.
Af samme grund vil han ikke give sig af med at gætte på kWh-prisen for bølgekraftanlæg, men siger, at det nemt kan blive dyrt.
Udvikling af bølgekraftteknologier har for alvor været i gang siden midt i 1990'erne, men det store tekniske gennembrud lader vente på sig.
Inden for de sidste fem-ti år er der ifølge Jens Peter Kofoed dog sket en kraftig professionalisering af branchen. Ikke mindst fordi de store energiselskaber som for eksempel Vattenfall, Dong Energy og RWE er begyndt at interessere sig for bølgekraft. Nogle køber sig ind i de små udviklingsfirmaer eller køber hele virksomheden; andre involverer sig i forsknings- og samarbejdsprojekter.
Når bølgekraften endnu ikke er slået igennem, er det også, fordi det er svært at tæmme bølgerne.
For eksempel skal konstruktionerne langt til havs både kunne klare belastninger fra produktionssituationer og påvirkninger i en rask storm, og man kan ikke - som med vindmøllerne - bare dreje anlægget ud af vinden.
Gælder det kystnære anlæg, hvor bølgerne er mindre, er påvirkningerne fra driften mindre, men tilsvarende er elproduktionen lavere, og man skal forholde sig til brydende bølger. At det er en udfordring illustreres af, at man stadig oplever, at konstruktioner river sig løs i stormvejr.
»Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke af de to placeringer, der vil være økonomisk mest optimal, men anlæggene skal generelt være effektivt til at optage energien i mindre, men ofte forekommende bølger,« siger Jens Peter Kofoed.
I dag kan bølgekraftanlæg udnytte 10-25 procent af den tilstedeværende energi i én meter bølgekam set over et år, kaldet wave-to-wire.
Men i sidste ende er det effektiviteten i sammenhæng med prisen for anlæg og drift af et bølgekraftanlæg, der afgør, om man har fat i et koncept, der rykker.
Ifølge en ny opgørelse fra en europæisk bølgekraft-sammenslutning, WavePlam, er der i øjeblikket 16 bølgekraftanlæg undervejs på verdensplan.
12 af de 16 anlæg er udviklet i Europa, og alle er de afprøvet på havet i mindre skala, men står nu foran at skulle ud og afprøves 1:1 til havs. Kun en enkelt teknologi, Pelamis, har etableret et kommercielt anlæg i Portugal og har flere bestillinger på nye anlæg, oplyser selskabet.
Europa står som nævnt stærkt i bølgekraftudviklingen, som nu foregår i Norge, Sverige, Spanien, Finland, UK, Irland, Portugal og Danmark, mens der også udvikles i Australien, Canada og USA. Især UK, Irland og Portugal gør meget for sagen. De har etableret test-stationer og giver pæne tilskud til bølgekraftstrøm.
Ifølge én af veteranerne i dansk bølgekraft, H.C. Sørensen fra Wave Dragon-konceptet, er det altoverskyggende problem at skaffe kapital:
»8-10 anlæg er parate til rykke til havs og demonstrere, hvad de kan, men finanskrisen har gjort det helt umuligt at finde investorer,« siger han og tilføjer, at Wave Dragon er sat på stand by i Wales af samme grund.
Dong Energy ser store perspektiver i bølgekraft - ikke mindst hvis den kan kombineres med offshore vind-anlæg og -infrastruktur. Men teknologikoordinator Jon Kringelum fra Dong Energy vurderer, at der vil gå en længere årrække, før bølgekraften bliver kommercielt rentabel.
»Men hvis det lykkes at demonstrere nogle bølgekraftteknologier i fuld skala og prisen er tilfredsstillende, så er teknologien jo sådan set tilgængelig inden for få år,« siger han.
IEA konkluderer i sin Energy Technology Status and Outlook, 2008, at bølgekraft næppe vil kunne spille nogen stor rolle før efter 2030.
Når så mange gennem tiderne har haft urealistiske forventninger til bølgeenergiens potentiale, skyldes det nok at man overser, at den udnyttelige energi - exergien - formindskes med faldende højdeforskel.
Bent Elbek - tidligere professor i fysik på RUC - angav den udnytteslige energi i havbølger til 2-5%, afhængig af bølgehøjden. Det er nu ca. 30 år siden, noget tyder på, at han har ret.
Mvh. Per A. Hansen
Bent Elbek - tidligere professor i fysik på RUC - angav den udnytteslige energi i havbølger til 2-5%, afhængig af bølgehøjden. Det er nu ca. 30 år siden, noget tyder på, at han har ret.
Mvh. Per A. Hansen
Per Hansen, jeg tror du husker dette citat forkert. Det er i hvertfald ikke noget der kan understøttes af teoretiske beregninger. Så jeg gætter på at din kilde ikke ville komme med sådan en tom påstand.
John Larsson, som vist stadigvæk er bandlyst i ing.debatten
Per Hansen, jeg tror du husker dette citat forkert. Det er i hvertfald ikke noget der kan understøttes af teoretiske beregninger. Så jeg gætter på at din kilde ikke ville komme med sådan en tom påstand.
Hvis du har ret, vil man kunne udnytte energien i meget små faldhøjder, men et eller andet sted må der ikke være tryk nok på vandet til at drive turbinen rundt, hvis den skal kunne trække en generator?
