Gigantisk energipotentiale venter i bølgerne
Bølgeenergi kan teoretisk set forsyne hele verden med strøm - men til hvilken pris? Det er spørgsmålet lige nu, hvor finanskrisen bremser flere teknologier og koncepter på vej ud i bølgerne for at vise, hvad de duer til.
Wave Star bølgekraft
Fakta
Tema
Læs også
Objektivt set har bølgekraft alle muligheder for at blive en af fremtidens store bidragydere til en verden uden fossile brændstoffer
Energipotentialet er stort. Bølgekraft er - i forhold til vindkraft - en mere forudsigelig vedvarende energikilde. Bølgerne er kraftigst om vinteren, når energiforbruget er størst, og så passer bølgekraft godt sammen med vindkraft, fordi bølgerne ruller længe efter, at vinden er blæst af.
Når havene så ikke er oversvømmet med bølgekraftanlæg, skyldes det to ting: At teknologien til at udnytte bølgeenergien stadig er under udvikling, og at man mangler produktionsperioder på fuldskala-anlæg ude på havet, som kan give en pålidelig kWh-pris for bølgekraft. En pris, som både afspejler anlægs- og driftsomkostninger for bølgeenergi.
Det vurderer en af de førende danske bølgekrafteksperter, lektor Jens Peter Kofoed fra Aalborg Universitet:
»I dag kan vi med rimelig nøjagtighed sige, hvor meget energi de forskellige koncepter kan trække ud af bølgerne. Men vi aner intet om driftsomkostninger og dermed den reelle pris på bølgekraft, og det er en stor fejl,« siger han.
Af samme grund vil han ikke give sig af med at gætte på kWh-prisen for bølgekraftanlæg, men siger, at det nemt kan blive dyrt.
Udvikling af bølgekraftteknologier har for alvor været i gang siden midt i 1990'erne, men det store tekniske gennembrud lader vente på sig.
Inden for de sidste fem-ti år er der ifølge Jens Peter Kofoed dog sket en kraftig professionalisering af branchen. Ikke mindst fordi de store energiselskaber som for eksempel Vattenfall, Dong Energy og RWE er begyndt at interessere sig for bølgekraft. Nogle køber sig ind i de små udviklingsfirmaer eller køber hele virksomheden; andre involverer sig i forsknings- og samarbejdsprojekter.
Når bølgekraften endnu ikke er slået igennem, er det også, fordi det er svært at tæmme bølgerne.
For eksempel skal konstruktionerne langt til havs både kunne klare belastninger fra produktionssituationer og påvirkninger i en rask storm, og man kan ikke - som med vindmøllerne - bare dreje anlægget ud af vinden.
Gælder det kystnære anlæg, hvor bølgerne er mindre, er påvirkningerne fra driften mindre, men tilsvarende er elproduktionen lavere, og man skal forholde sig til brydende bølger. At det er en udfordring illustreres af, at man stadig oplever, at konstruktioner river sig løs i stormvejr.
»Man kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvilke af de to placeringer, der vil være økonomisk mest optimal, men anlæggene skal generelt være effektivt til at optage energien i mindre, men ofte forekommende bølger,« siger Jens Peter Kofoed.
I dag kan bølgekraftanlæg udnytte 10-25 procent af den tilstedeværende energi i én meter bølgekam set over et år, kaldet wave-to-wire.
Men i sidste ende er det effektiviteten i sammenhæng med prisen for anlæg og drift af et bølgekraftanlæg, der afgør, om man har fat i et koncept, der rykker.
Ifølge en ny opgørelse fra en europæisk bølgekraft-sammenslutning, WavePlam, er der i øjeblikket 16 bølgekraftanlæg undervejs på verdensplan.
12 af de 16 anlæg er udviklet i Europa, og alle er de afprøvet på havet i mindre skala, men står nu foran at skulle ud og afprøves 1:1 til havs. Kun en enkelt teknologi, Pelamis, har etableret et kommercielt anlæg i Portugal og har flere bestillinger på nye anlæg, oplyser selskabet.
Europa står som nævnt stærkt i bølgekraftudviklingen, som nu foregår i Norge, Sverige, Spanien, Finland, UK, Irland, Portugal og Danmark, mens der også udvikles i Australien, Canada og USA. Især UK, Irland og Portugal gør meget for sagen. De har etableret test-stationer og giver pæne tilskud til bølgekraftstrøm.
Ifølge én af veteranerne i dansk bølgekraft, H.C. Sørensen fra Wave Dragon-konceptet, er det altoverskyggende problem at skaffe kapital:
»8-10 anlæg er parate til rykke til havs og demonstrere, hvad de kan, men finanskrisen har gjort det helt umuligt at finde investorer,« siger han og tilføjer, at Wave Dragon er sat på stand by i Wales af samme grund.
Dong Energy ser store perspektiver i bølgekraft - ikke mindst hvis den kan kombineres med offshore vind-anlæg og -infrastruktur. Men teknologikoordinator Jon Kringelum fra Dong Energy vurderer, at der vil gå en længere årrække, før bølgekraften bliver kommercielt rentabel.
»Men hvis det lykkes at demonstrere nogle bølgekraftteknologier i fuld skala og prisen er tilfredsstillende, så er teknologien jo sådan set tilgængelig inden for få år,« siger han.
IEA konkluderer i sin Energy Technology Status and Outlook, 2008, at bølgekraft næppe vil kunne spille nogen stor rolle før efter 2030.
