Drikkevands-databasen Jupiter trænger tilsyneladende til en gevaldig opstramning, hvis den skal kunne bruges til at levere et korrekt overblik over drikkevandskvaliteten i Danmark. I hvert fald viser et udtræk af databasen på 234 analyser, bestilt af Ingeniøren, at 16 pct. af de 190 målinger på coli-bakterier var ældre end det år, som prøven maksimalt må være. At 57 ud af de 190 målinger kun kunne betegnes 'måske korrekte' på grund af manglende oplysning og altså hverken kunne frikende eller 'dømme' vandværket for overtrædelser. Og endelig var yderligere 34 målinger, som viste overskridelser, indberettet på værker, som ifølge en anden kolonne slet ikke var i drift.

Det er Geus, som i praksis administrerer Jupiter-databasen, der også dækker grundvands- og boringsdata. Men her melder man hus forbi med drikkevandsdata, idet det er kommunernes ansvar, at oplysningerne i databasen er korrekte og opdaterede.

Også direktør i Foreningen af Vandværker i Danmark, Bent Soelberg mener, at det er kommunerne, der ikke har orden i videreformidlingen af analyserne. Han modtager i disse dage sure tilbagemeldinger fra sine medlemmer, der føler at de bliver hængt ud:

» Vi synes, ministeren har et stort forklaringsproblem, når han lader vandværkerne blive hængt ud i stedet for bare at sige, at kommunerne ikke indberetter, som de skal,« siger Bent Soelberg og peger på, at det også vil være relevant at se på, hvilken type analyser, vandværkerne skal indberette.

»For eksempel skal en boring, der er midlertidigt ude af drift, stadig indberette prøvedata, selvom vandet aldrig når ud til borgerne, og det giver et skævt billede af en forurening,« siger Bent Soelberg.

Også i de store vandværkers brancheorganisation, Danva, er man utilfreds med, at der findes gamle og ubrugelige data i databasen om vandværkerne:

»Vi mener, at man burde kunne bruge Jupiter-databasen til at give et overblik over drikkevandskvaliteten i Danmark, men det kan man jo kun, hvis data er entydige og til at stole på,« siger funktionschef for drikkevand, Karin Larsen.

Konsulent i Kommunernes Landsforening, Carsten Christiansen, sender ansvaret tilbage til laboratorierne.

»Det er kommunernes ansvar at godkende data, der efterfølgende kan ses i Jupiter. Men de hænger, fordi laboratorierne, som vandværkerne entrerer med, ikke har nogen frist for indberetningen til kommunerne,« siger han og tilføjer, at der er en stor pukkel af data ude hos laboratorierne.

Hos By- og Landskabsstyrelsen indrømmer kontorchef Inger Bergmann, at nogle af tallene fra databasen kan synes mærkelige:

»Men ministeren har skrevet ud til de berørte kommuner og bedt dem om at redegøre for årsagen til overskridelser af grænseværdierne for colibakterier. Før vi kender de svar, kan vi ikke afgøre, hvad der skal gøres, eller hvad der eventuelt strammes op på,« siger hun og tilføjer, at hvis redegørelsen peger på fejl i databasen eller i processen omkring den, så vil det nok være oplagt at gøre noget ved det.

Udtrækket fra Geus, som Ingeniøren havde bestilt, skulle vise de seneste målinger fra værker, hvor indholdet af colibakterier i drikkevandet overskred grænseværdierne.

Som beskrevet i Ingeniøren 4. september gjaldt det 228 vandværker, men siden viste Geus' egen gennemgang af tallene, at det nærmere var 190 værker - heraf 54 'usikre' resultater.