Hvis man løfter en 100t ponton 1m op af bølgen, kan vi også sætte tal på hvor meget energi i Joule der oplades i pontonen. Nemlig 9,8 x M x d Joule = 980.000 joule (watt sekunder) pr. løft. Det svarer til 272 Wh mekanisk energi pr. bølge.
Hvis pontonen gennem en trækarm og en hydraulikcylinder presser olie igennem en oliemotor, kan man direkte omsætte tryk og flow til roterende mekanisk kraft, der kan trække en el-generator.
Der kommer ca. 3.000.000 af ovenstående bølger or. år.
Der kommer ca. 3.000.000 af ovenstående bølger or. år.
Der kommer ca. 3.000.000 af ovenstående bølger or. år.
Gør der det?
Er der nogen der tør give et bud på hvor stor en bølge skal være for at løfte 100 ton en meter?
Mvh Jørgen
Dit spørgsmål går på anlæg af overløbstypen...
Men hvis vi kigger på bølgemaskiner lidt mere overordnet, kan vi vel blive enige om, at hvis man løfter en ponton opad, med bølger, oplades der potentiel energi i den.
Når pontonen falder ned igen, aflades energien igen, med mindre vi 'fanger' den i et power takeoff system. F.eks. hydraulisk eller mekanisk.
Hvis man løfter en 100t ponton 1m op af bølgen, kan vi også sætte tal på hvor meget energi i Joule der oplades i pontonen. Nemlig 9,8 x M x d Joule = 980.000 joule (watt sekunder) pr. løft. Det svarer til 272 Wh mekanisk energi pr. bølge.
Eksempelvis så jeg en beregning der sagde at 1000 km2 solfangere kan dække hele jordens energiforbrug.
Og biomasse og energiafgrøder kan med lethed dække hele verdens energi forbrug.
- Hvis faldhøjden er så lille, at vandkraftes moment ikke kan overvinde maskineriets friktion, bliver vandmøllen stående, men det kan og bør ikke beskrives som eller med exergi.
- Regnestykket og tabellen om kvalitetsfaktor q i din henvisning:
http://sv.wikipedia.org/wiki/E...ergi
savner vist kvalitet og er i hvert fald noget roderi, hilser Tyge
For mig kan en kondensator efter en turbine både være for koldt < 80 C og varmt vand > 80 C.
Kølevandet kan godt være fjernvarmevand.
Der findes også turbiner som sender afløbsdampen direkte ud til kunder med kondensation i radiatorer.
Hej Lars, tak for responsen, jeg savner dog fortsat nogle tal for opnået energiproduktion.
Man kunne jo let sammeligne produktionen fra Sig kraftværk med Tangeværkets produktion.
Dit spørgsmål går på anlæg af overløbstypen...
Men hvis vi kigger på bølgemaskiner lidt mere overordnet, kan vi vel blive enige om, at hvis man løfter en ponton opad, med bølger, oplades der potentiel energi i den.
Når pontonen falder ned igen, aflades energien igen, med mindre vi 'fanger' den i et power takeoff system. F.eks. hydraulisk eller mekanisk.
Hvis man løfter en 100t ponton 1m op af bølgen, kan vi også sætte tal på hvor meget energi i Joule der oplades i pontonen. Nemlig 9,8 x M x d Joule = 980.000 joule (watt sekunder) pr. løft. Det svarer til 272 Wh mekanisk energi pr. bølge.
Ad det første - ikke nødvendigvis - hvordan energien omformes er nok ret underordnet, jeg er mere interesseret i, hvor meget elenergi, der kan produceres - altså hvor stor effektiviteten er!
Jørgen spørger:
"Er der nogen der tør give et bud på hvor stor en bølge skal være for at løfte 100 ton en meter?"
- 100 m^3 kan løfte 100 t.
Uden dimensionering i øvrigt kan en 100 m lang cylinder D=1,2 m bruges, og så vil en bølge med højden lidt over 1 m være tilstrækkelig.
Bølgelængden er større end bølgehøjden, men sådan kan man i hvert fald ikke bygge bølgekraftværk, hilser Tyge
Jørgen: Så 1,6m da. (I tilfælde af en cylindrisk ponton). Er pontonen lidt flad, kan man nøjes med mindre.
Hvor store er de bølger der er 3 mill af om året?
Bølger på 1,5m har en periodetid på 4 sek. ca.
Effektiviteten er efter min opfattelse sjov at vide, men egentlig fuldstændig ligegyldig.
Det eneste interessante er hvad det koster at producere 1 kWh, alt inkl. Alle overvejelser omkring et bølgekraftværk (kan tåle storm, korrosion, placering, areal, opsamling af strøm osv osv osv) .. kan koges ned til
Jeg forstår ikke Per A Hansens udsagn om at "Det eneste sted, hvor man har forsøgt sig med at udnytte denne "spildvarme" var til opvarmning af drivhuse - et udmærket projekt, der imidlertid blev en fiasko" når Odense bliver varmet af spilvarme fra ELproduktion og man også bruger spilvarmen fra decentralkraftvarmeværker.
) Varme strømmer ikke fra en lavere temperatur til en højere, det erkender jeg naturligtvis.
2) En kondensator efter en aftapning eller efter afløbet fra en turbine, kan arbejde ved eller udlægges for forskellige tryk og temperaturer. Det håber jeg Per ved?
3) En turbine behøver ingen mellemtrykkere for at have aftapninger.
4) En turbine kan have aftapninger uden at levere fjenvarme
Rank 2009
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »