Hvor er Vestas?
Der er ikke den store tvivl om at Siemens, GE og Vestas er nogle af de mest betydende aktører i vindmøllebranchen og specielt i offshore markedet. I den vestlige verden er de bedste onshore pladser allerede optaget af parker, turbinerne er ved at ryge mod transportloftet og de turbinetyper som der er brug for, er lav- og middelvindsturbiner.
Den anden side, som endnu er forholdsvis uopdyrket er offshore. De fleste har forsøgt sig med offshore versioner af deres turbiner med mere eller mindre held, og det har kostet dyre lærepenge for flere. Fordelene ved offshore er mange.
Vinden er mindre turbulent og det blæser mere. Ingen naboer som klager, og da al transport foregår på vandet er der ikke nogen transportmæssig begrænsning i størrelsen på turbinerne. Men der er også nogle udfordringer. Adgang til møllen kan være sjælden, hvis det skal foregå fra skib, for selvom vinden lægger sig er der stadigvæk bølger, og bare bølger på en meter gør det besværligt at få tungt isenkram flyttet fra et gyngende skib til turbinen (hvilket også er årsagen til at flere offshoreturbiner udstyres med helikurv i dag, så servicefolk og lettere grej kan blive hejst ned).
Der kan gå måneder mellem at der er adgang til møllerne i vintersæsonen, og det betyder at sker der en fejl, som kræver større reparationer, kan de stå stille i lange perioder, med tabt indtjening til følge. Renterne på lånet til turbinen skal naturligvis betales uanset om den laver strøm eller ej, så en turbine der står stille er penge ud af kassen for ejeren. Og det er penge som kun til en vis grad kan tjenes ind senere.
Gearkassen på en vindturbine er dens akilleshæl. Det svage led. I praksis har det vist sig at gearkasser til vindturbiner ikke skalerer særligt godt. Selvom man skulle tro at en gearkasse i 3MW klassen er mere grov end en 30kW gearkasse, er det den anden vej rundt og problemerne er blevet større med større gearkasser. De store gearkasser er enormt følsomme og mikroskopiske fejl kan betyde at en gearkasse kan stå af.
De fleste af producenterne har problemer med gearkasserne, nogle mere end andre. På onshore turbiner kører man ud med en kran og skifter i værste fald hele gearet, men så let er det ikke offshore. Et kranskib skal bookes i forvejen og der skal være et vindue i vejret som er langt nok til at det hele kan nås. Så gearkasseproblemer på havet koster langt mere end på land, både i reparation såvel som i tabt produktion.
Gearkassen har et formål. At lave de 17-19 omdrejninger pr. minut om til 1400-1600 omdrejninger som generatoren skal bruge. Den tilføjer ikke nogen værdi til en vindmølle, men løser et problem skabt af generatoren og tilføjer samtidig et lille tab.
Så ved at bruge en anden type generator, der kan lave strøm ved rotorens omdrejningstal kan man eliminere gearkassen og dermed en af de komponenter som koster kassen i garantisager. Enercon, en af de teknologisk bedste i vindmøllebranhcen har altid gjort det. Siemens, som er førende inden for offshore har også set et lys og kører forsøg med et par proof-of-concept direkte drevede møller ude ved Tim. GE har set samme lys og købte det lille norske firma Scanwind, som sad inde med samme teknologi og som havde nogle møller kørende.
Ingen af disse selskaber har investeret i denne teknologi fordi de skal ud og lave gearløse turbiner i 2-3MW klassen, men fordi de vil undgå de problemer de kan forudse ved næste generation af turbiner med gearkasser i 4-10MW klassen. Og det er der at fremtiden for offshore er på vej hen, da størrelse betyder mere for offshore turbiners økonomi end for onshore ditto, pga. højere pris på fundamenter og kabling.
At GE og Siemens planlægger møller i den størrelse ses bl.a. på deres interesse i Lindø. Det er langt det billigste at samle så store maskiner ved et udskibningssted.
Vestas har for ikke så længe siden åbnet for salget af deres offshore 3MW igen, men der er ingen rygter om at Ditlevs drenge render og fusker med DD teknologi. Det er den ene mulighed, den anden er at de er på udkig efter et firma som allerede behersker teknologien, en hurtigere vej, men med nogle andre udfordringer.
Så derfor det naturlige spørgsmål: Hvor er Vestas?
Vh Troels
89
